FORSAMLINGSHUSET

Så er det atter ved at være tid til at mødes i”Forsamlingshuset”.

Tirsdag 2 november på Vesterbro kommer afsnitsledende Sygeplejerske Karen Marie Poulsen og fortæller om Øjenafdelingen på Sygehus Syd. Palle Thygesen følger op og fortæller om Synslinjen.
Tilmelding senest 29. oktober af hensyn til forplejning til Tina på telefon 21 74 54 86 eller Palle på 21 44 87 45 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk
På gensyn til en hyggelig eftermiddag.
Hilsen
Tina og Palle

Så er undervisningen igang – lær også at falde!

Kære Medlemmer.
Så er vi endelig i gang igen forhåbentligt denne gang uden diverse begrænsninger i forhold til Corona.
Dog vil vi stadig opfordre alle til at bruge håndsprit og lufte hyppigt ud når i er på Vesterbro.
Både Køkken og rygerum er igen fuldt åbent.

Der er stadig en del pladser på vores undervisningshold, derudover er der en del hold som ikke er blevet oprettet på grund af for få tilmeldte. Det drejer sig blandt andet om Studiekreds, Slægtsforskning og Skind og læder.
Skulle en af disse have din interesse så er det kun din tilmelding som mangler før at holdet kan starte.
Du kan altid ringe til vores undervisningsteam eller se på vores hjemmeside for at få yderligere info.
Du kan kontakte Gitte på 22 35 52 56 eller Ulla på 22 81 00 99.
Eller se hjemmeside her

Er du til sport så husk vi både har tandemcykling, spinning (indendørs cykling), elektronskydning, Showdown og Yoga.
Måske kommer der flere ting på tapetet.

Herudover vil vi gerne gøre lidt reklame for nogle landsdækkende små kurser som afholdes flere steder i landet blandt andet her i vores lokaler på Vesterbro 62A. Du kan læse mere herunder.

Har du udfordringer med balance? kan du føle dig en smule utryg når du går og er bange for at falde og komme galt afsted?
Så er dette kursus lige noget for dig!
På lørdag den 18. september fra 13-17 i lokalerne på Vesterbro 62A, Aalborg, kan du være med til et kursus i hvordan du forebygger fald,kan få teknikker, der gør at du kommer mindst muligt til skade med dig selv hvis uheldet er ude og ikke mindst øvelser i at styrke din balance. Alt foregår på faldmåtter og er ganske ufarligt. Instruktør Mathais Krabholm er uddannet judoinstruktør og har lavet dette kursus specielt tilrettet blinde og svagtsynede.
Kurset er GRATIS og så får du ovenikøbet en sandwich.
Ring NU til Gitte på 22 35 52 56 og meld dig til. (PS: du kan få gratis kørsel til dette kursus)
Der er stadig få pladser.
Hilsen Bestyrelsen i samarbejde med Coronaindsatsen i dansk Blindesamfund)

Førstehjælpskurser – OBS rettelse af dato
Dansk Blindesamfund arrangerer i samarbejde med Røde Kors foreløbig fem kurser i førstehjælp landet over.
Kurset indeholder hjerte- lungeredning, brug af hjertestarter og førstehjælp ved ulykker, og er særligt tilrettelagt med fokus på blinde og svagsynede som deltagere. Kurset vil vare 7½ time, og er bevisgivende.
Til undervisningsbrug er bogen ”Førstehjælp” indlæst på Nota og inden kursusstart bedes man have læst fra side 11 til side 66.
Du er velkommen til at have en ledsager med, men det er ikke et krav.
Dato og tidspunkt:
Dansk Blindesamfund, Aalborg OBS DATO 9. oktober kl. 10-17.30 – sidste tilmeldingsfrist 1. oktober.

Der er 16 pladser per kursus og udbydes som først til mølle.
Kontakt Gitte Micheelsen for mere info eller tilmelding på gmi@blind.dk eller tlf. 92 82 29 31. Oplys ved tilmelding dit fulde navn, mail evt. telefonnummer, cpr-nummer (eller fødselsdato), om du har ledsager med, og om der er særlige hensyn (diæt, allergi el. lign.)

