Blindes Jul 2023 – opstarts infomøde

<Forsiden af Blindes jul 2023, bladet koster 30 kr.

Så nærmer den søde juleblads tid sig og inden længe er blindes jul 2023 på gaden. Salget starter i uge 43. Kunne du tænke dig at støtte vores sag og yde et stykke uvurderligt frivilligt arbejde og samtidig tjene lidt til julen så læs mere herunder.

Kære Sælger og interesserede.

Du inviteres hermed til informationsmøde vedr. salg af Blindes Jul, Tirsdag den 3
. oktober 2023 kl. 17.00
i vores lokaler på Vesterbro 62A, 1. sal, 9000 Aalborg.
Tilmelding af hensyn til bestilling af mad senest i morgen den 1. oktober 2023
på mobil 24230826/30220581.
Eller på annihaldjensen@gmail.com
Vi er helt klar over, at det er meget kort varsel, fordi vi i år har været nødt til at rykke mødetidspunktet til uge 40 i stedet for uge 41, hvilket jeg naturligvis beklager, og jeg håber meget, at I har mulighed for at komme med og for at nå at give mig besked, så jeg kan nå at bestille mad til arrangementet.

En opdateret liste over ledige distrikter kan altid ses på
På siden kan du også få yderligere info omkring salget og hvad overskuddet går til.

Vi håber at se dig som sælger eller du støtter os ved at købe bladet.

Del gerne budskabet til venner og familie.

Med venlig hilsen
Anni Hald Jensen/Frode Fich
Distributører af Blindes Jul for DBS Aalborg

Fredags Cafe – 6. oktober kl. 11.

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Som noget nyt vil vi gerne invitere jer til ”Fredags Cafe” på Vesterbro62A. Første gang bliver fredag den 6. oktober kl. 11. Vi forventer at slutte mellem kl. 14 og 15. Denne første gang bliver med hyggelig samvær, med en god snak og et godt grin!
Vi serverer frokost, øl, vand, kaffe og kage.
Egenbetaling er 100 kr. Evt. ledsager til samme pris.
Tilmelding senest 1. oktober til Palle på 21 44 87 45 eller Tina på 21 74 54 86 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk.
Bindende betaling ved tilmelding, på Mobile Pay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979. Anfør navn og fredagscafe i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding, hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Kørsel i nødvendigt omfang og efter kredsens gældende regler.
Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsener, Aktivitetsudvalget

Alle AOF fritidsundervisningshold hos DBS Aalborg er stoppet øjeblikkelig.

Kære medlemmer/aktivitetsmedlemmer.

Vi må desværre komme med en meget trist og chokerende nyhed. Som nogle af jer allerede ved så har AOF Nord i dag indgivet konkursbegæring. Dette triste budskab bevirker at alle vores undervisningshold på og uden for Vesterbro 62A øjeblikkeligt er nedlagt. Der arbejdes på at få videreført allerede indgåede aftaler, men om det kan lade sig gøre ved vi på nuværende tidspunkt ikke. Det forlyder i pressemeddelelsen at vi kan forvente at høre mere omkring den 9. oktober.
Vi vil informerer alle vores kursister lige så snart vi ved noget nyt, men indtil videre er der ingen undervisning.

Er der spørgsmål så er du velkommen til at kontakte enten Torben på 30 49 59 20 eller Annette på 30 85 90 40 eller skrive til undervisningsleder@dbsaalborg.dk

Med venlig hilsen
Kredsbestyrelsen

Unik workshop på Museum for papirkunst kun 20 pladser

Vi minder om dette unikke tilbud og der er stadig plads:

Museum for papirkunst, der ligger på Ilsigvej 2, Hune, 9492 Blokhus tilbyder i samarbejde med Medlemsstrategi og kredsene i Region Nordjylland, en helt speciel oplevelse, som kun finder sted denne ene dag. Du får nemlig muligheden for i forbindelse med udstillingen Hands on Origami at deltage i en origami-workshop med den internationale japanske kunstner, Yuko Nishimura. Workshoppen er specielt tilrettelagt til blinde og svagsynede.
Yuko Nishimura skaber 3-dimensionelle origami-relieffer, hvis grundlæggende mønstre ændres ved at introducere varierende, kurvede former til hver fold. Herved opstår mødet mellem komplekse mønstre, der undersøger lys og skygge. Nishimura har allerede en lang udstillingsrække bag sig. 
Under workshoppen vil hun også  fortælle om, hvordan hun forelskede sig i det hvide materiale, papir, hendes egen kunstneriske praksis og den japanske foldekunst, origami.
Derefter får  du mulighed for selv at prøve kræfter med origamien, når vi skal lave værker inspireret af hendes relieffer. Herved får du indblik i origamiens essentielle teknikker.
Dagens program: 
15:00-16:00: Udstillingsbesøg i Hands on Origami
16:00-16:20 : Foredrag ved Yuko Nishimura
16:20-17:10: Origami-teknikker
17:10-17:30: Spørgsmål i origami-teknikker
17:30-19:00: Vi slutter af med en sandwich og har mulighed for at kigge nærmere på udstillingen og workshoppen
19:00: Tak for i dag
Det koster 50,- kr. at deltage, og du kan tage en ledsager med gratis.
Da Yuko Nishimurakun holder denne ene workshop, og der kun er plads til 20 blinde eller svagsynede deltagere, er det først til mølle og tilmeldingen er bindende.
Du kan indbetale senest 25. september på enten Mobile Pay 25 32 03 eller via bankoverførsel til Dansk Blindesamfunds konto i Danske Bank reg.nr. 4180 kontonummer 000 300 2217 – mærk gerne din indbetaling med Papir.
Du skal tilmelde dig senest mandag den 25. september til aktivitetskoordinator Gitte Micheelsen på mail: gmi@blind.dk eller på tlf. 92 82 29 31.
Vi kan ikke tilbyde kørsel til dette arrangement, men du kan ved tilmeldingen oplyse, om du evt. har ekstra plads i bilen eller har ønske om mulighed for en samkørsel.
Ved tilmelding har vi også brug for at vide, om du har specielle kosthensyn, din mailadresse samt telefonnummer.
Efter sidste tilmeldingsdato vil Medlemsstrategi i samarbejde med de tre nordjyske kredse i Region Nordjylland, give dig besked om mulighederne for evt. samkørsel og muligheder for offentlig befordring til arrangementet.
Vi glæder os til at se dig!

