Høstfesten kom og vær med

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Så er det nu. Deadline nærmer sig!!
Husk at få jer meldt til årets fælles høstfest med god mad og masser af musik og ikke mindst samvær med en masse glade mennesker. Som tidligere år er det i Brovst kulturcenterhøstfesten finder sted og det er den 21. september kl. 11:45 til 19.
det er igen i år Balexpressen som sørger for vi får svunget træbenet. Derudover kommer Hallur Joensen fra Færøerne sammen med sin datter Jessica og giver os en på opleveren med en omgang country.
Menuen i år består af cremet tunmousse med rejer, urtedressing og små salater til forret herefter er der buffet med 2 slags kød, 2 slags kartofler og salater og ingen fest uden sovs. Til kaffen er der småkager og som skrub af mad får vi i år tarteletter med høns i asparges.
hertil får du 4 drikkebilletter (1 billet dækker 1 øl/vand/glas vin) . Prisen for hele denne herlige dag er kun 300 kr. Ledsager til samme pris.

Tilmelding og betaling:
Tilmelding senest 6. september til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk
Betaling til mobilepay 96 30 31 eller bankoverførsel til reg. 3409 konto 3201542979. Skriv dit navn og høstfest i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.

Hvordan kommer jeg frem:
Kredsen arrangerer fælles buskørsel fra udvalgte opsamlingssteder, dette arrangeres efter endt tilmelding og du hører nærmere omkring dette i god tid. Så husk at meddele ved tilmelding at du ønsker at benytte fælles buskørsel. Det koster 60 kr. pr person køre med. Beløbet betales samtidig med den øvrige deltagerbetaling.
Finder du selv frem til Brovst sport og kulturcenter så er adressen Damengvej 2, 9460 Brovst.

Vel mødt til en festlig dag og vi ser frem til at se dig, og spred gerne denne mulighed for at være med til årets høstfest💃 😎🥳

Mange hilsner
DBS Aalborg og kredsene i region Nordjylland

Online øjenlægeforedrag fysisk på Vesterbro – Om hornhinder

Alle interesserede inviteres til at overvære foredraget fælles på Vesterbro 62A 9000 Aalborg torsdag den 29. august.
Vi mødes kl. 18:30 hvor vi byder på lidt aftensmad samt kaffe. Klokken 19:30 starter foredraget, som vises på vores TV med teleslyngeanlæg.
Tilmeld dig hos Palle på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk. Tag gerne interesserede med.
Pris 50 kr. som indbetales på Mobile Pay 96 30 31 eller til reg. 3409 konto 3201542979, skriv zoom og dit navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.

Om Foredraget:
Vi giver igen dig muligheden for at følge et af de landsdækkende øjenlægeforedrag som Dansk Blindesamfund har arrangeret, denne gang om hornhinder. Hornhinden danner øjeæblets forreste gennemskinnelige, kuppelformede begrænsning. Den er ca. 11 mm i diameter og godt 0,5 mm tyk. Den består hovedsagelig af meget regelmæssigt ordnede bindevævslameller, som på forsiden er beklædt med beskyttende hudceller og på indersiden af celler, som har stor betydning for hornhindens klarhed. Hornhindens krumning udgør omkring 2/3 af øjets brydning og har derfor afgørende indflydelse på øjets billeddannende egenskaber.
Vi skal denne gang høre et foredrag af øjenlæge Jesper Hjortdal, der har mere end 30 års erfaring med forskning i hornhindens struktur, funktion, sygdomme og mulige behandlinger.

Foredraget kan også ses på egen hånd. Se mere her: http://blind.dk/aktivitet/oejenlaegeforedrag-om-hornhinder/
Vi ser frem til at se jer til en hyggelig og informativ aften.

Mvh. Kredsbestyrelsen.

Fritidsundervisning efteråret 2024

Så er undervisningsprogrammet som vi kører sammen med AOF for efteråret 2024 klar på www.dbsaalborg.dk/undervisning og kan ved henvendelse til undervisningsleder@dbsaalborg.dk tilsendes på mail.
Har du ikke allerede meldt dig, så gør det senest 5. august, så vi kan få flest mulige hold oprettet til tiden.

