Forsamlingshuset4. januar 2022

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

Trods de indførte restriktioner er det stadig hovedforeningens holdning at vi skal forsøge at holde gang i de aktiviteter som kan lade sig gøre og det bakker vi selvfølgelig op om. Så Forsamlingshuset kører videre som det plejer. Vi tager selvfølgelig de nødvendig forholdsregler mht afstand, afspritning osv. så du kan trygt melde dig til det kommende forsamlingshus allerede nu på tirsdag, læs mere nedenfor.

Blot husk et mundbind eller visir😷 oghave et gyldigt Coronapas i form af du er fuldt vaccineret eller er testet negativ.

I årets første Forsamlingshus i 2022 – tirsdag den 4. januar kl. 14 til 16 – har vi fornøjelsen at byde velkommen til Finn Hviid Bredahl. Nogle af jer kender Finn, da han er medlem af DBS.
Finn vil fortælle om sit liv, før og efter sit synshandicap, som opstod i 2014.
Finn har rødder i den nordjyske teaterbranche. Med mange år på Aalborg Teater og senere som ide mand til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro. Der imellem har Finn arbejdet som tekstforfatter, radio, TV og inden for reklamebranchen, samt informationschef i AKKC.
Siden sit tiltagende synshandicap, har Finn haft og stadig har stor succes som forfatter.
Af hensyn til forplejning er tilmelding senest søndag den 2. januar 2022. Til Tina på 21 74 54 86 eller til Palle på 21 44 87 45.

I ønskes alle et Godt Nytår og På gensyn i 2022.
Tina og Palle
#DBSAalborg

Medlemsreferat 22. november 2021

Referat kredsbestyrelsesmøde DBS Aalborg

Dato og tid: 22. november 2021, klokken 16.

Lokation: Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg.

Til stede var:
Torben, Bruno, Jesper, Tina, Carsten, Ulla, Palle og suppleant Stein Erik samt konsulenterne Annette og Søren.

Afbud fra: Tommy og Gitte udtrådt.

1. Mødet åbnes

1.1 Har nogen noget inden vi går videre/bordet rundt.

Intet at bemærke.

2. Godkendelse af dagsorden

Godkendt uden ændringer.

3. Godkendelse af referater

3.1 Godkendelse af referat fra 18. oktober 2021

Ændres: jesper Dam skal rettes fra deltagende tilfraværendeEllers godkendt som værende møde- og medlemsreferat.

4. Sager til beslutning.

4.1 Gitte udtrådt af bestyrelse hvem overtager?

Gitte Micheelsen har pga sit fuldtidsarbejde valgt at træde ud af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning. . Palle Thygesen træder ind i bestyrelsen frem til kommende kredsgeneralforsamling.
Nedenstående er derfor enstemmigt vedtaget:
Ulla Sørensen overtager undervisningsleder posten Torben og Annette bakker hende op og danner nu Team undervisning.
Carsten og Torben er nu redaktionen, dette meldes til medlemsbladet.

Mht. Romsmagningen. så er Jesper vært og Torben byder velkommen torben sender mail ud til deltagere. gitte Micheelsen gør tilmeldingen færdig for os for ikke at lave for meget kludder for medlemmerne. Torben aftaler med Gitte omkring de sidste detaljer. Der skal nok søges om endnu en forhøjelse da vi snart rammer 100 tilmeldte.

4.2 Honorar til kørselsleder, Team undervisning og Team IT? TGF (bilag).

Nedenstående er enstemmigt vedtaget:
Der udbetales fortsat honorar til Undervisningsleder og Kørselsleder. i år som hidtil hhv 1/3 til hver af det tilsendte lederhonorar fra AOF. Næste år når ny AOF aftale træder i kraft fastsættes honoraret fast til 10.000,00 kr. til kørselsleder og 10.000,00 kr til Undervisningsleder.
Pengene udbetales som løn og er skattepligtige, kredskasserer sørger for udbetalingen.
IT ansvarlig er nu et Team (Team It) på 4 personer og derfor er der ikke længere honorar til den post.

4.3 Ansøgning fra Tandemklubben. TGF (bilag)

Bestyrelsen er positivt indstillet over for ansøgningen på 6900 kr. men beslutning udskydes til næste møde og der indhentes flere oplysninger hos tandemklubben. Tovholder Torben og Bruno.

4.4 Ansøgning om julemad Klub Rebild. TGF (bilag)

Klub Rebild har søgt om tilskud til deres julearrangement. der bevilges 150 kr pr deltager.

4.5 Kørselsregler i kredsregiTGF AW BH (Bilag)

Nedenstående kørselsregler er enstemmigt vedtaget regelsæt kan ses i bilag 1 under referatet.
Regelen omkring tilskud til undervisning for kørsel over flere kommunegrænser er i første omgang tidsbegrænset fra 1 januar 2022 til 30 juni 2022 idet det er en forsøgsordning for at se om der deltager flere i vores undervisning. Kredskasseren holder skarpt øje med udviklingen omkring kørselsudgifterne og melder tilbage hvis der sker en voldsom stigning i udgifterne.
Team U sørger for at de nye regeler indsættes i undervisningsprogrammet.

