Fritidsundervisning efteråret 2024

Så er undervisningsprogrammet som vi kører sammen med AOF for efteråret 2024 klar på www.dbsaalborg.dk/undervisning og kan ved henvendelse til undervisningsleder@dbsaalborg.dk tilsendes på mail.
Har du ikke allerede meldt dig, så gør det senest 5. august, så vi kan få flest mulige hold oprettet til tiden.

Vi har igen mulighed for at tilbyde slægtsforskning, nu om torsdagen mellem 12:30 – 15:30 og du må gerne tagen hjælper med gratis til dette undervisningsforløb, der er stadig en enkelt plads ledig. Derudover kan vi anbefale jer at prøve vores Yogahold ligeledes om torsdagen, Lene er en meget dygtig yogalærer og har afhjulpet flere af os på holdet med småskavanker, Lenes undervisningsstil passer perfekt til synshandicappede og hun tager hånd om den enkelte uanset om du er øvet eller nybegynder.
Syning har også stadig ledige pladser så har du en drøm om at sy dit eget så er det bare at melde dig til vores hold om mandagen. Skulle du være så heldig at have en førerhund så vil vi også gøre opmærksom på at vores sjov med førerhund om onsdagen mangler deltagere, ellers kan vi ikke oprette holdet. Så tag din førerhund under armen og giv den en god tid med leg og læring.
Skulle en af ovenstående have vakt din interesse eller et af de andre hold i programmet så kontakt os endelig og helst inden 4. august.
Download det opdaterede undervisningsprogram her.

vel mødt på en af vores hold og kom gerne med ønsker/ideer til nye hold.

med venlig hilsen og god sommer
Team Undervisning Torben 30 49 59 20 og Annette 30 85 90 40.
Mail: undervisningsleder@dbsaalborg.dk

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.