Vi har igen mulighed for at tilbyde slægtsforskning, nu om torsdagen mellem 12:30 – 15:30 og du må gerne tagen hjælper med gratis til dette undervisningsforløb, der er stadig en enkelt plads ledig. Derudover kan vi anbefale jer at prøve vores Yogahold ligeledes om torsdagen, Lene er en meget dygtig yogalærer og har afhjulpet flere af os på holdet med småskavanker, Lenes undervisningsstil passer perfekt til synshandicappede og hun tager hånd om den enkelte uanset om du er øvet eller nybegynder.
Syning har også stadig ledige pladser så har du en drøm om at sy dit eget så er det bare at melde dig til vores hold om mandagen. Skulle du være så heldig at have en førerhund så vil vi også gøre opmærksom på at vores sjov med førerhund om onsdagen mangler deltagere, ellers kan vi ikke oprette holdet. Så tag din førerhund under armen og giv den en god tid med leg og læring.
Skulle en af ovenstående have vakt din interesse eller et af de andre hold i programmet så kontakt os endelig og helst inden 4. august.
Download det opdaterede undervisningsprogram her.

vel mødt på en af vores hold og kom gerne med ønsker/ideer til nye hold.

med venlig hilsen og god sommer
Team Undervisning Torben 30 49 59 20 og Annette 30 85 90 40.
Mail: undervisningsleder@dbsaalborg.dk

Ree Park Familietur – kreds Kronjylland inviterer

Bemærk dette arrangement er ikke et som DBS Aalborg har del i, vi formidler blot dette gode tilbud videre til jer medlemmer, aktivitetsmedlemmer , DBSU’er og jeres familier. Så vi kan ikke tilbyde støtte til transport denne gang og al henvendelse vedrørende tilmelding, betaling og øvrige spørgsmål til arrangementet skal ske til Kreds Kronjylland.

Lørdag d. 24. august fra kl. 11.30 til 16 inviterer Kreds Kronjylland kredsens medlemmer, de omkringliggende kredse, og DBS Ungdom til årets vildeste udflugt til de vilde dyr på savannen.
Vi mødes ved parkeringspladsen ved indgangen kl. 11.30, derefter går vi ind, hvor vi skal spise kl. 12.
Tag børn og børnebørn med på en begivenhedsrig dag. Vi skal med Togekspressen og Jeep Safari, hvor Ree Parks guider fortæller om, hvad vi oplever undervejs.
Dette arrangement koster kun 200 kr. pr. medlem, aktivitetsmedlem eller DBSU’er og du må have 3 ledsagere med til samme pris. Børn under 15 år er gratis.
Du skal være selvhjulpen eller have en ledsager med. Området er noget kuperet og er ikke velegnet til gangbesværede.
Der er tale om først til mølle, da vi har reserveret et antal pladser til aktiviteterne.
Sidste frist for tilmelding d. 3. august. Vi opfordrer til, at man benytter betaling via MobilePay på nr. 119700 senest d. 21. august. Husk at anføre, hvilket arrangement det drejer sig om og navne på deltagere, ellers kan man betale med kontant på dagen.
Deltagere fra de omkringliggende kredse kan mod betaling og ved ledige pladser benytte fællestransport.
Nærmere info om kørsel i blad nr. 10. Tilmelding og aftale vedr. kørsel til flg. Bente Nielsen tlf. 27 24 17 10 eller Jane Siig Henriksen tlf. 22 29 24 68.
Mvh. Festudvalget.
Dansk Blindesamfund Kreds Kronjylland

Medlemsreferat kredsbestyrelsesmøde 30. april 2024

[docxpresso file=”https://www.dbsaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/240430-referat-konstituerende-kredsbestyrelsesmoede-DBS-Aalborg-30-april-2024-kl-16.odt” comments=”true” SVG=”true”]