4.6 Undervisning – skal online Mindfulness fortsættenæste år TGF

Corona Taskforcen har tilbudt at overtage online Mindfulness efter årskiftet og køre det videre.
Bestyrelsen har enstemmigt takket ja til dette.

5. Sager til drøftelse.

5.1. SMS tjeneste hvad gør vi TGF (bilag)?

Bestyrelsen er enig om at SMS skal bruges og Jesper arbejder videre med det og finder evt. en anden måde at gøre det på en med den nuværende platform.

5.2 Strukturdebat, hvordan griber vi det an?

Der udbydes ikke et fælles zoommøde på Vesterbro ifm webinarene i januar.
Der laves Medlemsmøde på en af følgende dator alt efter om FU kan deltage: 7, 8, 9 eller 10. februar kl 16 til21 med eftermiddagskaffe og aftensspisning. Torben aftaler med hovedkontoret mht. dato.
Aktivitetsudvalget finder sted med videre og vender tilbage til næste møde. endeligt program skal i blad 1 2022, deadline 30. december 2021.

5.3 HB møde 26 november – er der noget? TGF (Bilag)

den voldsomme Dagsorden blev kort gennemgået, ingen havde specielle punkter som skulle adresseres.

5.4 Medlemsmødet opfølgning

Der var bred enighed om at medlemsmødet var gået godt og alle hyggede sig. Måske skal der lige strammes op omkring afviklingen af transport men dette var kun en lille detalje.

5.5 Indkøb borde stole.

Team Byg og inventar aftaler møde på Scanoffice og afsøger muligheder der.

5.6 Indkøb opvaskemaskine.

udsat til senere møde

5.7 Kredsbestyrelsesseminar – hvordan gik det og gør vi det igen?

Udsat til senere møde.

5.8 Møde for nye medlemmer konsulenterne.

Konsulenterne foreslog at lave et møde over et par dage hvor nye medlemmer bliver introduceret til DBS og kredsens tilbud. Det laves i stil med det som gøres i Kreds Vendsyssel. konsulenterne og Torben er tovholder. Søren og Torben finder datoer i det tidlige forår.

6. Sager til orientering

6.1 Økonomi orientering BH.

Der er indkommet 84000 kr fra AOF (ny aftale træder først i kræft fra næste år). Der skal gøres mere for at medlemmer mv. som indbetaler på vores konti eller Mmobilepay skriver hvad det er de indbetaler for.
Der er udsendt et balance udtræk. bruno forsøger at finde ud af hvordan resultatet ender ved årskiftet så vi kan vurderer om der skal anvendes midler på anskaffelser i indeværende år.

/h2>6.2 DH status. TGF

udsat til senere møde.

7. Punkter til næste møde

Rengøring samt vinduespudsning Vesterbro det halter med kvaliteten Bruno og Team service.

8. Eventuelt

Intet at bemærke.

Referat skrevet af Torben Frederiksen den 28. november 2021.

Bilag 1 til punkt 4.5 Kørsel.

Vejledning for brug af kørsel DBS Aalborg
Generelt:
Som udgangspunkt skal der bruges flexhandicapkørsel i forbindelse med undervisning, arrangementer og klubber. Har man ikke mulighed for at afse ture fra sin pulje af flexhandicap kan man bevilges kørslen ved brug af almindelig flexkørsel.
Det ska præciseres at ovenstående brug af almindelig flexkørsel gælder for kørsel inden for samme kommune.
Ligeledes skal det præciseres at der skal afleveres gyldig kvittering for de ture som foretages. Disse skal sendes til Kredskasseren brh@blind.dk Eller via brev til hans adresse.
Udbetaling af refusionen sker som udgangspunkt umiddelbart efter indsendelse af sine kvitteringer, er beløbet under 30 kr. ved kørsel til undervisning eller klubber som er gentagne vil der blive samlet sammen og udbetaling sker på et senere tidpunkt.

1. Kørsel til undervisning.
Sådan bestilles kørsel:
Kørsel bestilles enten ved eget initiativ eller man kontakter kørselsleder Annette Winther som så sørger for bestilling og tilbagemelding til kursisten med tider med videre.

Hvornår kan kørsel benyttes:
Som udgangspunkt kan kørsel benyttes hvis man ikke selv er i stand til at transporterer sig til undervisningsstedet og ens undervisning foregår i ens egen bopælskommune. I det tilfælde gælder reglen med refusion af beløbet over 20 kr.
Skal man krydse kommunegrænser så skal der visiteres til kørsel og der kan kun gives kørsel ved brug af Flexhandicap.
Dette skyldes at der ved krydsning af kommunegrænser sker en 3 dobling af prisen ved brug af almindelig flexkørsel.
Har man ikke mulighed for at afse sine flexhandicapture så kan konsulenterne være behjælpelig med at søge om ekstra ture til kursisten (kan de det og kan det lade sig gøre, er endnu ikke afklaret).
Kredsens økonomi kan ikke bære at der blot pr automatik benyttes almindelig flexkørsel ved kørsel over 1 eller flere kommunegrænser.