Praktisk information
STED
Museum for Papirkunst. Ilsigvej 2, Hune, 9492 Blokhus
TYPE
Fysisk
DATO
3. oktober 2023 kl. 15.00 – 19.00
PRIS
50 kr, ledsager gratis.
TILMELDING
Gitte Micheelsen på mail: gmi@blind.dk eller tlf. på 92 82 29 31 senest 25/9 (max 20 deltagere plus ledsagere

Så er der atter høstfest – skal du med?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Var du med til sidste års høstfest, eller var du en af dem, som gik glip af den. Uanset om du er den ene eller den anden, så kan vi berolige dig. Vi gentager succesen fra sidste år med god musik, højt humør og lækker mad. så tilmeld dig allerede nu til høstfesten den 16. september fra kl. 11:45 – 19:00, hvor vi atter inviterer til Høstfest i Brovsthallen sammen med vores søsterkredse i regionen.
Denne gang vil det være Den Skallede Pædagog, nu som band ,der styre musikken og han præsenterer Balekspressen og en omgang 80’er hits. Vi skal selvfølgelig også have en lækker buffet og lidt godt til ganen og en gang skrub af mad, når danseskoene er slidt ned.

Hvad får du:
Du får forret, lækker buffet, kaffe og sødt der til, 4 drikkebilletter og al den dans og musik du orker, og ikke mindst samvær med glade mennesker. Inden vi takker af, er der en gang skrub af mad. Hele molevitten får du for kun 300 kr. og du må tage en ledsager med til samme fordelagtige pris.

Hvordan tilmelder du dig og kommer til Brovsthallen:
Tilmelding senest den 5. september til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk .
Bindende betaling ved tilmelding til Mobile Pay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979. VIGTIGT angiv navn og høstfest som kommentar på din indbetaling.
Aftal ved tilmelding, hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Fælles bustransport tilbydes og tilrettelægges efter sidste tilmeldingsfrist.
Finder du selv frem til Sport og kulturcenter Brovst (Brovsthallen) er adressen Damengvej 2, 9460 Brovst.
Sidste år var vi 155 til fest, og det skulle vi gerne slå i år, så spred endelig budskabet om denne festlige mulighed.

Med festlige sommerhilsner.
Regionsgruppen fra Thy-Mors, Vendsyssel og Aalborg.

Byvandring – kom med i fodsporene på churchillklubben

Så kan du og eventuel ledsager atter komme på byvandring.

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Kridt igen de gode travesko, og kom med på endnu en spændende guidet byvandring rundt i Aalborg. Denne gang er temaet “På sporet af Churchill Gruppen”.
Vi mødes lørdag den 26. august kl. 12.50 foran Aalborg Historiske Museum på Budolfi Plads. Turen starter kl. 13 og varer 1 1/2 time.
Efterfølgende serverer vi kaffe og kage i lokalerne på Vesterbro.
Pris er kr. 75,- pr. person. Ledsager til samme pris.
Tilmelding senest den 13. august til Palle på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk .
Bindende betaling ved tilmelding til Mobile Pay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979. Angiv navn og byvandring som kommentar.
Aftal ved tilmelding, hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.

