#FV19 Så er det i morgen vi skal vælge et nyt folketing, undgå problemer med at stemme

Kære alle synshandicappede

Så ringer det snart ind til det længe ventede Folketingsvalg i morgen. Det bliver uhyre spændende at se, hvem der rykker ind og ud af Christiansborg.
Vi håber, at alle, der ikke allerede har brevstemt, får en rigtig god oplevelse og ikke får problemer med at få stillet hjælpemidler til rådighed eller selv at udpege den person, man ønsker skal hjælpe med stemmeafgivningen. Ved EP-valget var der desværre flere som oplevede problemer ved stemmeafgivningen, så vi har i samarbejde med kredsene haft kontakt med de kommuner, hvor der var behov for at genopfriske valgreglerne.
Kommunerne har heldigvis taget rigtig godt imod henvendelserne, og flere steder har de valgtilforordnede givet borgeren en undskyldning for ikke at være godt nok inde i reglerne.
I kan læse mere om stemmeafgivning ved EP-valget på hjemmesiden: https://blind.dk/nyheder/blind-mand-presset-til-undlade-stemme
Husk også, at I kan finde og printe et faktaark med valgreglerne, som I kan give til valgstedet, hvis der skulle opstå uenighed om valgreglerne. Faktaarket er også vedhæftet.

Hvis I oplever problemer med at afgive jeres stemme i overensstemmelse med reglerne, må I endelig kontakte os efterfølgende. Vi vil derefter tage en dialog med Indenrigsministeriet for at sikre, at valgreglerne er klare for alle kommuner i forbindelse med kommende valg – det er jo ikke givet, at vi endnu en gang skal vente fire år, smiler.

Handicapudspil
Flere partier har brugt den sidste del af valgkampen på at komme med udspil på handicapområdet, bl.a. takket være kampagnen #EnMillionStemmer, som handicapbevægelsen har stået sammen om.

Socialdemokratiet fremlagde den 27. maj et handicapudspil med 6 hovedpunkter. De er som følger:
1) Mere tid på ungdomsuddannelsen: Bedre mulighed for dispensation fra eksempelvis fravær på ungdomsuddannelserne
2) Fleksible regler: Der skal være bedre muligheder for at tage praktikperioder på særlige vilkår på erhvervsskoler og videregående uddannelser.
3) Det skal ikke være en kamp at få hjælp: Der skal indføres langsigtede planer og bevillinger, ligesom det skal være lettere at beholde den hjælp, som man allerede har fået tilkendt. Overgangen fra 17 til 18 år som handicappet skal også være nemmere.
4) Specialeplanlægning: Der skal dannes et nationalt overblik over socialområdet, så borgerne får tilbudt den rette hjælp, og det er de rigtige løsninger, der benyttes.
5) Sundhedstjek til mennesker med psykisk sygdom og handicap: Der skal indføres et årligt sundhedstjek for mennesker, der har betydelige kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser.
6) Gratis tandpleje: Der skal være gratis og opsøgende tandpleje til mennesker med handicap eller psykisk sygdom.

Læs mere her: https://www.bt.dk/samfund/efter-b.t.s-fokus-paa-handicappede-nu-kommer-socialdemokratiet-med-nyt-udspil
Enhedslisten fremlagde den 31. maj følgende fire forslag til at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap:
1) Tidsfrister for kommuners og Ankestyrelsens behandling af handicapsager, så borgerne ikke skal vente urimeligt længe på en afgørelse.
2) Generel opsættende virkning ved afskaffelse eller reduktion af støtte til borgere med handicap, så borgeren kan beholde støtten, til sagen er behandlet i Ankestyrelsen. I dag gives der kun et varsel på 14 uger og kun inden for en lille del af Serviceloven – det skal bredes ud og vare, til en ankesag er afgjort.
3) En godtgørelsesordning, hvor Ankestyrelsen kan pålægge en kommune at betale til borgere med handicap, der har lidt som følge af, at kommunen tilsidesatte Serviceloven.
4) At kommunerne forpligtes til at etablere uvildig og opsøgende borgerrådgivning på handicapområdet, så borgere uanset ressourcer kan søge om hjælp eller klage over kommunens sagsbehandling. Der kan findes inspiration i den svenske lovgivning om personligt ombud.