Takster for refusion flexhandicap:
Ved kørsel inden for samme kommune refunderes beløbet over 20 kr. pr tur.

Ved kørsel over kommunegrænser refunderes jf. følgende:
Op til 100 kr. refunderes beløbet over 20 kr. pr tur.
100 – 200 kr. refunderes beløbet over 40 kr. pr. tur.
200 – 300 kr. refunderes beløbet over 60 kr. pr. tur.

Takster for almindelig flexkørsel.
Beløbet over 20 kr. pr. tur refunderes.
Gælder for kørsel indenfor samme kommune.

Takster for brug af almindelig Taxa.
Denne form for kørsel kan ikke som udgangspunkt bruges i forbindelse med kørsel til undervisning. Almindelig taxakørsel bevilges kun ved kontakt til kørselsleder Annette Winther i særlige tilfælde og ved udebleven Flexhandicap/Flexkørsel.
Benyttes almindelig taxakørsel på kredsens konto skal kørslen med dato/fra/til meddeles til kredskasseren til brug for regnskab.

2. kørsel for klubber.
Kørsel kan bevilges hvis man ikke selv kan transportere sig til sin klub.
Kørsel kan kun bevilges inden for samme kommunegrænse og fortrinsvis ved brug af flexhandicap.
Kørslen arrangeres af klubberne selv og klubberne melder til kredskasseren hvem som benytter Kørsel.

Takster for flexhandicap og almindelig Flex:
Beløb over 20 kr. refunderes.

Takster for almindelig taxa kørsel:
Kan kun benyttes hvis det aftales med Kørselsleder eller kredsformand/kredskasserer og det er mere praktisk/økonomisk at benytte almindelig taxakørsel på kredsens konto.
Der refunderes for beløbet over 20 kr. pr tur.

3. Kørsel til kredsgeneralforsamling og medlemsmøder.
Som udgangspunkt er der gratis transport til kredsgeneralforsamlinger og medlemsmøder.
Kørslen tilrettelægges ud fra antal tilmeldte og den geografiske spredning.
Kørslen planlægges af aktivitetsudvalget eventuelt i samarbejde med kørselsleder.

4 kørsel til arrangementer.
Som udgangspunkt sørger det enkelte medlem selv for transport til arrangementer.
Ved fælles transport vil der fortrinsvis blive benyttet lejet bus hvor der laves opsamlingssteder ud fra deltagerlisten.
Ydes der kørsel i forbindelse med arrangementet vil det fremgå af programmet for arrangementet.
Kørsel arrangeres af aktivitetsudvalget i eventuelt samarbejde med kørselsleder.

5 kørsel i forbindelse med Kredsarbejde.
Bestyrelsesmøder:
Som udgangspunkt ydes kørsel/kilometergodtgørelse hvis man ikke selv kan transporterer sig til møderne.
Foretrukne kørsel er som udgangspunkt flexhandicap.
Kvitteringer/opgørelse over kørte kilometre sendes til kredskasseren.

Kredsarbejde:
Der kan ydes kilometergodtgørelse eller refusion for kørselsudgifter hvis der ydes arbejde for kredsen. Dette aftales med Kredsformand/kredskasserer eller på bestyrelsesmøder.
Kvitteringer/opgørelse for kørte kilometre sendes til kredskasseren til brug for regnskab.

Ovenstående er vedtaget på bestyrelsesmøde den:
22 november 2021 og er gældende frem til 30. juni 2022.

Medlemsreferat kredsbestyrelsesmøde 18. oktober 2022

Referat kredsbestyrelsesmøde DBS Aalborg

Dato og tid: 18. oktober 2021, klokken 16.

Lokation: Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg.

Til stede var:
Torben, Bruno, Tina, Carsten, Gitte, Ulla og suppleanterne Stein Erik og Palle samt konsulent Annette.

Afbud fra: Tommy, Jesper og Søren.

1. Mødet åbnes

>h2<<>1.1 Har nogen noget inden vi går videre/bordet rundt.

Intet at bemærke.

2. Godkendelse af dagsorden

Den udsendte dagsorden blev godkendt uden ændringer.

3. Godkendelse af referater

3.1 Godkendelse af referat fra 20. september 2021

Referatet blev enstemmigt godkendt som værende møde- og medlemsreferat.