Herunder kan du læse lidt mere om churchillklubben og byvandringen taget fra museets hjemmeside hvor du kan læse yderligere.
Den første aktive modstandsgruppe under besættelsen 1940-45 var Churchill-klubben. Den blev dannet i december 1941 af en flok unge skoledrenge fra Katedralskolen i Aalborg, som ikke kunne forstå, at danskerne ikke gjorde noget for at smide tyskerne ud af landet, men blot accepterede besættelsen. Nogen måtte gøre noget – og det gjorde drengene fra Churchill-Klubben.
Nu kan du komme med på en byvandring, hvor du går i fodsporene på drengene rundt til nogle af de steder i Aalborg, hvor Churchill-klubben generede og lavede sine små sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt. Undervejs bliver du klogere på, hvad der motiverede drengene til at tage det drastiske skridt og starte den danske modstandskamp.
De begyndte med små drengestreger, som senere udviklede sig til mere alvorlige aktioner. 8. maj 1942 gik det dog galt, og drengene blev anholdt. På byvandringen kan du også høre om Churchill-klubbens anholdelse og fængslingen i Kong Hans Gades arrest – men også om, hvordan det ikke stoppede deres iver og trang til at sabotere besættelsesmagten. Nogle af gruppens medlemmer fortsatte med at lave sabotageaktioner, selv om de var spærret inde. Det lykkedes nemlig at få indsmuglet en nedstryger i arresten, så tremmerne i en celle kunne saves over, så drengene dermed kunne klemme sig ud. Det førte til ikke mindre end 19 ture ud i friheden, hvor der blandt andet blevet udøvet sabotage mod tyskerne, inden de vendte tilbage til fængslet med det perfekte alibi ”at de jo sad indespærret i fængslet”.
Historien om drengene fra Churchill-klubben nåede vidt omkring, og allerede under krigen blev der i USA lavet en tegneserie om ”The Boy Saboteurs”, som byggede på drengenes historie. Sidenhen er der skrevet mange bøger og lavet mange film om drengenes bedrifter. På denne byvandring får du også historien om, hvordan det siden gik dem, da de blev løsladt igen, og hvordan nogle af medlemmerne fortsatte modstandsarbejdet.
Link til hjemmesiden: https://nordjyskemuseer.dk/byvandring-i-churchill-klubbens-fodspor/

Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsener, Aktivitetsudvalget.

Fra konsulenterne – Sommerferieoverblik

Konsulenterne holder sommerferie

Kære medlemmer i Kreds Aalborg. Vi går på sommerferie i de kommende uger, og her får I et overblik over, hvornår vi hver holder ferie.
Annette: Uge 27, 28 og 29. (Tlf. 30 85 90 40 mail: awi@blind.dk)
Søren: Uge 28,29 og 30.(Tlf. 21 67 43 92 mail: suh@blind.dk)
Jesper: Uge 30, 31 og 32 (Tlf. 23 40 92 39 mail: jel@blind.dk)

Det vil således være muligt over hele sommerferieperioden, at få fat på en konsulent.
Vi vil ønske jer alle en god sommer til vi ses igen.

De bedste hilsner
Annette, Jesper og Søren

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder

AOF fritidsundervisning – efterårssæson 2023

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Så ligger AOF undervisningsprogrammet klar på www.dbsaalborg.dk/undervisning. og kan læses herunder. Programmet kan også downloades i Word format her eller som PDF format her.
Vi håber i finder noget som i kan bruge og skulle i have et ønske til kursus så tøv endelig ikke med at henvende jer til Team Undervisning, så vil vi se om det kan lade sig gøre at få op at stå.

Tilmelding skal helst ske inden 4. august.

Vi mangler især lidt kursister til Sjov med din førehund, syning og Yoga.

Lidt om fremtiden.
Vi arbejder i øjeblikket på at få vores spinning hold op på pedalerne igen og som noget helt nyt et kost og motionshold.Så husk at følge med i kredsens nyheder. God sommer til jer alle.

Med venlig hilsen
Team Undervisning Torben og Annette.

Så er undervisningen for ​​ anden halvår 2023 tilrettelagt og du kan herunder læse om vores undervisningstilbud som vi køre i samarbejde med AOF Nord. Vi håber du vil syntes om vores​​ tilbud og benytte dig af dem. Der kan komme ændringer og tilføjelser i løbet af sæsonen, så husk at følge med her på vores hjemmeside og på Facebook samt selvfølgelig medlemsbladet.

Har du ønsker til et undervisningsforløb, vil have tilsendt undervisningsprogrammet eller noget helt tredje. Så kan du henvende dig til Team undervisning, Torben Frederiksen på undervisningsleder@dbsaalborg.dk eller ringe 30 49 59 20 eller Annette Winther på​​ awi@blind.dk​​ mobil 30 85 90 40.

 

Vi har hermed i samarbejde med AOF Nord fornøjelsen at byde dig velkommen til anden halvår ​​ 2023 med et inspirerende undervisningsprogram​​ 

Ud over vores undervisning har vi en vifte af forskellige klubaktiviteter, (findes i aktivitetsoversigten på hjemmesiden)hvor man kan møde ligesindede og få gode oplevelser.

I det følgende vil vi præsentere de kurser, som vi afholder i samarbejde med AOF Nord.

Finder du ikke lige noget for dig og Har du en god ide til et nyt kursus, så skriv til os på mailadressen undervisningsleder@dbsaalborg.dk , eller ring 30 49 59 20 og vi vil arbejde ihærdigt på at oprette det, hvis der er tilmeldinger nok og vi kan finde en egnet underviser.

