Nota og Aalborg Bibliotekerne, foredrag Svend Brinkmann

Så er der endnu et kulturarrangement som nogle af jer måske har lyst til at samles om.

Foredrag med Svend Brinkmann
Nota og Aalborg Bibliotek inviterer til foredrag med Svend Brinkmann. Det foregår på Aalborg Bibliotek torsdag d. 5. oktober kl. 16:30 til cirka 18:30.
Svend Brinkmann er professor i almen psykologi på Aalborg universitet og er samtidig en meget flittig samfundsdebattør. Han blev for alvor kendt, da han i 2014 udgav bogen Stå fast, som er et opgør med tidens selvudviklingstendenser.
I 2016 udgav han bogen Ståsteder, som lægger sig i forlængelse af den forrige bog. Denne bog er en kritik af tidens nyttetænkning, der ifølge forfatteren fører til tomhed og mangel på mening i tilværelsen.
Vi er utroligt glade for at kunne tilbyde Notas medlemmer en aften i selskab med en af vor tids mest populære foredragsholdere.
Glæd dig og skynd dig at sikre dig en plads.
Tid: Torsdag d. 5. oktober kl. 16:30 til cirka 18:30
Sted: Aalborg Bibliotek, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Gratis som medlem af Nota. Du er velkommen til at tage en ledsager med
Tilmelding: Tlf. 39 13 46 00 tast 1 eller via linket herunder
Tilmeld dig via link her

Gå til Notas hjemmeside med opslaget omkring foredraget