Udgivet
Kategoriseret som Referater

Vandretur Mariagerfjord sikker dig en plads

Vi gør opmærksom på at det er i dag 15. maj at det er sidste dag du som DBS Aalborg medlem eller aktivitetsmedlem kan benytte din fortrinsret til vandreturen. Efter i dag frigives alle ledige pladser til resten af foreningens medlemmer. Så skal du være sikker på at komme med er det nu du skal tilmelde dig. Har du ingen ledsager så spørg ved tilmeldingen om der er en ledig ledsager, ellers vil vi forsøge at finde en til dig/jer.
Sidste tilmeldingsfrist for arrangementet er 1. juni.
Læs mere om arrangementet herunder.

Nu kan du godt finde støvlerne frem, så du kan deltage på vandreturen arrangeret af DBS medlemstrategi/kreds Aalborg/Blindmotion. Turen går ad Panoramaruten (ca. 10 km) fra Hobro til Bramsnæs. Mødested: P-pladsen ved Hobro Lystbådehavn d. 7. juli kl. 13. Vi skal gå i kuperet terræn ad trampestier og markveje blandt fritgående køer/får/heste, så pas på hvor du sætter fødderne! Dyrene er vant til mennesker, så du går bare udenom 😊 Der er frokost i det fri! Om aftenen er der middag/overnatning på Hotel Amerika.
Det koster 500 kr. pr person at deltage, Derudover skal du være medlem af Blindmotion (250 kr pr. år) for at deltage

Program: 
Lørdag den 6. juli: 
Kl. 13.00: Vi mødes ved parkeringspladsen ved Hobro Lystbådehavn, Nedre Strandvej 75, 9500 Hobro, hvor vandreturen begynder og slutter. Der bliver serveret 1 frokostsandwich til alle. Når vi har truffet vores ledsagere og vi har spist ude i det fri, går vi ud på den smukke vandretur.  
Den ca. 10 km lange rundtur mellem Hobro og Bramslev Bakker ved Mariager Fjord er en af Danmarks smukkeste vandreture. I 2016 blev den som den første i Danmark certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, et af Europas mest udbredte kvalitetssystemer for vandreruter.
Kun de bedste ruter, for eksempel Klintekongens Rige som vi jo har gået, passerer nåleøjet. Det tager cirka tre timer plus pauser undervejs at gå ad vandreruten, og du går på en blanding af stier, græs-spor og grusveje, flere steder blandt græssende dyr. Undervejs er ruten markeret med hvide pile. Et fantastisk landskab kan opleves. Der er toiletter undervejs og mulighed for at spise. Turen går mange steder helt tæt på vandet. 
Hunde skal altid føres i snor i de fredede og indhegnede områder, hvor dyrene græsser. 
Vær i øvrigt opmærksom på, at stierne nogle steder er meget stejle og kan være mudrede i vådt vejr. Som altid i fredede områder sker færdsel på eget ansvar.
Mariager Fjord er Danmarks længste fjord – næsten 42 km lang. På det dybeste sted er fjorden 30 meter dyb. Fjorden er kendt som “Danmarks smukkeste fjord”. Blandt lystfiskere er fjorden kendt for sit fine fiskevand, og særligt for sin bestand af havørred.
Landskabet omkring inderfjorden og midterfjorden er præget af store højdeforskelle, bakker og stejle skrænter, det er istidens værk. Det smukke varierede landskab med fredede naturområder giver mulighed for mange unikke naturoplevelser. Vi arbejder på at få en naturvejleder med på turen – måske vi er heldige. 
Efter at have vandret fra Hobro til Bramsnæs Bakker, kan man på visse sommerdage, hvor vejret er godt, sejle med turbåden ”Svanen” tilbage til Hobro i stedet for at gå. Sejlturen indgår ikke i udflugten, og den er for egen regning. Der findes adskillige steder undervejs, hvor man kan forkorte hjemturen, hvis dine pusselanker skulle blive trætte i Bramsnæs Bakker.
Kl. 17.00: Vi slutter dagens vandretur ved Hobro Sejlklub, hvorefter vi tager til Hotel Amerika, Amerikavej 48, 9500 Hobro for overnatning. 
Vi overnatter 2 personer i delt dobbeltværelse med bad og toilet. De blinde og svagtseende deltagere, som har fundet en ledsager at tage med på turen, deler selvfølgelig værelse med vedkommende.
Blinde og svagtseende uden egen ledsager kommer til at sove sammen med en anden deltager af samme køn. De ledsagere der er par, sover selvfølgelig sammen. 
Alt i alt kommer værelsesfordelingen til at gå fint op, og de bliver fordelt ved ankomst til hotellet.
Kl. 19:00: Middag på hotellet med musik og underholdning. NB! Drikkevarer til og efter middagen er for egen regning.
Kl. 23:30: Tid til at sige godnat 
Søndag den 7. juli:
Morgenmad på Hotel Amerika og så går turen hjemad igen. 