Annoncering af eventuelle nye kurser vil ske i Medlemsbladet og på hjemmesiden www.dbsaalborg.dk/undervisning

Undervisningen er delt op i to sæsoner, fordelt på første ​​ og anden halvår..

Forårssæsonen starter som udgangspunkt i uge 2 og slutter i uge 26 ​​ I alt 15 til 26 gange som afviger fra hold til hold

Efterårssæsonen starter i uge 33 og slutter i uge 50 2023). I alt 13 til 17 gange afhængigt af det enkelte hold. Med vinterferie i uge 8 og påskeferie samt Der er efterårsferie i uge 42.

Holdenes antal gange afhænger af ønsker fra underviser og kursister og aftales sæsonvis ultimo november og ​​ juni. Præcis dato for opstart og ferieperioder findes ​​ under den enkelte sæsonplan og hold.

Bemærk Strikkehold i Brovst har kun undervisning i ulige uger.

 

Sådan tilmelder du dig

Kontakt Team Undervisning Torben ​​ Frederiksen mobil 30 49 59 20 eller Annette Winther 30 85 90 40. du kan også sende en mail til​​ undervisningsleder@dbsaalborg.dk.

 

Undervisningssted:

Hvis ikke andet er angivet under holdbeskrivelsen foregår undervisningen i DBS Kreds Aalborgs lokaler på Vesterbro 62 A, 1., 9000 Aalborg.

 

Kursusgebyr:

Pris for deltagelse på et hold finder du under holdbeskrivelsen. Kursusgebyret er fastsat ud fra antal lektioner og antal gange holdet kører, hvorfor kursusgebyret varierer fra hold til hold.

Kursusgebyret opkræves for hvert halvår – februar og oktober

Opkrævningerne udsendes af kredsens kasserer/undervisningsleder.

Der er følgende måde at indbetale på:

du kan overføre beløbet til reg.nr. 3409 – kontonummer 32 01 54 29 79

OBS VIGTIGT, husk at skrive navn og hold i tekstfeltet når du laver din indbetaling.

Du kan bruge MobilePay nummer 96 30 31. Bemærk det er et erhvervsnummer​​ 

Husk at skrive dit navn og holdnavn i kommentarfeltet.

Der ydes ingen refusion af kursusgebyret, hvis man stopper på et​​ hold, eller man enkelte gange ikke møder op til undervisning. Eventuelle restanter kan ikke deltage på nye hold før det skyldige kursusgebyr er betalt.

 

Kørsel/transport

Såfremt du ikke selv kan komme frem, kan du få kørsel til aktiviteterne.

Kørslen vil blive tilrettelagt efter tilmeldingsfristen. Den foretrukne transportmåde er flexhandicap​​ 

Kørsel koster 20 kr. pr. tur.

Du skal i første omgang selv betale chaufføren, og vil efterfølgende få

refunderet differencen over 40 kroner, som er din egenbetaling for en tur frem og en tilbage.

Er differencen mellem 0 – 20 kroner, pr gang sker refusion efter sæsonafslutning.

Husk at få kvittering som dokumentation for dine udgifter, disse skal sendes/afleveres til kredskasseren.

Ovenstående kørselsregler gælder hvis​​ du bor i samme kommune som aktiviteten. Bor du i en nabokommune eller længere væk fra aktiviteten kan der ydes kørsel fra nærmeste busterminal eller togstation til undervisningsstedet.

Skal du krydse kommunegrænser​​ og ikke kan benytte offentligt transport,​​ kan du ved ansøgning​​ hos kredsbestyrelsen​​ eventuelt​​ bevilges tilskud til brug af flexhandicapkørsel. Tariffen for denne ordning er ture op til 100 kr. koster 20 kr. En tur mellem 100 og 200 kr. koster 60 kr. Der ydes ikke yderligere støtte til ture der koster mere end 200 kr.

Kontakt Kørselslederen hvis du ønsker at søge om denne ordning.​​ 

Al henvendelse omkring kørsel skal ske​​ til kørselsleder Annette Winther på tlf. 30 85 90 40.

 

Tilmelding til efterårssæsonen

Tilmelding helst inden 4. ​​ august og skal ske til

undervisningsleder@dbsaalborg.dk eller på telefon 30 49 59 20 (Torben Frederiksen)

du kan også hvis du allerede går på hold og ønsker at fortsætte i efteråret give besked gennem din underviser. Hvis undervisningslederen ikke har kontaktet dig senest 1 uge før opstart af hold​​ du har tilmeldt dig, er du optaget på holdet.

Hvis du får lyst til at deltage i et hold efter sæsonen er startet, så kontakt Team undervisning for nærmere aftale.

For alle hold og kurser på Vesterbro gælder et minimum antal på 3 deltagere for at holdet eller kurset kan oprettes.

Hvis der på et hold med 3 deltagere er frafald eller stort​​ fravær i løbet af sæsonen, så der reelt set kun er 2 kursister, overvejes det om holdet kan fortsætte.​​ 

For hold som ikke undervises på Vesterbro gælder et minimum på 4 deltagere for at holdet oprettes.