Husk også vores små klubber rundt om i kredsen samt forsamlingshuset, Kristineklubben og Mandelauget samt hygge og kulturgruppen hvis du blot har lyst til at møde ligesindede til hygge og samvær af forskellig art. Er Computere, mobiltelefoner med videre noget for dig så har vi endda en EDB-klub. se på vores hjemmeside under klubber for kontaktinfo med videre

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Julehyge i Forsamlingshuset

Har du husket at melde dig til julehygge i Forsamlingshuset tirsdag den 3. december fra 14 – 16 på Vesterbro 62A? Vi har masser af lækre gevinster og selvfølgelig også kaffe og kage.
Du kan stadig nå at tilmelde dig, hvis du ikke allerede er tilmeldt Forsamlingshuset. Ring til Gitte på 22 35 52 56 eller Annette på 30 85 90 40 eller skriv på tilmelding@dbsaalborg.dk senest fredag den 29 november.
På gensyn fra Annette og Gitte

Forsamlingshuset – Thorkild Olesen

FORSAMLINGSHUSET
Tirsdag den 5. november kl. 14-16 får vi besøg af landsformand Thorkild Olesen.
Han vil fortælle lidt om, hvad der sker i Dansk Blindesamfund på landsplan. Efter en kop kaffe og kage som vi plejer, og der vil også blive mulighed for at stille nogle spørgsmål.
Vi siger tak og på gensyn kl. 16.00.
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag.

Mange hilsner fra Annette og Gitte.

#dbsaalborg #forsamlingshuset #Danskblindesamfund

FORSAMLINGSHUSET – sæsonstart 1 oktober

SÅ ER VI KLAR IGEN!!!!
Tirsdag den 1. oktober 2019 ra kl. 14.00-16.00 på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg åbner vi igen i Forsamlingshuset.
Efter opfordringer har vi lavet en aftale med en jurist, der hedder Ann Lindgård.
Hun kommer fra et firma, der hedder KRAMM-Jura for dig, og hun vil fortælle om arveret og testamenter bl.a.
Der vil blive mulighed for at stille generelle spørgsmål, da tiden desværre ikke tillader, at hun kan gå ind i alles problemstillinger.
Vi får selvfølgelig også tid til en kaffepause og lidt godt dertil.
SÅ KOM OG VÆR MED I FORSAMLINGSHUSET I ÅR – VI HAR DET RIGTIG HYGGELIGT!!!!

Tilmelding til enten Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk.

Næste gang vi mødes i Forsamlingshuset er tirsdag den 5. november, hvor vi får besøg af landsformand Thorkild Olesen.
Der vil komme mere info om dette her på hjemmesiden i løbet af oktober måned.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!!!!

Mange hilsner fra Annette og Gitte

kredsnyt 2019 er på vej til din postkasse.

Kære medlemmer

Så er årets kredsnyt cd på vej til din postkasse på CD’en kan du finde nedenstående indledning, aktivitetsplan for 2019 – 2020 samt referatet fra årets kredsgeneralforsamling og Medlemsreferater fra kredsbestyrelsesmøderne.
du kan også finde alt materialet på vores hjemmeside aktivitetsplan 2019 – 2020, , Læs referat fra kreds generalforsamlingen 4 maj 2019 samt downloade eller lytte til kredsnyt 2019 direkte på vores hjemmeside, du finder den på linket her

Kredsnyt cd 2019.

Kære medlem, hjertelig velkommen til Kredsnyt 2019
Denne udgave af kredsnyt er i lighed med sidste år lavet ved at bruge syntetisk tale og det bevirker at der ind imellem vil være ord som udtales underligt, men det er ikke noget som ødelægger forståelsen af det indtalte.
Vi skal selvfølgelig også beklage at der sidste år var mange fejlbehæftede cd’er, det har vi gjort os meget umage med at forhindre i år.
I lighed med de forrige år vil cd’en indeholde denne indledning, vores aktivitetsprogram 2019 til 2020 som vi udbyder i samarbejde med AOF Nord. så kommer der referat fra kredsgeneralforsamlingen 2019, og derefter kommer det sidste års medlemsreferater fra bestyrelsesmøderne, startende med maj måneds referat i 2018 og frem til april måneds møde i år.
Denne cd vil være den sidste som vi udgiver da vi ikke har fået nogen tilkendegivelser om at kredsens medlemmer ønsker at modtage den. Vi vil fremover kun gøre aktivitetsplan og anden information tilgængeligt på vores hjemmeside, denne indledning, aktivitetsplan og referat fra kredsgeneralforsamlingen vil blive udsendt som nyhedsmail, og er der ønske om det vil vi også lave den i daisy udgave, som kan hentes på hjemmesiden
Så det er vigtigt at du som ønsker at sikre dig disse informationer tilmelder dig vores nyhedsbrev enten ved at kontakte Torben Frederiksen eller gøre det direkte på hjemmesiden www.dbsaalborg.dk.
Vi vil indledningsvis lige give jer lidt informationer omkring hvad bestyrelsen har i støbeskeen. Vi syntes at foredraget med Søren Holmgren var så godt at vi vil lave det som et kredsarrangement den 18 september hvor du for 100 kr pr person kan invitere familie og venner med til samme favorable pris, og har du/I lyst er der for 155,0 kroner pr person arrangeret fællesspisning i Papegøjehaven i Aalborg Kongres og kulturcenter hvor også foredraget finder sted. Så kom og hør Søren Holmgren, Alting handler om indstilling, Søren Holmgren fortæller, hvordan han motiverer sig selv i en hverdag, hvor han hele tiden skal tilpasse sig forandringer, han ikke selv har valgt. Han kommer med konkrete og simple tilgange til at finde inspiration i hverdagen og til, hvordan vi flytter fokus over på dét, der giver energi fremfor dét, der dræner. Det handler om livsglæde, livskvalitet og mening. Søren Holmgren har vundet 2 OL-guldmedaljer og har været topsælger ved IBM internationalt – og så er han blind.
Læs om det i medlemsbladet og på hjemmesiden, men vær opmærksom på at der er deadline for tilmelding 1 september og det er først til mølle princippet. Få mere info om tilmelding og betaling enten i medlemsbladet, på hjemmesiden eller ring til Gitte Micheelsen på 22 35 52 56 eller skriv på gitte@dbsaalborg.dk. Kredsens regler for kørsel er gældende til dette arrangement.
Der vil blive afholdt medlemsmøde den 29 oktober, så sæt allerede kryds i kalenderen og reserver dagen. Nærmere information i medlemsbladet og på hjemmeside.
Vi planlægger også på at lave et blind bag rattet arrangement i september primært for ”unge” medlemmer. Så føler du at du er en del af målgruppen og har lyst til at prøve at køre bil på et lukket køreteknisk anlæg så hold øje med vores hjemmeside og facebook. Det kommer selvfølgelig også i medlemsbladet.
Der arbejdes også på at lave en uforpligtende gruppe eller klub for de medlemmer som godt kunne tænke sig et forum hvor de kan lave fællesarrangementer. Det kunne være cafebesøg, koncerter biografture, lave mad sammen. Kort sagt alle muligheder er åbne. Mere om det i nærmeste fremtid.

Forsamlingshuset
Forsamlingshuset i efteråret 2019 og foråret 2020 er ved at være planlagt. Det er som sædvanligt den første tirsdag i måneden fra kl. 14-16 på Vesterbro 62A, og værterne er igen Annette og Gitte. Der startes den 1. oktober, og vi vil melde det færdige program ud i medlemsbladet, på hjemmesiden og på Facebooksiden, når vi har det hele på plads. Men det bliver varieret så vi håber på mange gensyn og også på mange nye ansigter. Der vil som sidste år være 3 møder før jul og 3 møder efter jul.. Hold øje med hjemmesiden og medlemsbladet.

Tilgængelighedsforum
Hvordan står det til med tilgængeligheden, der hvor du bor? Er der noget omkring fx. busser, ledelinjer eller andet du har tænkt kunne være bedre i din by/kommune?? SÅ kom og vær med i et forum omkring Tilgængelighed i Kræs Aalborg. Vi vil gerne have alle kommuner i kredsen repræsenteret, så vi kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med gode råd og idéer til, hvordan vi får sat fokus på tilgængeligheden i hele vores kræs.
Vi har nu haft en del møder og haft god gavn af de snakke vi har haft og også fået fundet en del ting som vi vil forsøge at få ordnet rundt om i kredsen. Desværre er det jo noget som kan tage lang tid at få ordnet, så vi må væbne os med tålmodighed og arbejde videre med sagerne.
Er du interesseret så kom til møde den 30. september klokken 16 på Vesterbro. Du kan tilmelde dig til Gitte Micheelsen på 22 35 52 56 eller gitte@dbsaalborg.dk

