KRISTINEKLUBBEN

KRISTINEKLUBBEN
Onsdag den 11 november har vi inviteret Flemming Tingbak som er Direktør i Aalborg City. Hans foredrag hedder ”Fra fotohandler i Sæby til Direktør i Aalborg City”
Vi håber der vil komme mange da han er en spændende person Som har en del at fortælle.
Da vi først ¨må have vores generalforsamling igennem, skal vi mødes kl. 13-16.30.
Generalforsamlingen blev aflyst på grund af nogle tiltag i Vejgård hallen i forhold til ”coronavirus”
De der ikke har betalt kontingent kan betale på dagen.
Vil du med denne dag skal du ringe og tilmelde dig til Jytte Pedersen på tlf. 98 14 29 07 eller 20 73 29 02 senest mandag 9. november
PBV. Jytte N. Tina A. og Ytte P.

Foredrag med Søren Holmgren “Alting handler om indstilling”

Onsdag den 18. september 2019 arrangerer DBS Aalborg et populært foredrag med Søren Holmgren for kredsens medlemmer og deres familie og venner.
Foredraget hedder “Alting handler om indstilling”, og er et af Søren Holmgrens mest populære foredrag. Det foregår i Aalborg Kongres- og kulturcenter.

Lidt om foredraget:
Der er garanti for underholdning med stof til eftertanke, når han fortæller om sin vej til succes inden for sport og erhverv. Søren fortæller, hvordan han motiverer sig selv i en hverdag, hvor han hele tiden skal tilpasse sig forandringer, han ikke selv har valgt. Han kommer med konkrete og simple tilgange til at finde inspiration i hverdagen og til, hvordan vi flytter fokus over på det, der giver energi fremfor det, der dræner. Det handler om livsglæde, livskvalitet og mening.

•Historien om, hvordan Søren som blind fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv, er både morsom og gribende

Om Søren Holmgren
Søren Holmgren har i snart 15 år drevet konsulentvirksomhed med fokus på salg, ledelse, præstation, organisation, forretningsstrategi og motivation. Han arbejder med virksomheder i hele verden på alle organisationsniveauer og har udgivet bogen Blind Tillid, der deler ud af tankerne og livsfilosofien bag sin egen succes. Han er indehaver af to paralympiske guldmedaljer fra legene i Sydney og Athen, er mentaltræner for elitesportshold

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN.
Der kommer mere info om tilmelding og betaling i starten af juni.

Hilsen Aktivitetsudvalget

Thomas Glad besøger forsamlingshuset den 5. marts 2019

Tirsdag den 5. marts fra kl. 14.00-16.00 får vi besøg i Forsamlingshuset af Thomas Glad.
Han vil fortælle lidt om sit liv med angst og hvordan han kom ud af det igen. Det bliver formentlig et meget spændende foredrag, som vi glæder os meget til.
Vi mødes på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg. Husk tilmelding til Annette tlf. 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56, hvis du ikke allerede er tilmeldt Forsamlingshuset.

Vi ses.
Mange hilsner Annette og Gitte.

Forsamlingshuset den 4. December 2018 fra 14-16

Så er det årets sidste Forsamlingshus. 

Til denne dag har vi fået Flemming Retbøll – som jo er ret kendt bl.a. fra sin tid på TV2/Nord – til at komme og holde sit meget efterspurgte og roste foredrag om sine 25 år som ansat på TV2/Nord.

Han har oplevet rigtig mange spændende ting og mødt mange spændende mennesker, så det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Så er han jo også kendt for at være en god fortæller. Så man kan kun glæde sig.

Er du ny hos forsamlingshuset, så husk at melde dig til enten til Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk

Forsamlingshuset holder til i vores lokaler på Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg

VEL MØDT!!!!

Forsamlingshuset den 6. November 2018 fra 14-16

Vi får denne gang besøg af pensioneret dyrepasser Svend Guldhammer fra Aalborg Zoo.

Svend har mange oplevelser fra sine mange år i Aalborg Zoo, og han vil fortælle om dengang den sorte panter “flygtede” fra zoologisk have.

Han var med i jagten på panteren og hans historie er ikke den, man kunne følge i medierne. Så det bliver helt sikkert spændende.

Er du ny hos forsamlingshuset, så husk at melde dig til Forsamlingshuset enten til Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk

Forsamlingshuset holder til i vores lokaler på Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg

VEL MØDT!!!

Forsamlingshuset 2. oktober 2018 klokken 14.

I Forsamlingshuset den 2. oktober 2018 fra kl. 14-16 får vi besøg af ”Den Skaldede Pædagog”, hvis borgerlige navn er Thomas.
Han vil underholde med et musikalsk foredrag om John Mogensen, som vi jo nok alle kender. Ikke mindst for sange som ”Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til” og ”To mennesker på en strand”. Det bliver helt sikkert et spændende foredrag.
Virker navnet ”Den Skaldede Pædagog” bekendt så er det, fordi han til vores medlemsmøde sidste år var på besøg, hvor han fortalte om Four Jacks.
Det bliver helt sikkert en god oplevelse at høre om John Mogensen, da Thomas er en god fortæller og sanger.
HUSK at melde dig til Forsamlingshuset enten til Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk

Forsamlingshuset holder til i vores lokaler på Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg

VEL MØDT!!!!!

Foredrag: Alting handler om indstilling, Søren Holmgren 26 september

Skynd dig, kun få billetter, kun kort tid til deadline, kun 100 kr pr billet, max 2 stk pr medlem til denne pris, yderligere billetter koster 269 kr pr stk.