4. Sager til beslutning.

4.1 Køkken – udskift af inventar mv TLA, AWI og US.(bila)

Der indkøbes nye glas, krus, lille og store tallerkener. Dybe tallerkener der beholder vi dem vi har. Der er indkøbt nye gryder, pande, ilfast fad, grydeskeer, ostehøvle. Begge kaffemaskiner og kogekedlen udskiftes, vi har den ene kaffemaskine i depotet. pris for ny kaffemaskine cirka 1500 og kogekedel koster cirka 400 kr.
Der indkøbes også nyt bestik.
Budgettet for det hele er max 15000,00 kr.
Opvaskemaskine skal findes, købes og installeres. Ulla hjælper med at finde model og pris.

Bruno undersøger hos Blæksprutten om de har vaskeservice ifh. til klude og viskestykker (hver 3 uge), og til hvilken pris.

4.2 Ejerforeningssag – underskrives? TGF (bilag)

Konklusion: enstemmigt vedtaget at Bruno og Torben underskriver fuldmagter mv så tinglysningssagen kan gøres færdig.

4.3 økonomi – Samling af investeringer og konti. Bruno (bilag)

Beslutning: Det besluttes enstemmigt at samle kredsens bankkonti i 2 konti, hhv. en blindes jul konto og en drift konto. Bruno bemyndiges til at sætte dette i værk.
Grunden hertil er at det ikke giver mening at have flere konti og jf aftale med Danske Bank koster det ekstra at have mere end 2 konti.
Det besluttes ligeledes at samle vores investeringer så vores obligationer afhændes og vi kun har investeringer hos hovedforeningen. Grunden hertil er at vores obligationer taber voldsomt i værdi.
Bruno bemyndiges til at sætte dette i værk.

4.4 Blindes jul -Facebook annoncer? TGF (bilag)

Det besluttedes enstemmigt at prøve at indrykke Blindes jul sælger annoncer i området omkring Hadsund, Hobro og Arden. Budget op til 500 kr. Torben Tager sig af dette.

4.5 December mødet fastlagt til den 20.december? TGF

Enstemmigt vedtaget mødet afholdes kl 16 den 20. december.

4.6 Klubben i Aars ansøgning om julefrokost? TGF

Det besluttes at Klubben i Aars kan afholde julefrokost på Kimbrer kroen i Aars budget op til 3000 kr.
Torben giver klubben besked.

4.7 DH indstillinger. TGF (bilag)

Det besluttedes enstemmigt at de på listen nedenfor anførte kan indstilles til DH arbejdet og repræsenterer kredsen.
DH Mariagerfjord: Erik B. Hansen ønsker også Handicapråd.
DH Jammerbugt: Bent Petersen og Else Åved også handicapråd.
DH Vesthimmerland: Gitte Micheelsen. ønsker ikke Handicapråd.
DH-Aalborg: torben Frederiksen også Handicapråd.
DH-Rebild ingen kandidat pt.

5. Sager til drøftelse.

5.1. Undervisning følge kalender år eller? TGF GMI

Bestyrelsen er enige om at Fremadrettet tilrettelægges undervisningen så det følger kalenderåret, dette blandt andet for at lette regnskabsførelsen og følge AOFs måde at afregne på. Der bliver fortsat en forårssæson og efterårssæson. Team undervisning er ansvarlig og arbejder videre med dette.

5.2 Undervisning – kan pårørende deltage i undervisning? TGF (bilag)

Bestyrelsen har fået en henvendelse omkring pårørendes som er fuldt seende deltagelse i undervisningen. Bestyrelsen er af den opfattelse at vores undervisning som er tilrettelagt for synshandicappede som i trykke rammer og blandt ligesindede kan deltage i undervisning og derved ikke skal føle sig hæmmet af seendes deltagelse
Så der gøres ikke mere ved den sag og praksis er fortsat kun medlemmer og aktivitetsmedlemmer kan deltage. med den ene undtagelse ifh. Slægtsforskning hvor det er tilladt at have en hjælper med som kan læse de til tider svære skrifter med videre, har man ikke behov for denne hjælp deltager man alene.

5.3 Undervisning – klubben i Aars TGF

Klub Aars har et ønske om at kunne få undervisning i nærområdet. Bestyrelsen syntes det er en god ide og Team undervisning arbejder videre med det og vender tilbage.

5.4 Q-park ny ordning eler? TGF (bilag)

Torben spurgte om det kunne være en ide at skifte nuværende ordning ud med en nummerplade baseret elektronisk parkeringstilladelse.
Bestyrelsen ønskede ikke at gå videre med dette og vi fortsætter med nuværende ordning.

5.5 Forslag til aktiviteter i Region Nordjylland foråret 2021. GMI (bilag)

Gitte spurgte om der var emner hun kunne bringe med til næste møde i regions aktivitetsudvalget. Der kom en del forslag som Gitte tog med.
Blandt andet, Rold adventure park, fisketur som sidste år, svæveflyvning, koncerter og ud at køre med de blinde.

6. Sager til orientering

6.1 Økonomi orientering BH.

Bruno havde rundsendt balance som dog er meget svær at få noget ud af som blind.
Der skal indbetales til AOF for undervisning ialt 135000 kr., der er begyndt at komme betalinger for undervisning ind.
Blindes jul adgang til vores konti kan ikke gennemføres for nuværnde Torben og Bruno sender konto udtræk til Anni og Frode i stedet for.
Der er fortsat ikke afklaring på arvesag vedr afdød medlem, bruno arbejder videre med dette, sag har prioritet da efterladte ikke får deres arv og livsforsikring før DBS har reageret, vedkommende er død i marts måned.
.

6.2 DH status. TGF

Intet at bemærke.

6.3 EDB-lokale og Internet Team IT.

Carsten har indkøbt ny og udskiftet 12 ports switchen i EDB-lokalet, dette har forbedret netværkshastigheden væsentligt.
Carsten indkøber et Webcam til brug i EDB lokalet.
Fastnettelefonen er nu igen brugbar.

6.4 Blindes jul. TGF

Anni og Frode har accepteret den midlertidige løsning mht manglende kontoadgang. der arbejdes videre med en løsning.
Der mangler fortsat sælgere. Der blev afholdt et infomøde som var godt besat og gav et par sælgere.
Bladene udkommer planmæssigt i år.

6.5 Førstehjælpskursus. TGF GMI.

Gitte og Torben deltog i Røde Kors førstehjælpskurset og det havde været rigtigt godt og forhåbentligt bliver det en tilbagevendende begivenhed som alle kan have gavn af.

7. Punkter til næste møde

Kørsel, opvaskemaskine.

8. Eventuelt

Torben og Stein nævnte at det afholdte webinar omkring social medier ifh. til valgkamp havde været virkeligt godt.
Referat skrevet af Torben Frederiksen 30. oktober 2021

Skal vi have en ny struktur i DBS? – deltag i debatten

Kære medlemmer.

Herunder kan i læse det netop udsendte indlæg fra medlemsbladet omkring opstarten af debatten om vi skal have en ny struktur i Dansk Blindesamfund. Vi får heldigvis rigtig god tid til en sådan omfattende debat og alle har muligheden for at komme med sit syn på emnet helt frem til maj 2022.
Derefter vil processen med at bearbejde alle indkommende svar gå igang. Skulle der der ud fra den kommende debat være et ønske om at ændre strukturen i DBS og det ikke kan gøres inden for de nuværende vedtægters retningslinjer så vil der tidligst blive fremsendt forslag om vedtægtsændringer til kredsgeneralforsamlingerne 2023.
Jeg vil gerne opfordre jer alle om at deltage i debatten.
vi vil her i kredsen afholde et eller flere medlemsmøder omkring strukturen i starten af næste år så fremt der er opbakning og ønske herom fra jer medlemmers side, og som i kan læse nedenfor så er der rigtigt mange måder at give sin mening til kende på og få informationerne på udover at deltage i medlemsmøder
nederst kan i læse de spørgsmål som debatten tager udgangspunkt i samt downloade spørgeskemaet som word dokument.

Indlæg fra medlemsbladet af næstformand Diana Stentoft

Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget ønsker en bred debat af strukturen i Dansk Blindesamfund, hvor alle de medlemmer, der ønsker det, skal have mulighed for at bidrage. Håbet er, at så mange som muligt har lyst til at bidrage til en åben og konstruktiv debat om vores fælles forening, og at vi kan bruge bidragene til at skabe den struktur, der bedst fungerer for medlemmer og forening.
Det er en vigtig debat, som vil køre i de kommende måneder. Debatten tager udgangspunkt i seks overordnede spørgsmål samt en række hjælpespørgsmål, som samlet set kommer rundt om strukturen i Dansk Blindesamfund og de udfordringer, vi står overfor i foreningen. Debatten omkring de seks spørgsmål vil danne afsæt for arbejdet mod et mere konkret oplæg om fremtidens struktur i Dansk Blindesamfund, som skal drøftes i kredsene og evt. vedtages i Hovedbestyrelsen. Hvis det bliver relevant, vil kredsgeneralforsamlingerne skulle behandle tilhørende forslag om vedtægtsændringer. Dette vil tidligst ske til forsamlingerne i 2023. 
Du kan komme med forslag og bidrage til strukturdebatten på følgende måder: 
•     Deltag i medlemsmøder i din lokale kreds eller i andre grupperinger under Dansk Blindesamfund. Hold øje med opslag her i Medlemsbladet eller andre nyhedsbreve/mailinglister
•     Udfyld et webbaseret spørgeskema med de seks spørgsmål. Du kan rekvirere link ved at sende en mail til Mariann Lillemose, e-mail: mli@blind.dk eller benyt dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=UR2R5Z9SLJ9P
•     Besvar de seks spørgsmål i et Word-dokument. Du kan få tilsendt spørgsmålene i sortskrift eller punktskrift (rekvirer link ved at sende en mail til Mariann Lillemose, e-mail: mli@blind.dk  eller telefon: 21 71 67 98.
•     Deltag i Zoom-møder mandag den 10. januar 2022 fra kl. 16.00 – 18.00 eller tirsdag den 18. januar fra kl 10.00 – 12.00 eller onsdag den 26. januar fra kl. 20.00 – 22.00. Find direkte links til arrangementerne på https://blind.dk/ eller få et link sendt direkte ved at skrive til Mariann Lillemose, e-mail: mli@blind.dk. Arrangementerne vil naturligvis også blive omtalt i de kommende medlemsblade.
Uanset om du deltager i et fysisk eller digitalt møde eller besvarer et spørgeskema, vil det være de samme seks spørgsmål, som går igen. Det gør vi for at få mulighed for at få tilbagemeldinger om det samme på tværs af vores forening og medlemmer.
Forretningsudvalget og hovedkontoret vil – bl.a. ved deltagelse på medlemsmøder mv. – løbende sørge for, at alle de tilbagemeldinger, der modtages fra både enkelte medlemmer og grupper/netværk under Dansk Blindesamfund, kommer til at indgå i det videre arbejde.
Hvis du har spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte Mariann Lillemose på telefon 21 71 67 98 eller e-mail: mli@blind.dk