 

På de følgende sider kan du se vores​​ undervisningsprogram. Husk også at se vores aktivitetstilbud, som du finder i et særskilt dokument og på hjemmesiden. Der er også mange gode og spændende tilbud for den kommende sæson. Begge kan ses på vores hjemmeside og vil løbende blive opdateret hvis der sker ændringer.

Du kan også rekvirer begge hos undervisningsleder Torben Frederiksen.

 

HER STARTER PROGRAMMET for de hold som er oprettet og køre i efteråret,

faste hold som evt. kan oprettes kan ses i afsnittet med mulig hold. men husk du er velkommen​​ til at komme med forslag. God fornøjelse med efterårssæsonen​​ 

 

MANDAGE

Syning

Mandag kl. 13.00-16.00.

Underviser: Hanne Hansen.

Er der noget skønnere end at tage tøj på, som man føler sidder som det skal? Og så endda få muligheden for selv at skabe det?

Vi​​ syr ikke kun nyt tøj, men der er også mulighed for at ændre lidt på den gamle garderobe, som man er blevet træt af at kigge på.

Kursusgebyrefterår : 260,- kr. (13 gange)

Kursusperiode:  ​​​​ 11. september til 13. december ​​ 

 

TIRSDAGE

EDB for øvede ZoomText 1

Tirsdag kl. 9.00-12.00.

Underviser: Lars Peter Petersen.

Grundlæggende Windows 11 og Office 2016

Lær de grundlæggende funktioner i brug af Pc’en Altså her tager vi fat på de grundlæggende ting for at få computeren til at hjælpe dig. Vi vil arbejde med følgende ting:

– Mappestruktur i Windows

– hjælpeprogrammer i Windows

– virusproblemer

– det grundlæggende i Office pakken

– samt emner du har problemer med.

Kursusgebyr efterår: 260,- kr. (13 gange)

Kursusperiode:  ​​​​ 12. september til 12. december ​​ 

 

Strik

Tirsdag kl. 9.00-12.00.

Underviser Tove Pedersen.

Her kan du strikke alt hvad du har lyst til. Vi strikker i alle slags garner og farver.

Du får en kyndig vejledning, så dit strikkeresultat bliver veludført.

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange)

Kursusperiode:  ​​​​ 16. august til 12. december

 

Vævning

Tirsdag kl. 09.45-12.45

Underviser Henny Elholm

Der er kommet gang i vævene igen i vores lokaler. Og der er mulighed for at lave spændende ting til hjemmet og dig selv. Der er plads til både nybegyndere og øvede.

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange)

Kursusperiode:  ​​​​ 12. september til 12. december ​​ 

 

EDB for øvede ZoomText – 2​​ 

Tirsdag kl. 12.30-15.30

Underviser: Flemming Thomsen

Windows 11 og Office 2016 videregående

Et kursus hvor vi lærer lidt mere avancerede ting i Word og Excel, og de andre Office programmer.

Det forventes at du kan bruge mapper og filsystemet, kopiering, samt have lyst til at lære avancerede ting i Office pakken, herunder lære

programmering i Excel.

Derudover vil det her være muligt at​​ tage emner op som du synes er spændende.

Det forventes du har styr på brugen af eventuelle kompenserende programmer du bruger.

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange)

Kursusperiode:  ​​​​ 12. september til 12. december ​​ 

 

Strik

Tirsdag: kl. 12.30 15.30.

Underviser: Tove Pedersen.

Her kan du strikke alt fra babytæpper, hatte og tasker til toppe, bluser og cardigans i forskellige sværhedsgrader. Få en individuel vejledning i hvad du vil strikke, således resultatet bliver smukt og veludført. Både nybegyndere​​ og øvede strikkere kan deltage.

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange).

Kursusperiode:  ​​​​ 16. august til 12. december

 

Strik – Brovst

Tirsdag kl. 14.00-17.00 i ulige uger

Undervisningssted: Bohrsvej 13 Brovst tirsdag i ulige uger.

Underviser: Henny Elholm.

Her kan du strikke alt fra babytæpper, hatte og tasker til toppe, bluser og cardigans i forskellige sværhedsgrader. Få en individuel vejledning i hvad du vil strikke, således resultatet bliver smukt og veludført. Både nybegyndere og øvede strikkere kan​​ deltage.

 

Kursusgebyr efterår 140,- kr. (7 gange)

Kursusperiode:  ​​​​ 12. september til 5. december ​​ 

 

ONSDAGE

Strik og hækling formiddag

Onsdag kl. 9.00-12.00.

Underviser: Yvonne Micheelsen.

Du kan strikke eller hækle hvad hjertet begærer.

Få individuel vejledning og hjælp til opskrift, garn- og farvevalg, evt. rettelse af småfejl og montering.

Såvel nybegyndere og øvede strikkere og hæklere kan deltage.

Kursusgebyr efterår 360,- kr. (17 gange – start uge 33)

Kursusperiode:  ​​​​ 16. august til 13. december

 

Strik og hækling – eftermiddag​​ 

Onsdag kl. 12.00-15.00.

Underviser Yvonne Micheelsen.

Du kan strikke eller hækle hvad hjertet begærer.

Få individuel vejledning og hjælp til opskrift, garn- og farvevalg, evt. rettelse af småfejl og montering. Såvel nybegyndere​​ og øvede strikkere og hæklere kan deltage.

Kursusgebyr efterår 360,- kr. (18 gange – start uge 33).

Kursusperiode:  ​​​​ 16. august til 13. december

 

Sjov med din førerhund

Onsdag kl. 17.00-20.00.

Undervisningssted: Udendørs områder (alternativt Vesterbro 62A,​​ 9000 Aalborg)

Underviser Lene Brink Christensen.

Kunne du tænke dig at lave noget sjov med din førerhund, så har vi et kursus der passer til dig. Det drejer sig ikke om føringsmæssige ting, da det er på reelle førerhundekurser dette skal tages hånd om.

​​ sjov med din hund kurset vil vi bruge Vesterbro 62 A og andre træningsområder i byen, hvor vi kan træne vores hunde.

Kursusgebyr efterår 360,- (18 gange).

Kursusperiode:  ​​​​ 16. august til 13. december

 

TORSDAGE

Yoga

Torsdag kl. 13.15-14.45.

Underviser: Lene Skov.

Yoga er for mange et befriende pusterum, som styrker kropsbevidstheden samtidigt med, det øger evnen til at finde ro i sig selv. I en rolig atmosfære arbejder vi hele kroppen igennem i en vekselvirkning mellem klassiske yogastillinger og supplerende øvelser, der smidiggør, styrker og vedligeholder kroppen. Lange stræk retter kroppen ud. Åndedrætsøvelser forbedrer vejrtrækningen samtidigt med det skaber ro. Balanceøvelser skaber ligevægt, ens evne til at stå fast bliver styrket både fysisk og menneskeligt. Vi slutter af med afspænding, hvor dagens øvelser får lov at lande i kroppen og sindet.

Du behøver ikke at have beskæftiget dig med yoga tidligere, være i god form eller være smidig. Undervisningen tilpasses den enkelte.

Kursusgebyr efterår 130,- kr. (13 gange​​ 

Kursusperiode:  ​​​​ 14. september til 14. december

 

 

Mulige Hold som pt ikke køre men som kan oprettes hvis 3 eller flere er interesseret:

Slægtsforskning for nybegyndere.

Dag og tidspunkt ikke fastlagt endnu

Underviser: ikke fastlagt endnu

Hvordan finder man sine rødder? På kurset vil vi lære hvordan vi finder og organisere oplysninger om vore forældre og forfædre. Vi gennemgår alle de kilder som kan hjælpe os med oplysninger om forfædrene. Du er velkommen til at tage en ledsager med som kan​​ læse håndskrift for dig,

ledsager er gratis med.

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange)

Kursusgebyr forår: 300,- kr. (15 gange)

 

Litteraturkreds

Torsdag Tidspunkt kl. 9.30-11.45

Underviser: ikke fastlagt ennu

OBS – holdet kører 1. og 3. torsdag i​​ måneden.

Vi starter med, at jeg fortæller lidt om dagens nyheder lidt om hvad der er sket i Aalborgområdet siden sidst. Hvis der er specifikke artikler man ønsker læst højt kan det også lade sig gøre her.

Derefter diskuterer vi den bog, som vi har valgt at​​ læse og fordybe os I.

Kursusgebyr forår 330,- kr. (11 gange)

Undervisningsdatoer: 6/1 – 20/1 – 3/2 – 17/2 – 3/3 – 17/3 – 31/3 – 28/4 – 12/5 – 9/6 og 23/6.

Kursusgebyr efterår 210,- kr. (7 gange)

Undervisningsdatoer: 16/9 – 30/9 – 14/10 – 28/10 – 11/11 – 25/11 og 9/12)

 

Madlavning

ikke fastlagt endnu

Undervisningssted: Skolekøkkenet på Filstedvejens skole

Underviser: ikke fastlagt endnu

Kom og vær med til at lave mad.

Man har selv indflydelse på, hvilke retter vi laver. Det kan være alt fra traditionel dansk mad til retter fra andre lande. Vi bager hver gang så man får brød eller kage med hjem.

Når maden er lavet spiser vi sammen.

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange)

Kursusgebyr forår 480,- kr. (24 gange- slut uge 26)

 

Spinnin

Dag og tidspunkt ikke fastlagt.

Hold køre i AOFs lokaler på Mylius Erichsens vej 1, 9210 Aalborg SØ

Underviser: Vi har pt ingen underviser men meld dig gerne for der arbejdes på at få en.