Disse tiltag kan selvfølgelig kun gennemføres, hvis der er opbakning nok fra jer medlemmer, så hold øje med kredsens meddelelser i medlemsbladet i den kommende tid.
Husk at på vores hjemmeside vil du kunne tilmelde dig med din e-mailadresse og få besked når der er lagt nyt på siden.
Alle medlemsreferater vil også være tilgængelige på hjemmesiden.
Til sidst vil jeg gerne slå på tromme for vores facebookgruppe, der hedder Dansk Blindesamfund Aalborg aktiviteter nyheder og debatgruppen, som i desværre ikke har taget særligt godt imod. Den kan ellers sagtens være et mødested for netop sådan en gruppe som er nævnt tidligere i dette indlæg.
vi håber i medlemmer vil tilmelde jer den. Vi har selvfølgelig fortsat også vores Facebook side www.facebook.com/danskblindesamfundaalborg, så er du på Facebook så følg os eller tryk synes godt om på siden.
Hjemmesiden og Facebook vil videregive de samme meddelelser som kommer i medlemsbladet, men qva deadlines på stof til bladet kan det sagtens forekomme at ting bliver lagt hurtigere ud på hjemmeside og Facebook end det kommer i bladet. Så vi kan kun opfordre jer til at holde øje med begge sider og tilmelde jer gruppen.
Er der problemer med lydfyr eller stoppestedsannoncering i bybuserne i Aalborg? Oplever du problemer med en af ovennævnte skal du skrive til trafikogbus@dbsaalborg.dk eller ringe til finn Bjørn og Torben Frederiksen (se kontaktoplysninger nedenfor)
Husk at være detaljeret med hensyn til hvor og hvad du har observeret, for nærmere information se på vores hjemmeside.
Du er som medlem altid mere end velkommen til at komme med gode ideer og forslag til arrangementer eller andet, så kontakt endelig bestyrelsen hvis du sidder inde med noget du mener kunne være interessant.

Lidt fra vores klubber.

Aalborg showdown klub (ASK).

Med lokale på Vesterbro 62A, Aalborg.
Vi er en sportsklub med 9 medlemmer og 2 showdown borde til rådighed.
Er altid på udkig efter nye medlemmer
Leder du efter et sted hvor du kan få pulsen op så er Showdown lige en sport der kan hjælpe dig med at få gang i kredsløbet.
For mere information kontakt venligst formanden for Aalborg Showdown klub på mobil 51 54 07 06 , Eller send en mail til askaalborg@gmail.com.
Vi træner hver torsdag fra klokken 15 til 20
Vi glæder os til at se dig!

På klubbens vegne
Esben Andersen
Formand for A S K
AALBORG SHOWDOWN KLUB

Elektronskydning DBS Aalborg
Har du aldrig prøvet at skyde med luftriffel på grund af dit synshandicap eller har du tidligere været skytte og kan nu ikke længere dyrke din hobby på grund af synet, så har du stadig mulighed for at dyrke skydning, det eneste det kræver er du har ørene med dig. ELSK-Aalborg er stedet hvor vi dyrker elektronskydning med luftriffel og alle er velkomne. Skulle du have lyst til at prøve så kontakt formand Torben Frederiksen på 30 49 59 20 eller mail elskaalborg@matokiri.dk.
Du bestemmer helt selv hvor krævende skydningen skal være, du kan skyde med støtte og fritstående det er helt op til dig.
Vi har klubaften hver torsdag kl 18. til 21.fra september til april. Vi holder til sammen med Aalborg firmasports skyde afdeling på Godthåbsgade skole i Nørresundby.
Så kom og vær med til nogle uforpligtende prøveskydninger og hyggeligt samvær med de andre skytter lige når du har lyst for se om det er noget for dig.
Læs mere på vores hjemmeside www.elskaalborg.matokiri.dk og husk at synes godt om vores Facebook side, blot søg på @elektronskydningAalborg.

På klubbens vegne
Torben Frederiksen
Formand for ELSK-Aalborg

Til sidst er der kun at ønske dig god læselyst og en god sommer.

De bedste hilsner
Bestyrelsen, kreds DBS Aalborg.