Du kan læse de 6 spørgsmål som debatten tager udgangspunkt i herunder og downloade word dokumentet ved at klikke her.

Strukturdebat i Dansk Blindesamfund
Spørgeskema

Kære medlem/aktivitetsmedlem

Mange tak fordi du bruger tid på at bidrage til den strukturdebat, som vi i Dansk Blindesamfund har igangsat, og som kommer til at løbe henover de kommende mange måneder.

Debatten tager udgangspunkt i seks overordnede spørgsmål samt en række hjælpespørgsmål, som samlet set kommer rundt om strukturen i Dansk Blindesamfund og de udfordringer, vi står overfor i foreningen.
Vi stiller de samme spørgsmål til alle uanset om man deltager i fysiske møder eller besvarer et spørgeskema i Word eller online. Dette gør vi for at få mulighed for at få tilbagemeldinger om det samme på tværs af vores forening og medlemmer.

Debatten omkring de seks spørgsmål vil danne afsæt for arbejdet mod et mere konkret oplæg om fremtidens struktur i Dansk Blindesamfund, som skal drøftes i kredsene og evt. vedtages i Hovedbestyrelsen. Hvis det bliver relevant vil kredsgeneralforsamlingerne skulle behandle tilhørende forslag om vedtægtsændringer. Dette vil tidligst ske til forsamlingerne i 2023.

Vi sætter pris på at få så åben og fordomsfri en debat som muligt, og håber derfor også, at rigtigt mange medlemmer og aktivitetsmedlemmer vil benytte sig af muligheden for at give deres besyv med. Intet er for stort og intet for småt – alle bidrag er velkomne, og husk også at der ikke findes rigtige eller forkerte svar.
Vær også opmærksom på, at du ikke behøver at besvare samtlige spørgsmål og underspørgsmål.

Du skal også vide, at vi passer godt på dine persondata, og at din besvarelse derfor også kun vil blive set af de personer, der er direkte involveret i denne undersøgelse. Vi vil af samme grund heller ikke dele oplysninger fra undersøgelsen, der kan være personhenførbare. Læs eventuelt mere om vores privatlivspolitik her: https://blind.dk/privatlivspolitik
Det udfyldte skema returneres pr. post til: Dansk Blindesamfund, att. Mariann Lillemose, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup eller pr. mail til: mli@blind.dk
Hvis du har spørgsmål til skemaet er du velkommen til at kontakte Mariann Lillemose, e-mail: mli@blind.dk eller telefon: 21 71 67 98.

Oplys dit navn og by:
Må vi kontakte dig efterfølgende, hvis vi har opfølgende spørgsmål? Hvis ja, bedes du oplyse dine kontaktdata nedenfor:

1. Spørgsmål om kredsenes struktur og opgaver

De overordnede strukturspørgsmål er: Hvordan skal Dansk Blindesamfunds kredse se ud i fremtiden, og hvordan sikre vi, at kredsene kan løfte de opgaver, de har?

Du kan fx tage udgangspunkt i disse underspørgsmål:
• Hvilke opgaver skal fremtidens kredse have?
• Hvad skal til for at sikre de nødvendige menneskelige ressourcer i kredsene, så opgaverne kan løftes?
• Hvis kredsene bevare deres nuværende størrelse, hvordan sikrer vi så, at der er de nødvendige kræfter til løfte kredsenes opgaver?
• Hvis kredsene bliver større, hvordan sikrer vi så nærheden til medlemmer – eksempelvis gennem lokalafdelinger, klubber m.v.?

Mine kommentarer til spørgsmål 1.

2. Spørgsmål om Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg

De overordnede spørgsmål er, hvordan Hovedbestyrelsen fremover skal sammensættes, og hvor mange medlemmer Hovedbestyrelsen skal have. Herudover er det relevant at stille lignende spørgsmål om Forretningsudvalget.