Spinning er for ALLE uanset niveau og erfaring og har du aldrig prøvet det før skal du ikke​​ tøve, der vil være grundig introduktion så alle kan være med på cyklerne

Spinning er konditions træning alle kan gøre. Man styrer selv ens belastning og dermed niveau på timerne. Det er rigtig god cardio træning i godt selskab og med musik som gør en i godt humør

Hvis ikke du har prøvet det før så er det måske nu det skal have en chance

Du vil blive guidet trygt igennem timerne. vores vision for hver enkelt time er at de er varierende og vil være god træning men måske vigtigst at det er den enkelte deltager​​ selv styrer intensiteten på timerne.

Vi starter helt basis og så ser vi hvor vi sammen ender og hvor hårdt vi skal træne. Alle timer kan tilpasses individuelle behov

For os er spinning den bedste form for cardio træning – det er nærmest skadesfrit – det er træning med god musik og så bliver man rigtig glad i låget efterfølgende

vores motto for spinning er: jeg gør det fordi det er sjovt – og slet ikke kan lade være

Kursusgebyr forår 210,- kr. (21 gange)

Kursusgebyr efterår 130,- kr. (13 gange)

 

Det digitale Danmark– ZoomText

Hvornår: ikke fastlagt endnu

Underviser: ikke fastlagt endnu

Kurset henvender sig til nybegyndere, der vil prøve “Det digitale Danmark”.

Kursisterne opnår færdigheder i at kunne betjene sig selv som e-borger.

Vi starter med at oprette og anvende nøglekortet fra NemlD.

På kurset arbejder vi bl.a. med disse emner

– Hvad er en computer, tastatur, mus, printer mv.

– Skat.dk

– Borger.dk

– E-boks.dk

– Netbank

– Kommunernes hjemmesider

– Pensionskasser

– Informationssøgninger

– Sende e-mail til​​ de offentlige myndigheder

Kurset tilrettelægges ud fra kursisternes behov og ønsker.

Vi arbejder i et tempo, så alle kan følge med.

OBS Nem-id vil blive afløst af MIT-ID løbende i 2022 ​​ og 2023 samt den offentlige digitale postløsning når de er klar.

Kursusgebyr forår 300,- kr. (15 gange)

Kursusgebyr efterår 260,- kr. (13 gange)

 

VoiceOver for lettere øvede

ikke fastlagt.

Underviser:ikke fastlagt.

Har du lyst til at lære mere om hvad du kan bruge VoiceOver og fx Siri til på din Iphone? Er du lige startet med eller mangler udfordring i at bruge VoiceOver og Siri så er kurset her for dig.

Hvis du ikke har brugt VoiceOver før kan du kontakte visitator Annette Winther fra BORN omkring ansøgning om kompenserende kursus i dette på tlf. 30 85 90 40.

Kursusgebyr forår 130,- kr. (13 gange)

Kursusgebyr efterår 130,- kr. (13 gange)

 

FØLG OGSÅ MED I KREDSENS AKTIVITETER PÅ NETTET

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og vores SMS tjeneste på info@dbsaalborg.dk eller på tilmeldingsformularen på vores hjemmeside www.dbsaalborg.dk hvor du også kan finde mange gode tilbud, informationer og hvad der ellers rører sig i kredsen.

Du kan også finde os på vores Facebook side Dansk Blindesamfund Aalborg samt blive medlem af Facebook gruppen DBS kreds Aalborg Info og aktiviteter.

Du kan også følge os på Instagram dbsaalborg og vi er også på twitter under @DBSAalborg.

Vi håber at se dig til gode oplevelser med ligesindede.

 

Med venlig hilsen

TEAM UNDERVISNING

Torben og Annette.

Team undervisnings ansvarsområder:

Undervisningsleder:​​ Torben Frederiksen

tager sig af det administrative omkring AOF og undervisere samt udfærdigelsen af programmet til udgivelse på hjemmeside mv.

tager sig af kontakt til kursister og tilmeldinger, den primære kontakt hvis du ønsker info eller vil have et hold oprettet samt tilsendt undervisningsprogrammet.

Mobil 30 49 59 20 mail undervisningsleder@dbsaalborg.dk

Annette Winther tager sig primært af alt omkring kørsel/transport, derudover tager hun sig også af tilmeldinger til holdene.​​ 

Har du behov for kompenserende undervisning ​​ fx mobility, Iphone, skærmlæsere eller forstørrelsesprogrammer er det også Annette i skal kontakte. Den kompenserende undervisning varetages af Blindesoplysningsforbund Region Nord (BORN).

Mobil 30 85 90 40 mail awi@blind.dk

Der tages​​ forbehold for fejl samt ret til ændringer i undervisningstilbud undervejs hvis nødvendigt.

#DBSAalborg

 

Vedrørende kompenserende undervisning:

Som nævnt under nogle af undervisningsholdene kan man søge om kompenserende undervisning, hvis man har behov for​​ at lære at bruge fx ZoomText, JAWS/NVDA, VoiceOver med mere.

Kontakt visitator Annette Winther på 30 85 90 40 eller på mail awi@blind.dk og hør nærmere om muligheder og få hjælp til ansøgning.

Den kompenserende undervisning skal bevilges af din kommune før den kan sættes i værk.