Majbrit Post besøger Forsamlingshuset den 2. april 2019

Tirsdag den 2. april 2019 er sidste gang vi mødes i Forsamlingshuset inden sommerferien.
Vi slutter af med musik og sang!!!
Vi får nemlig besøg af Majbrit Post. Hun er kendt fra Dansktoppen. Hun kommer fra Aalborg-området, og hendes kunstnernavn Post, hænger sammen med at hun tidligere har arbejdet som postbud i Aalborg.
Vi glæder os til god musik og skønne sange.
Kom og vær med. Du kan altid tilmelde dig, hvis du ikke allerede er tilmeldt Forsamlingshuset.
Ring blot til Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller skriv til tilmelding@dbsaalborg.dk

Mange hilsner Annette og Gitte

Thomas Glad besøger forsamlingshuset den 5. marts 2019

Tirsdag den 5. marts fra kl. 14.00-16.00 får vi besøg i Forsamlingshuset af Thomas Glad.
Han vil fortælle lidt om sit liv med angst og hvordan han kom ud af det igen. Det bliver formentlig et meget spændende foredrag, som vi glæder os meget til.
Vi mødes på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg. Husk tilmelding til Annette tlf. 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56, hvis du ikke allerede er tilmeldt Forsamlingshuset.

Vi ses.
Mange hilsner Annette og Gitte.

Besøg af “hjælpemiddelkassen” tirsdag 5 Februar.

BESØG AF BIRGIT OG HJÆLPEMIDDELKASSEN – fra IBOS

Tirsdag den 5. februar 2019 kommer Birgit Christensen fra IBOS – Institut for blinde og svagtsynede – på besøg hos Dansk Blindesamfund Kreds Aalborg i lokalerne på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.
Så hvis det er blevet svært at se maden på restauranten fordi der er for mørkt? Er det blevet umuligt at se tasterne på mobiltelefonen eller er det blevet for besværligt at læse bøger? Hvis du eller nogen du kender har nedsat syn eller blindhed, kan du sikkert nikke genkendende til problemerne.
Men der er råd og vejledning at hente, når Birgit Christensen fra IBOS samt DBS Kreds Aalborg – inviterer til et gratis rådgivningsarrangement om synshjælpemidler i kredsens lokaler på Vesterbro i Aalborg.
Birgit Christensen, der er leder af IBOS’ Hjælpemiddeludstilling i København, har pakket 2 store kufferter med synshjælpemidler som hun vil demonstrere på mødet. Der vil være alt fra små transportable lamper til at sætte ved en tallerken, til de nyeste teknologier fx et oplæsningskamera der kan fæstnes på en brille eller en talende mobiltelefon.
Arrangementet er gratis og henvender sig til ALLE – man skal ikke være medlem af Dansk Blindesamfund for at deltage. Forældre og børn er også meget velkomne

Arrangementet afvikles 2 gange – kl. 14.00-16.30 og igen fra kl. 18.00-20.30.
Mødet kl. 14.00 starter med en kop kaffe og kage dertil. Mødet kl. 18..00 starter med en sandwich og en sodavand eller øl. Efter en introduktion til hjælpemidlerne bliver der mulighed for at se nærmere på disse.
TILMELDING SENEST søndag den 3. februar til: enten Annette Winther på tlf. 30 85 90 40 eller Gitte Micheelsen på tlf. 22 35 52 56 eller på mail: tilmelding@dbsaalborg.dk eller til: Birgit Christensen, IBOS – tlf. 26 30 38 11 eller mail: birgit.christensen@kk.dk
HUSK AT SIGE HVILKET MØDE DU VIL DELTAGE I.

Spred meget gerne dette budskab, så så mange som muligt for kendskab til arrangementet.

Forsamlingshuset den 4. December 2018 fra 14-16

Så er det årets sidste Forsamlingshus. 

Til denne dag har vi fået Flemming Retbøll – som jo er ret kendt bl.a. fra sin tid på TV2/Nord – til at komme og holde sit meget efterspurgte og roste foredrag om sine 25 år som ansat på TV2/Nord.

Han har oplevet rigtig mange spændende ting og mødt mange spændende mennesker, så det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Så er han jo også kendt for at være en god fortæller. Så man kan kun glæde sig.

Er du ny hos forsamlingshuset, så husk at melde dig til enten til Annette på 30 85 90 40 eller Gitte på 22 35 52 56 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk

Forsamlingshuset holder til i vores lokaler på Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg

VEL MØDT!!!!