Læs mere her: https://enhedslisten.dk/2019/05/22/vi-skal-have-national-handlingsplan-paa-handicapomraadet

Hvis du vil sikre dig at der ikke bliver problemer når du skal stemme i morgen så hent denne fil eller udskriv den. du kan også henvise til den på valgstedet hvis du får problemer med afstemningen.
Hjælp til stemmeafgivning – til udskrift

Del meget gerne dette til andre medlemmer af dansk blindesamfund

@aalborgkommune #aalborgkommune

Danske Handicaporganisationer inviterer til handicappolitisk vælgermøde #FV19

Danske Handicaporganisationer gentager succesen fra sidste kommunal-/regionsvalg og afholder igen vælger møde på VUK, studievej 5 9400 Nørresundby 28 maj klokken 19 – 21.
Er du i tvivl om hvor du skal sætte dit kryds til folketingsvalget den 5 juni eller har du spørgsmål til de nordjyske kandidater omkring handicappolitikken så mød op til en spændende aften og stil dine spørgsmål.

Følgende kandidater er i panelet:
Orla Haug – Socialdemokratiet, Morten Marinus – Dansk folkeparti, Gitte Lopdrup – Radikale Venstre, Sinem Demir – Enhedslisten, Anne Marie Jørgensen – Kristen Demokraterne, Lene Linnemann – Socialistisk Folkeparti, Maja Torp Venstre, Mia Tang – Konservativ Folkeparti, Camilla Bundgaard – Alternativet, Rune Frøsig Osmundsen – Partiet klaus Riskær, Uwe Max jensen – Stram kurs.

Aftens ordstyrer vil være : Søren Vormslev fra nordjyske medier.

Del meget gerne dette med venner familie og på sociale medier.

Vel mødt

indeholder plakat omkring vælgermødet teksten er næsten som  i indlægget.
Invitation til vælgermødet

Opsamlingsplan – Bustur 28 maj til mariager og Hvidsten

Bustur til Mariager Saltcenter og Hvidsten kro.

Kære Medlemmer
Som nævnt i forrige Medlemsblad arrangerer kredsen bustur til Mariager saltcenter, samt Hvidsten kro den, 28. maj. Desværre er det ikke muligt at sejle fra Hobro til Mariager, da det er for tidligt på sæsonen. I stedet kører vi til Rosenhaven, hvor vi spiser sandwich, derefter kører vi til Saltcentret, hvor der vil være guidet rundvisning. Vi fortsætter til Hvidsten Kro, hvor vi får fortalt kroens historie. Efter foredraget får vi serveret Kroens berømte æggekage.
Turen koster 250 kr. Drikkevarer er for egen regning.

Opsamlingssteder
Brovst kl. 9
Aabybro KL. 9:30 på Busterminalen
Aalborg kl: 10:15 på busterminalen perron 11
Haverslev Kl. 11:15

Vi kører hjem igen ca. 16:45
Tilmelding skal ske senest den 14. maj til Else Aaved Tlf. 21 75 54 82
Med venlig hilsen

Aktivitetsudvalget.

Den nye bestyrelse efter kredsgeneralforsamlingen 4 maj.

Kære medlemmer.

Så er kreds DBS aalborgs generalforsamling vel overstået og selvom der desværre ikke var så mange der havde valgt at deltage var der en god stemning og stor spørgelyst og engagement fra de som var til stede.
Den nye bestyrelse konstituerede sig den 15 maj 2019 og blev som følger.

Formand, økonomiudvalget, blindes jul:
Frode Fich

Kredskasserer, økonomiudvalget:
Henning Elholm

Næstformand, økonomiudvalget, webmaster for hjemmeside og sociale medier og it, sekretær, Redaktionen medlemsblad, tilgængelighedsudvalget:
Torben Frederiksen

Bestyrelsesmedlem, aktivitetsudvalget, miniferien og undervisningsleder:
Else Aaved

Bestyrelsesmedlem, aktivitetsudvalget, redaktør medlemsblad:
Gitte Micheelsen

Bestyrelsesmedlem, tilgængelighedsudvalget, aktivitetsudvalget:
Finn Bjørn

Bestyrelsesmedlem:
Erik B. Hansen

og 1 suppleant blev Ulla Sørensen.

mvh
webmaster

Der er installeret nye elektroniske smart termostater på Vesterbro 62A

Kære medlemmer og andre som har sin gang på Vesterbo 62A.

Bestyrelsen har for at spare på varmeregningen til gavn for os alle og for bedre at kunne styre temperaturen i vores lokaler valgt at få installeret såkaldte smart termostater på de fleste radiatore på Vesterbro.
disse TADO termostater er indstillet til at sænke temperaturen når der ikke er nogen i vores lokaler.
Bestyrelsen skal derfor henstille til at man ikke regulerer på termostaterne, oplever man at der enten er for varmt eller koldt så ring eller skriv til Torben Frederiksen på 30 49 59 20 admin@dbsaalborg.dk og forklar hvad der ønskes reguleret.
Man kan selvfølgelig godt betjene termostaterne som før, der er dog ingen mulighed for som blind at vide hvor meget man skruer op eller ned på termostaten, så det er derfor vi henstiller til at der ikke skrues på dem.
Regulerer man på en af gtermostaterne vil den automatisk gå tilbage til den autoindstillede temperatur som er sat til 20 grader inden for 1 minut så man får ikke megen effekt ud af at skrue på dem. Det er bedre at henvende sig til undertegnede hvis der er et generelt behov for ændring.
Åbner man et vindue vil termostaterne lukke for varmen indtil vinduet er lukket igen. Så her er der heller ingen grund til at regulere på termostaterne.

Det er kun i EDB lokalet og Væverummet der ikke er installeret de nye termostater.

På bestyrelsens vegne
Torben Frederiksen

.

Tekniske vanskeligheder med at udsende nyhedsmails i øjeblikket

Kære medlemmer.

Der er desværre pt problemer med det plugin som udsender vores nyhedsmails når vi lægger nye indlæg på hjemmesiden. Der arbejdes på at få løst problemet og vi skal beklage hvis der kommer en test mail ud til jer abonnenter.

Det er heller ikke muligt at tilmelde sig mailinglisten i øjeblikket via formularfelterne på forsiden, men du kan sende en mail til admin@dbsaalborg.dk så vil jeg tilføje dig til listen.
Beklager ulejligheden.

De bedste hilsner
Torben Frederiksen
Webmaster – DBS aalborg

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder

Kredsgeneralforsamling 4 maj 2019 kl 10 i Vejgaard Hallen

Indkaldelse til Kredsgeneralforsamling for DBS Aalborg.

Der indkaldes herved til kredsgeneralforsamling lørdag 4 maj kl. 10. i Vejgaard Hallen Vejgaard Torv 9000 Aalborg.
Ad hensyn til forplejning bedes i tilmelde jer senest 29. april til Gitte på 22 3552 56 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk,husk at meddele om i ønsker kørsel samt om i har brug for diabetikerkost.

Dagsorden
1. Mødet åbnes

2. Valg af stemmetællere og dirigent

3. Godkendelse af dagsorden

4. Kredsformandens beretning

5. Kredskassererens beretning. Regnskab kan fås ved henvendelse til kredskasserer Henning Elholm på mail hee@blind.dk.

6. Forslag:
6A. Lokale forslag (forslag, der ønskes behandlet, skal være kredsformanden i hænde senest 8 dage før).

6B. Forslag fra landsforeningen

7. Valg:

7A. Valg af kredsformand. (Frode Fich ønsker genvalg).

7B. Valg af bestyrelsesmedlemmer
1 medlem For 1 år, da Steffen Winther har trukket sig fra bestyrelsen. og 1 suppleant Maj-Lis christiansen ikke ønsker at genopstille.

2 medlemmer For 2 år. Afgående er Else Klarborg Aaved og Torben Gjering Frederiksen (begge ønsker genvalg).

7C.Valg af 3 suppleanter.

8. Beretning fra landsforeningen. I år ved landsformand Thorkild Olesen.

9. Eventuelt.

Kredsen er vært ved kaffe og kage, og ca. kl. 12 serveres der forloren hare, dertil en øl/vand eller et glas vin.
Kredsgeneralforsamlingen fortsættes efter frokost.

hjemkørsel ca. kl 16.

Gør din stemme gældende og mød op!!
Med venlig hilsen
kredsbestyrelsen.

