FERAT
Kredsbestyrelsesmøde
Dato og Tid: 29 juni 2017 kl. 11:00
Lokation: Vesterbro 62A 9000 Aalborg
  Ordstyrer var:  Henning.
Værter var: Maj-Lis og Else
Til stede var: Frode, Steffen, Henning, Else, Karen, Esben, Torben samt   suppleanterne Maj-Lis, Michelle, Gitte og konsulent Annette. 
Afbud fra: Tommy
AD. 01.    Velkomst og mødet åbnes.
Frode åbnede mødet  og  bød velkommen til de  2 nye suppleanter  Michelle og Gitte.
Derefter gav han ordet  til ordstyren.
AD. 02.    Godkendelse af dagsorden.
Den udsendte  dagsorden blev  godkendt  uden  indsigelser.
AD. 03.    Godkendelse af referatet samt medlemsreferatet
Referatet blev godkendt  som værende både møde og medlemsreferat.
AD. 04.     Formanden orienterer 
04A.  Legat Odd Fellow nr. 27 Ansgar
Frode har snakket med  Blindekredsen/Oddfellow, og  ansøgning  til  blindekredsen behøver  ikke være efter et  arrangement  har fundet sted.
04B.    Børge stole
Børge Andersen har  skaffet skruer til stolene på Vesterbro 62A og sørger for  at de bliver ordnet.
Fremover  vil de blive  set efter  en gang  imellem. Der skal også  checkes om der er  ordentlige stolesøm på stolebenene.
Frode finder ud af hvordan  det sættes  i værk.
04C.  Sy og Læder Fjellerad
De nuværende medlemmer Vil vi prøve at flytte  til Støvring, hvis der kan findes lokaler. Dette tiltag er for at lette  tilgangen til deres  klub og samtidig  optimere kørslen.
AD. 05.   Aktivitets udvalg. Eventuel fest og medlemsmøder med mere
Med hensyn til medlemsmødet i oktober, 3F lokaler  kan ikke  længere benyttes.  En mulighed er Fynsgadecenteret eller Vejgårdhallen. Frode undersøger lidt videre.
Frode undersøger  lidt omkring  en busferie, så der er  lidt at fortælle på medlemsmødet.
Med hensyn til  underholdning  på medlemsmødet, Torben  undersøger om  Den skallede pædagog med 4 jacks musikforedrag  kan bookes  til  den 31 oktober.
Alle  opfordres  til at  komme med  brugbare forslag  til  lokaler   til afholdelse af  medlemsmøder  med videre.
Frode  arbejder  videre  med det.
AD. 06.   Udsendelse af CD til alle
Daisy og mp3 på en cd, torben skriver en lille indledning, og sætter i værk. Master CD sendes  til Torben og  han kontakter  Esben  så snart  den er klar. Frode har fået  labels og kuverter, Frode skaffer også cd’er hos Lars Peter.
For at sikre alle  medlemmer får  så  kontrollere Frode lige om  der er kommet nye medlemmer  siden  han fik labels, konsulenter og kasserer kan fortælle  om der er kommet  nye.
AD. 07.   Kursus i yoga
Der er  dags dato  kun 2 der har vist interesse  for et yoga kursus, der annonceres  i bladet  igen.
Kurset droppes  hvis der ikke kommer flere  interesserede.
Hvis kurset  skal  etableres  skal det  foregå  i  vores egne lokaler.
AD. 08.   Økonomi ved Henning.
Kvartals balance  udsendt, Henning har rykket  for manglende kontingentindbetalinger, i alt 11 .
Der er kommet 4 nye medlemmer til kredsen.
1 kredsmedlem har ikke betalt.
Sommerundervisning, 1 rykker sendt.
Med hensyn til kredsens økonomi  så er der  glad smiley.
AD. 09.    Møde frivilligt arbejde
Der var ingen fra bestyrelsen til stede.
Ved næste møder af samme slags skal der  sørges for at der er  nogen der deltager, hvis ikke nogen fra bestyrelsen kan, så forespørges kredsens medlemmer
AD.10. Miniferien 2017.
32 er tilmeldt, 28 har betalt.
2 ekstra deltager er på vej, så deltagerantallet ender  nok på 34.
AD. 11.    Hjertestarter
Intet at bemærke, Henning vender tilbage  når der er nyt.
AD. 12.    Møde Born
Der  er  problemer  med svartider  på ansøgninger  til  kompenserende undervisning, fra kommunernes side.
Der er eksempler  på at der er søgt i januar og  svar er først  kommet  nu i juni trods  folk  hele tiden har haft deres  udstyr udleveret, dette bevirker at der  kan gå ¾ år  inden  folk får  undervisning.
Frode spørger Lars Peter omkring  hvad der skal gøres i forbindelse med  syltning af ansøgninger om kompenserende undervisning.
AD. 13.  Møde med Erna og arkitekt Villy G. Hansens fond III
Fondens bestyrelse foreslår at  holde møde på Vesterbro 62A for at se lokaler og møde bestyrelse og konsulenter. Mødets formål er at afstemme  forventninger  til hvem der  først og fremmest  kommer i betragtning til uddeling.
Dato for møde er, (frode sender dato til Torben) kl 11.
AD. 14.    Pjecen
Intet nyt, Pjeceudvalget  (Esben, Else og Tommy) meddeler  når punktet  skal  med igen.
AD. 15.    Førstehjælpskursus.
Esben afventer stadig svar, Gitte foreslog at kontakte  røde kors, hun har kontaktoplysninger som Esben kan bruge  i fald det første falder til jorden.
AD. 16.   Bestyrelsesmøde Fredericia efteråret
Mødedato for bestyrelsesmøde/seminar er fastsat til 2 og 3 november.
Punkter  til  seminaret  ønskes  stadig.
AD. 17. Forsamlingshuset
Annette meddelte at  Lone Møller ikke længere vil stå for forsamlingshuset, og hun vil gerne  have hjælp til at finde en mere som kan være med til at stå for  det.
Hvis der skal noget i bladet  skal det være hos Steffen inden 27 juli.
2 suppleant Michelle vil gerne  være med.
På sigt vil Annette også gerne afløses, men indtil videre  fortsætter hun med forsamlingshuset.
AD. 18.   Medlemsmøde til efteråret
Se Under punktet aktivitetsudvalget.
AD. 19.   Førerhunde	Se mail fra Esben m.fl.
Frode kontakter  og arrangerer eventuelt møde, så  vi kan finde ud af  hvad  vedkomnes ønsker og tanker er  med hans henvendelse, samt  at kunne  bruge  det fremadrettet hvis andre henvender sig.
Generelt  omkring førerhunde problematikken  så  er det vigtigt at hvis  Dansk Blindesamfund bliver draget ind skal  Frode  orienteres  og varskos.
AD. 20.   Bladet Kursus i yoga
Intet at bemærke.
AD. 21.   Teleslynge på Vesterbro
Mandelauget  forespørger om der kan anskaffes  et headset  til teleslyngeanlægget, det er ret  uhensigtsmæssig for  en del  foredragsholdere  at skulle håndtere  pc, projekter, noter og mikrofon samtidig.
Det undersøges  hos  Aalborg  Radio og høreteknik om  hvad et headset  koster og  ligeledes hvad et  nyt anlæg  og om det eventuelt  kan være  mobilt  koster.
Esben og Steffen er tovholdere  på projektet.
De vender  tilbage  med  forslag til  eventuelle indkøb med videre.
AD. 22.   Ansøgning Børge
Børges ansøgning  om videreuddannelse  i forbindelse med  EDB lære er godkendt. Derudover  skal Else   også  med  hvis det passer ind.
AD. 23.   Koncert Klub
Alle var enig om at det var en god ide.
Der aftales et møde  med Michael Ashtar  for at  komme videre  med  projektet.
Fra bestyrelsen  deltager  Esben, torben og Frode.
De vender tilbage  når der er  nyt.
AD. 24.    Eventuelt og bordet rundt
Problematikken omkring  Daisy afspiller og Aalborg kommune, det ser ud til at  der er fundet en ordning så udlevering og reparation af afspillerne stadig  kan bevilges.
Esben får  ikke respons fra meldingerne omkring lydfyr, der skal  laves et møde med kommunen.
Esben samler materiale sammen  til mødet.
Der er tillidsmandskursus 23 til 27 oktober på Fuglsangcenteret.
Der er opstået  situationer  hvor  eksempelvis  reparation af stokke trækker  i  langdrag og dette er  meget  uacceptabelt, det skal  prøves  om der kan findes  en  løsning  så  meget vigtige  hjælpemidler ikke  kan  trækkes i langdrag, visse hjælpemidler  må  være det  man kalder  kategoriseret  som til straksudlevering.
Referat skrevet af Torben Frederiksen 4. juli 2017