Du kan fx tage udgangspunkt i disse underspørgsmål:
• Hvilke opgaver skal Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget have?
• Hvordan ser sammensætningen af Hovedbestyrelsen ud, hvis vi skal løfte disse opgaver? Skal vi eksempelvis sikre plads til specifikke grupper i Hovedbestyrelsen som eks. unge og ældre?
• Hvordan sikrer vi, at Hovedbestyrelsens sammensætning repræsenterer alle medlemmer i foreningen og ikke alene dem, der engagerer sig i kredsaktiviteter eller politiske udvalg?
• Hvordan skal strukturen sikre samspil mellem Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg?

Mine kommentarer til spørgsmål 2.

3. Spørgsmål om foreningens aktiviteter

Det overordnede spørgsmål er, om vores nuværende struktur understøtter vores målsætning om både nationale, regionale og lokale aktiviteter og rehabilitering?

Du kan i din besvarelse fx tage udgangspunkt i disse underspørgsmål:
• Har kredsene i deres nuværende form ressourcer til at løfte opgaver i forbindelse med lokale og regionale rehabiliteringstilbud og hvilken rolle skal kredsene spille fremadrettet i disse tilbud?
• Hvordan kan foreningens struktur bedst muligt sikre tilbud til medlemmer – både de, der ønsker tilbud lokalt, og de, der ønsker tilbud for specifikke interesser, der må afholdes nationalt?
• Giver den nuværende struktur den bedste sammenhæng mellem nationale, regionale og lokale aktivitetstilbud?
• Hvordan kan fremtidens struktur medvirke til, at udbuddet af kurser, rehabiliteringstilbud og aktiviteter både nationalt, regionalt og lokalt afspejler ønsker og behov hos medlemmer?

Mine kommentarer til spørgsmål 3.

4. Spørgsmål om politisk indflydelse

Det overordnede spørgsmål er her, om vores nuværende struktur giver os de bedste muligheder for politisk indflydelse.

Du kan i din besvarelse fx tage udgangspunkt i disse underspørgsmål:

• Har vi tilstrækkelig indflydelse på regionalt og lokalt niveau?
• Er vi parate til reformer af sundheds- og socialområderne og de konsekvenser, det har for tilbudsfordeling mellem regionalt og lokalt niveau?
• Hvordan skal vores struktur understøtte sammenhæng i det politiske arbejde fra lokalt til nationalt niveau?
• Er vi godt nok repræsenteret i nationale beslutningsprocesser, eller kan en anderledes struktur øge vores indflydelse?

Mine kommentarer til spørgsmål 4.

5. Spørgsmål om repræsentation og beslutninger

Det overordnede spørgsmål er, om vi i dag har en struktur, hvor alle medlemmer føler sig repræsenteret og hvor alle medlemmer oplever at have adgang til relevante beslutningsprocesser i foreningen.

Du kan i din besvarelse fx tage udgangspunkt i disse underspørgsmål:

• Hvordan kan vores struktur sikre, at flest mulige medlemmer tager del i de beslutninger, der er relevante for dem?
• Har vi behov for at skabe plads til specifikke grupper i vores struktur, for eksempel unge eller ældre?
• Har vi brug for en struktur, hvor der er en tydeligere adskillelse af det politiske og det aktivitetsbårne arbejde i foreningen?

Mine kommentarer til spørgsmål 5.

6. Spørgsmål om strukturændring

Det overordnede spørgsmål er, om vi i Dansk Blindesamfund har behov for en strukturændring.

Du kan i din besvarelse fx tage udgangspunkt i disse underspørgsmål:
• Hvilke grunde kan der være til at ændre den nuværende struktur i DBS?
• Hvordan skulle en ny struktur se ud?
• Hvilke grunde kan der være for at bevare den nuværende struktur i DBS?

Mine kommentarer til spørgsmål 6.

Mange tak fordi du tog dig tid til at besvare dette skema.
Hvis du har yderligere kommentarer, må du gerne notere disse nedenfor.
slut på word dokument.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive til mig hvis du har spørgsmål eller andet omkring strukturdebatten.

Med venlig hilsen
Torben Frederiksen
Kredsformand

mobil 30 49 59 20
mail: tgf@blind.dk

#DBSAalborg

Ørkenens sønner

ØRKENENS SØNNER – i Arena Nord, Frederikshavn

Kære medlemmer.
Lørdag den 18. december kl. 16 har vi været så heldige at få fat i et begrænset antal billetter til et forrygende show med Ørkenens Sønner.
Efter showet mødes vi til fællesspisning og får grinet af på Farmors Café.
Prisen er 400,- kr. – og det er inkl. ledsager.
Tilmelding fra 22. oktober og så længe der er billetter – senest 16. november til Marlene Pedersen på mpe@blind.dk eller 23 40 92 53.
Du får betalingsoplysninger ved tilmelding, som er bindende. Vi vil også gerne vide om du har behov for kørsel.