Majbrit Post besøger Forsamlingshuset den 2. april 2019

Tirsdag den 2. april 2019 er sidste gang vi mødes i Forsamlingshuset inden sommerferien.
Vi slutter af med musik og sang!!!
Vi får nemlig besøg af Majbrit Post. Hun er kendt fra Dansktoppen. Hun kommer fra Aalborg-området, og hendes kunstnernavn Post, hænger sammen med at hun tidligere har arbejdet som postbud i Aalborg.
Vi glæder os til god musik og skønne sange.
Kom og vær med. Du kan altid tilmelde dig, hvis du ikke allerede er tilmeldt Forsamlingshuset.
Ring blot til Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller skriv til tilmelding@dbsaalborg.dk

Mange hilsner Annette og Gitte

Foredrag med Søren Holmgren “Alting handler om indstilling”

Onsdag den 18. september 2019 arrangerer DBS Aalborg et populært foredrag med Søren Holmgren for kredsens medlemmer og deres familie og venner.
Foredraget hedder “Alting handler om indstilling”, og er et af Søren Holmgrens mest populære foredrag. Det foregår i Aalborg Kongres- og kulturcenter.

Lidt om foredraget:
Der er garanti for underholdning med stof til eftertanke, når han fortæller om sin vej til succes inden for sport og erhverv. Søren fortæller, hvordan han motiverer sig selv i en hverdag, hvor han hele tiden skal tilpasse sig forandringer, han ikke selv har valgt. Han kommer med konkrete og simple tilgange til at finde inspiration i hverdagen og til, hvordan vi flytter fokus over på det, der giver energi fremfor det, der dræner. Det handler om livsglæde, livskvalitet og mening.

•Historien om, hvordan Søren som blind fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv, er både morsom og gribende

Om Søren Holmgren
Søren Holmgren har i snart 15 år drevet konsulentvirksomhed med fokus på salg, ledelse, præstation, organisation, forretningsstrategi og motivation. Han arbejder med virksomheder i hele verden på alle organisationsniveauer og har udgivet bogen Blind Tillid, der deler ud af tankerne og livsfilosofien bag sin egen succes. Han er indehaver af to paralympiske guldmedaljer fra legene i Sydney og Athen, er mentaltræner for elitesportshold

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN.
Der kommer mere info om tilmelding og betaling i starten af juni.

Hilsen Aktivitetsudvalget

Ølsmagning med Peter Fly, en ægte bryggernørd besøger mandelauget

Kom med til en lidt anderledes ølsmagning mandag 8 April kl. 19.med vægt på håndbrygningens kunst, eksperimenter og tekniske finurligheder.
Som sædvanligt finder det sted hos mandelauget på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.

Vi får besøg af en garvet og i den grad eksperimenterende håndbrygger, der vil krydre ølsmagningen med sine over 10 års erfaringer fra det lille bryggeri hjemme i vaskekælderen. Han medbringer nogle forskellige kommercielle øl og vil undervejs i smagningen komme ind på både brygteknik og de forskellige råvarer, der anvendes i forskellige øl.

Efter smagningen ved du, hvad en ”bedroller” kan bruges til i brygsammenhæng. Eller hvordan et aflagt gasopvarmet feltkomfur fra »Civilforsvaret« – udbygget med et halvrustent klatsvejset stativ og modificeret med forskellige dele fra både skrothandleren, byggemarkedet og en venlig bager – ender med at blive til et fantastisk bryganlæg.

Om håndbryggeren:
Peter Fly startede så småt op med brygningen i 2006, og det er faktisk konens skyld, at han startede. Han har brygget på flere forskellige ”anlæg”, i flere år på 3 halvstore elektriske gryder tilsluttet “kraft” men nyeste skud på stammen er et næsten fuldautomatisk hobbyanlæg styret fra mobilen. Han er aktiv i »Aalborg Haandbryggerlaug af 2004« og formand for foreningen »Danske Øldommere« og ikke mindst – indehaver af villakvarterets mest populære kummefryser…

Så kunne du tænke dig at være med og smage 6 gode øl samt 1 fra hans eget bryg, så husk at melde dig til. Det koster 150 kr og du må gerne tage en mandlig ven med denne aften.
De mandlige medlemmer fra kredsens øvrig klubber og undervisningshold er også inviteret med. Så det bliver helt sikkert en spændende aften som det plejer når vi har ølsmagning.

Der vil ikke være mulighed for efterfølgende at købe de øl som vi smager, men Peter har en liste med omkring de enkelte øl, hvor de kan købes og ca pris mv.

Tilmelding til oldermand Henning Elholm senest 1 April kl. 10. på telefon eller mail henningElholm@youmail.dk .

broderlige hilsner fra laugsrådet.