Vi er glade for at kunne tilbyde jer dette foredrag og håber i vil benytte jer af det. Tilmelding til Gitte Micheelsen på telefon 22 35 52 56 eller e-mail. gitteogbendt@gmail.com
Senest 15 juli. Der er kun et begrænset antal billetter reserveret til DBS medlemmer så det er først til mølle princippet denne gang.
kørsel ydes i nødvendig omfang og skal meddeles ved bestilling

Så tag med i Musikkens hus den 26 september kl 19.

SØREN HOLMGREN
Hør – eller genhør – det populære foredrag “Alting handler om indstilling”, der i Musikkens Hus for første gang er åbent for almindeligt publikum.
Søren Holmgren har holdt mere end 1000 foredrag i femten forskellige lande, og der er garanti for underholdning med stof til eftertanke, når han fortæller om sin vej til succes inden for sport og erhverv.
Søren fortæller, hvordan han motiverer sig selv i en hverdag, hvor han hele tiden skal tilpasse sig forandringer, han ikke selv har valgt. Han kommer med konkrete og simple tilgange til at finde inspiration i hverdagen og til, hvordan vi flytter fokus over på dét, der giver energi fremfor dét, der dræner. Det handler om livsglæde, livskvalitet og mening.
Søren Holmgren har to olympiske guldmedaljer, har været IBMs bedste nye sælger i Europa, Mellemøsten og Afrika, fungerer som sparringspartner for nogle af Danmarks største virksomheder, er far til to dejlige piger… og ja, så er han blind!
Historien om, hvordan Søren som blind fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv, er både morsom og gribende
Aftenen er for alle, der ønsker at lade sig smitte med motivation og begejstring og samtidig få konkrete værktøjer til selv at skabe udvikling og forandring – både professionelt og privat.
Mød op til en helt særlig inspirerende aften og få et nyt syn på livet!
OM SØREN HOLMGREN
Søren Holmgren har i snart 15 år drevet konsulentvirksomhed med fokus på salg, ledelse, præstation, organisation, forretningsstrategi og motivation. Han arbejder med virksomheder i hele verden på alle organisationsniveauer og har udgivet bogen “Blind Tillid”, hvoi han deler ud af tankerne og livsfilosofien bag sin egen succes. Han er indehaver af to paralympiske guldmedaljer fra legene i Sydney og Athen, er mentaltræner for elitesportshold og unge talenter og mentor i diverse mentor- og støtteprogrammer.
meld dig ind i vores Facebook gruppe og få direkte besked når der er begivenheder: 26 september, Søren Holmgren

mange hilsner
Aktivitetsudvalget

Kom og hør Ernst Trillingsgaard i forsamlingshuset

FORSAMLINGSHUSET 06-02-2018

Forsamlingshuset kan tirsdag den 6. februar byde vores medlemmer i Dansk Blindesamfund Aalborg, velkommen til foredrag med den Aalborgensiske kultur-konge, Hr. Ernst Trillingsgaard.
Han vil holde foredrag om diverse danske og udenlandske kunstnere gennem tiden.

Til dette arrangement er der tilmelding til mig, Esben Andersen på mobil 51 54 07 06, inden tirsdag den 30. januar, da der skal bestilles lidt brød til de tilmeldte gæster.

Med venlig hilsen
Forsamlingshuset

FORSAMLINGSHUSET 06-02/2018

Forsamlingshuset kan tirsdag den 6. februar byder vores medlemmer i Dansk Blindesamfund Aalborg, velkommen til foredrag med den aalborgensiske kultur-konge, Hr. Ernst Trillingsgaard.
Han vil holde foredrag om diverse danske og udenlandske kunstnere gennem tiden.
Til dette arrangement er der tilmelding til mig, Esben Andersen på mobil 51 54 07 06, inden tirsdag den 30. januar, da der skal bestilles lidt brød til de tilmeldte gæster.
Med venlig hilsen
Forsamlingshuset

Nota og Aalborg Bibliotekerne, foredrag Svend Brinkmann

Så er der endnu et kulturarrangement som nogle af jer måske har lyst til at samles om.

Foredrag med Svend Brinkmann
Nota og Aalborg Bibliotek inviterer til foredrag med Svend Brinkmann. Det foregår på Aalborg Bibliotek torsdag d. 5. oktober kl. 16:30 til cirka 18:30.
Svend Brinkmann er professor i almen psykologi på Aalborg universitet og er samtidig en meget flittig samfundsdebattør. Han blev for alvor kendt, da han i 2014 udgav bogen Stå fast, som er et opgør med tidens selvudviklingstendenser.
I 2016 udgav han bogen Ståsteder, som lægger sig i forlængelse af den forrige bog. Denne bog er en kritik af tidens nyttetænkning, der ifølge forfatteren fører til tomhed og mangel på mening i tilværelsen.
Vi er utroligt glade for at kunne tilbyde Notas medlemmer en aften i selskab med en af vor tids mest populære foredragsholdere.
Glæd dig og skynd dig at sikre dig en plads.
Tid: Torsdag d. 5. oktober kl. 16:30 til cirka 18:30
Sted: Aalborg Bibliotek, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Gratis som medlem af Nota. Du er velkommen til at tage en ledsager med
Tilmelding: Tlf. 39 13 46 00 tast 1 eller via linket herunder
Tilmeld dig via link her

Gå til Notas hjemmeside med opslaget omkring foredraget