Byvandring i Aalborg – skal du med?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Kridt de gode travesko , tage eventuelt en ledsager med og kom med på en spændende guidet byvandring rundt i “Det Glade Aalborg”, hvor vi kommer igennem det pæne og mindre pæne forlystelsesliv igennem tiderne.

Aalborg er under tiden blevet kaldt for Danmarks gladeste og mest festlige by. Det skyldes ikke bare Jomfru Ane Gade, hvor nutidens unge morer sig, for også i gamle dage var Aalborg en glad by – og der er mange historier at fortælle om forlystelsesbyen Aalborg og dens dansesteder, natklubber og brune værtshuse.
På byvandringen Det glade Aalborg får du blandt historierne om dengang, hvor John Lennon og Yoko Ono besøgte Jomfru Ane Gade og blev afvist på diskoteket Gaslight, og om Konditori Kristine, der i en menneskealder var kendt for at servere byens bedste kager i smarte og moderne omgivelser.
Men det glade Aalborg har også en mindre pæn bagside. For ud over baller, teatre og nogenlunde pæne værtshuse, så var der også en grim side med druk, prostitution og hasardspil i de mange ”sutter”, beværtninger og smugkroer, hvor ugelønnen eller daglønnen hurtigt kunne få ben at gå på. Byvandringen rummer derfor også fortællinger fra steder som Kridtpiben og Café Blodkoppen samt ulovlige spillebuler i Klokkestøbergade.
Undervejs kommer vi også forbi nogle af de steder, hvor prostitutionen florerede, og de letlevende damer holdt til. Aalborg blev blandt andet udråbt som ”det danske Sodoma” i flere danske aviser i begyndelsen af 1900-tallet, fordi byen havde danmarksrekorden i kønssygdomme.
Byvandringen fortæller historien om det glade Aalborg set fra begge sider – den pæne og den knap så pæne side.

Vi mødes torsdag den 22. juni kl. 10.50 foran Aalborg Historiske Museum på Budolfi Plads. Turen starter kl. 11, og varer 1,5 time.
Efterfølgende serverer vi kaffe og kage i lokalerne på Vesterbro 62A.
Pris er 75 kr. pr. person, også for ledsager.
Tilmelding senest den 10. juni til Palle på telefon 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling ved tilmelding til MobilePay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979. Anfør ”Byvandring og dit navn” på din indbetaling.
Aftal ved tilmelding, hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsener, Aktivitetsudvalget.

Fårup sommerland tur og gril – tag familie og venner med deadline nærmer sig

Vi gør opmærksom på at der stadig er tid til at melde sig til turen og at deadline for tilmelding er flyttet til 22. maj.

Det er tid til at slippe dit indre legebarn løs. Kredsene i region Nordjylland arrangerer en tur til Fårup Sommerland pinselørdag 27. maj med fri leg og fælles hygge om grillen. Så varsko allerede nu dine børn, børnebørn mv. hvis du synes, at du vil give dem en på opleveren, eller tag din mor og far med, for denne gang har du mulighed for at tage familien med, og ikke kun en ven eller ledsager, Ven eller ledsager er selvfølgelig også velkommen.

Hvad koster det:
Prisen er 200 kr. pr person og inkluderer entre, mad og drikke, samt eventuel bustransport.

Hvor og hvornår mødes vi i Fårup samt tid for spisning og hjemtur:
Vi mødes kl. 10 ved indgangen til parken (dem der køre selv). Kl. 12:30 samles vi om en af grillerne, hvor vi i fællesskab vil grille. Derefter vil der igen være fri leg indtil turen går hjem ad kl. 17. (dem der er med bus, vi samles ved indgangen).

hvordan tilmelder du dig og dine:
Tilmelding til Palle på telefon 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk senest den 22. maj. Husk at oplyse om du har ledsagerkort og ønsker fælles bustransport.
Ledsagerkortet skal medbringes på dagen og har du ikke et ledsagerkort (ikke det samme som DBS medlemskort) kan du ringe eller skrive til medlemsservice på medlemsservice@blind.dk eller på 38 14 88 40 og bestille et.

Hvordan betaler du:
Betaling via Mobile Pay til 96 30 31 eller overførsel til reg. nr. 3409 konto nr. 3201542979,
OBS OBS HUSK at anføre Fårup og navn i bemærkningsfeltet. Tilmelding er bindende og betaling skal ske ved tilmelding.
Kan du ikke betale elektronisk så lav aftale herom ved tilmelding.

hvordan kommer du til Fårup:
Fælles bustransport planlægges i den enkelte kreds efter tilmeldingsfristen.
I kreds Aalborg planlægger vi hvor bussen samler folk op efter sidste tilmelding og derefter vil du få besked om hvor du nemmest kan stå på.Du skal selv sørge for at komme til busopsamlingsstederne til den tid du får oplyst at bussen køre.
Du kan selvfølgelig også selv finde til Fårup, blot vær der senest kl. 10.
Adressen er Pirupvejen 147 9492 Blokhus

Vi glæder os til at se jer.
Mvh Regionsgruppen DBS Aalborg, Thy-Mors og Vendsyssel.