Kredsens Miniferie 2024

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Bemærk kort frist til sidste tilmelding.
Du og evt. ledsagere inviteres hermed til at deltage i miniferie på Fuglsangcentret i Fredericia fra 5. til 8. august 2024.
Tirsdag går udflugten til den jyske hede, hvor vi besøger Knaplund mikro destilleri. Her skal vi høre historien om stedet, smage på gin og spise frokost.
Onsdag kører vi til historie center Dybbøl Banke, hvor temaet er Slagtebænk Dybbøl. Fortælling fra 1864. Ved rundvisningen må der føles på de udstillede genstande.
Efter rundvisning vil vi spise madpakker.
Efter hjemkomst vil der om aftenen blive serveret festmiddag, og dertil musik og dans.
Deltagerprisen er 2.500 kr. pr. deltager (drikkevarer dog for egen regning).
Bindende tilmelding og betaling senest 1. maj til Else på 21 75 54 82 eller Anna Lise på 24 47 23 84.
Beløbet indsættes på reg.nr. 3409 konto nr. 3201542979 eller på Mobile Pay til 96 30 31. Husk at påføre navn og miniferie.
Anni og Knud er med som hjælpere.
Der køres i fælles bus til Fuglsangcentret og alle bliver kontaktet ang. opsamlingssted.
OBS:
Da dette bliver vores sidste tur som arrangører, vil vi gerne hvis der er en, som har lyst til at være arrangør fremover, som kan tage med på turen som føl i år for at opleve vores fantastiske miniferie. Det bliver selvfølgelig uden beregning. Er du interesseret, så kontakt kredsformanden herom på 30 49 59 20 eller pr mail tgf@blind.dk.
Har du ikke mulighed for at tage med i år er du selvfølgelig også velkommen til at henvende dig.

Vi glæder os til at se jer til en dejlig ferie.

Mvh. Else og Anna Lise

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.