Hilsen kreds Vendsyssel (i samarbejde med Aalborg og Thy-Mors)

#DBSRegionnordjylland #DBSAalborg #DBSVendsyssel #DBSThy-Mors

Landsmøde i Dansk Blindesamfunds kvinder

Kom og deltag i en spændende weekend

Kom og vær med i en weekend, hvor vi både skal være aktive i værkstedet, hvor vi bla skal lære at bruge en hammer, en skruemaskine og en sav. Sådan at vi selv feks kan hænge et billede eller en hylde op.
Efterfølgende kommer Jannie Hammershøj og giver nogle tips til hvordan du får mere energi i hverdagen. Dansk Blindesamfunds ombudsperson Karen Marie Petersen vil komme søndag og fortælle om hendes arbejde og om hvordan vi kan bruge hende.

Program lørdag den 27. – søndag den 28. november 2021
Lørdag
12.00 – 13.30 indtjekning og frokost
13.30 – 16.30 Handywoman kursus. Vi mødes i lokalet, hvor formanden byder velkommen, og vi går derefter i samlet flok ned i værkstedet.
Pause og kaffen tager vi løbende i værkstedet.
16.30 – 17.30 oplæg ved Janni Hammershøj op at finde mere energi i hverdagen.
17.30 – 18 Hundeluftning og pause
18 – 19.30 Middag
19.30 – 21 Energi i hverdagen fortsat bla med walk and talk.

Søndag
9.00 – 10.00 DBSK’s landsmøde
10.00 – 12.00 DBS’s ombudsperson Karen Marie Petersen fortæller
12.00 Frokost og derefter afrejse

Hele dette arrangement får du for kun 200 kr. Er du endnu ikke medlem af Dansk blindesamfunds kvinder, så fortvivl ikke du kan melde dig til på dagen eller indbetale kontingent på de 100 kr på regnr: 3170 konto nr: 3170485912. Husk og anføre navn og telefonnummer.
Tilmelding til Susanne Tarp på 40 38 51 57, eller på mail: susanne.tarp@mail.dk


Blindes Jul 2021 – Bliv sælger

Du ser forsiden af Blindes Jul 2021 med en glad julemand i forgrunden og rensdyr og graner i baggrunden og der er snefald
Kære alle sammen

Så nærmer vi os den hyggeligste højtid og det betyder jo også at det atter er tid til at sælge Blindes Jul.
Vores Distributør team Anni og Frode er allerede i fuld gang med planlægningen og har travlt med at finde sælgere. Heldigvis har en masse trofaste sælgere som år efter år støtter os igen i år meldt sig og det er vi i kreds Aalborg meget taknemmelige for. For uden deres indsats vil det gå ud over vores lokale aktiviteter. Det vil ikke være muligt at opretholde det nuværende aktivitetsniveau så vi håber meget at i alle vil være med til at brede budskabet om at vi fortsat mangler sælger til en del distrikter. Både i selve Aalborg men så sandelig også byer rundt om i de andre kommuner i vores kreds.
Alle som er interesseret er meget velkommen til helt uforpligtende at deltage i informationsmøde for sælgere som finder sted den 12. oktober kl. 17. i vores lokaler på Vesterbro 62
a, 1 9000 Aalborg.
Du kan læse mere om mødet og tilmelding samt se ledige distrikter på www.dbsaalborg.dk/blindes-jul

Hvorfor er det så vigtigt for os med salget af blindes jul: Det er helt enkelt fordi at hele overskuddet går direkte til det lokale arbejde i vores 5 kommuner hvor de bliver brugt på fritidsundervisning, arrangementer udflugter og klubaktiviteter. Alle disse aktiviteter er med til at bryde ensomheden for en del synshandicappede som har svært ved at komme ud blandt andre pga. deres synshandicap.
Men ikke nok med du er med til at gøre en stor forskel for vores medlemmer så tjener du også lidt ekstra til julen da du må beholde en del af det beløb du sælger for. Så tøv ikke vær med! bliv sælger.

Du er altid velkommen til at kontakte vores distributør team for at hører mere om hvordan salget foregår, eller blot har spørgsmål Ring eller skriv til Anni Hald Jensen på Mobil 24 23 08 26
E-mail: annihaldjensen@gmail.com eller Frode Fich på mobil. 30 22 05 81 e-mail frode.fich@gmail.com

Spred meget gerne dette budskab så vi kan få solgt alle vores blade. Vær et blad tæller.

Vi ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul🎄

Med hyggelige julehilsner
Dansk Blindesamfund kreds Aalborg
#blindesjul #DBSAalborg #jul

Medlemsreferat 23. august 2021

[docxpresso file=”https://www.dbsaalborg.dk/wp-content/uploads/2021/09/210823-referat-kredsbestyrelsesmoede-DBS-Aalborg-23-august-2021.odt” comments=”true” SVG=”true”]