Tilmelding/betaling
Heldigvis er vandreturen arrangeret sammen med DBS kreds Ålborg, og medlemmer herfra har fortrinsret til at være med på denne skønne tur, hvor vi slutter med overnatning på hotel, så vi også får en fest ud af det.
Man skal selv sørge for transporten frem og tilbage. fra Hobro. Du melder dig til hos Palle i kreds Ålborg ved at sende ham en mail på tilmelding@dbsaalborg.dk. Hvis du lige vil høre lidt mere, kan du også ringe til Palle på 21 44 87 45. 
Bindende betaling af 500 kr pr deltager til Bruno ved tilmelding på MobilePay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979, skriv vandretur  og navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Du skal selvfølgelig være medlem af Blindmotion (250 kr) for at kunne være med og er du ikke det, kan du melde dig ind her. Hvis du har brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk
Rigtig god fornøjelse!

Læs mere om selve Panoramaruten Mariagerfjord på den officielle hjemmeside: ved at klikke her

med venlig hilsen
DBS Aalborg, Blindmotion og medlemsstrategi

Er lokalpolitiske emner noget for dig?

Vil du være med til at forbedre forholdene for blinde og stærkt svagsynede i dit lokalområde?
Interesserer du dig for tilgængelighed, kollektiv transport, bevilling af hjælpemidler eller andre emner med relevans for vores medlemmer? Og vil du have indflydelse på hvilke lokale sager kredsen skal arbejde med i den kommende tid?
Så er vores nye lokalpolitiske udvalg måske noget for dig!
Vi tænker at mødes 2 til 3 gange om året for at dele viden om, hvad der sker i kredsens kommuner og komme med idéer til løsninger, der kan forbedre hverdagen for medlemmerne i kredsen.
Udvalget bakkes op af vores politiske konsulent, som vil medvirke til at finde de gode løsninger og lave forarbejdet, der gør det muligt at løfte sagerne politisk.
Vi har opstartsmøde tirsdag d. 11. juni kl. 16.00-17.30 på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg. På mødet vil vi tale om, hvad der rør sig i de fem kommuner og hvilke sager, der er vigtigst at tage fat på her og nu. Du vil også kunne høre mere om muligheden for at engagere dig det lokale arbejde i Danske Handicaporganisationer. Der vil være kaffe og lidt brød til mødet.
Det kræver ikke nogen særlig viden at deltage udvalget, blot interessen er til stede. Udvalget vil i høj grad blive formet af de emner, medlemmerne byder ind med, så der er stor mulighed for at sætte sit præg på hvilke emner, der skal arbejdes med.
Vil du vide mere? Så skriv eller ring til formand Torben Frederiksen på tlf.: 70 24 03 21 eller mail tgf@blind.dk.
Tilmelding til mødet skal af hensyn til forplejning ske senest 7. juni til Torben Frederiksen på ovennævnte tlf. eller mail. Har du ikke mulighed for at være med til mødet er du selvfølgelig stadig velkommen til at være med i vores nye lokalpolitiske udvalg. Så meld dig og vær med til at præge kredsarbejdet.

med venlig hilsen
Kredsbestyrelsen Torben Frederiksen

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder