Medlemsreferat kredsbestyrelsesmøde 21 juni 2018

REFERAT
kredsbestyrelsesmøde:
Dato og tid:
Torsdag d. 21. juni 2018 kl. 11.00

Lokation:
lokalerne på Vesterbro.
Til stede var: Frode, Else, Finn, Gitte, Torben, Henning samt suppleanterne Erik, Ulla og konsulenterne Annette og Tommy.

Afbud fra: Steffen og Maj-Lis.

AD 01. Velkomst og mødet åbnes.
Frode åbnede mødet og bød velkommen til de nye suppleanter Erik b Hansen og Ulla Sørensen.

AD 02. Godkendelse af dagsorden. PS nye punkter 3 dage før mødet
Der blev sat et punkt 7 ind som var smuttet, reklame på Facebook
Den nye dagsorden blev derefter godkendt.

AD 03. Godkendelse af referatet og medlemsreferatet seneste møde
Det udsendte referat fra mødet 31 maj 2018 blev godkendt som både møde og medlemsreferat.

AD 04. Formanden orienterer
04. A. Elevator og port
Det er nødvendigt at få elevatoren i ejendommen renoveret og det vil koste cirka 145000 kroner , der indhentes yderligere tilbud inden det iværksættes.
Port området er efterhånden ret uhygiejnisk så der skal ekstra rengøring til, dette vil koste ekstra udover den normale vedligehold.

04 B. Aktivitetsmedlemmer.
Der er kun 1 som har søgt om at blive aktivitetsmedlem her i kredsen indtil videre.

04C. Hanne DH Rebild
Hanne V ottesen (DH rebild repræsentant for FDDB) har bedt om at Kredsen støtter op om et ønske om man i Rebild kommune kan få lov at tage ledsager gratis med på ture med Flexhandicapkørsel, Frode tager sig af det.

04D. Tavshedspligt
Frode bad om at Finn Bjørn, Gitte Micheelsen, Ulla Sørensen og Erik B Hansen underskriver erklæring om tavshedspligt, Henning sørgede for det.

AD 0.5 Aktivitetsudvalget.
05A. Møde efteråret – medlemsmøde
Udvalget bad Frode arbejde videre på muligheden for et lokale hos 3F. der er endnu ikke fastsat program men måske til næste møde.
Dato er den 31 oktober, klokkeslæt ikke fastsat endnu.

05B. Søren Holmgren.
Der lige nu 11 deltagere. Reminder i næsteblad, Steffen sørger for det.

05C. Tur Hanstholm.
Der sker små justeringer i forhold til det program som Karen lagde op til, Foreløbigt program sættes i næste blad, Else sender til Steffen.

06. OrCam brillen – se kopi
Det er aftalt med HFH at de kommer Torsdag den 20 september, klokken 10 og demonstrer Orcam brillerne, Frode sender stof til Steffen og Henning tager imod tilmelding.

AD 07. Reklame på Facebook.
Vi har fået en henvendelse fra en privat som vil have lov at sælge sin tandemcykel igennem kredsens hjemmeside/Facebook side. Dette finder bestyrelsen er ok så længe det er private og det drejer sig om hjælpemidler eller relaterede ting som vil sælges.

Det vil derimod ikke være ok at firmaer promovere sig igennem vores Facebook side eller hjemmeside.

AD 08. Klub i Rebild og Mariager
Intet at bemærke.

09. Økonomi ved Henning
Budgettet holder, Der er udsendt regninger for sommerundervisningen og de er næsten alle betalt.

AD 10. Miniferien.
Der er 37 deltagere, så det er en stor succes.

AD 11. Dato og klokkeslæt for bestyrelsesmøder.
Det blev bestemt at kredsbestyrelsesmøderne fremover finder sted den første mandag i måneden klokken 16:00. første gang 6 august 2018. Alle datoer fremgår af årskalenderen på hjemmesiden.

AD 12. Forsamlingshuset
Den udsendte ”vejledende vagtplan” blev godtaget, Gitte og Annette står for at finde underholdning.
Annette og Gitte laver en slags drejebog for forsamlingshuset.
20 kroners deltagergebyret droppes.
AD 13. Kredsnyt CD
Torben prøver at kontakte DBS hovedkontoret for at høre om mulighed for indlæsning der. Ellers benyttes tilbud fra Avforlaget.dk på 979 kr plus moms pr indlæsningstime.
Frode har fået kuverter og labels, Lars Peter har fået besked på at bestille Cd’er.
Deadline for projekt til 1 juli kan ikke overholdes, det laves så hurtigt det kan.

AD 14 Tilgængelighedsudvalg.
14A. Lydfyr og stoppesteder.
Ændringer er lavet på hjemmeside så det fremgår at det er Finn Bjørn og Torben Frederiksen som er kontaktpersoner for problemer med busser og lydfyr.,
Henvendelser sendes til trafikogbus@dbsaalborg.dk
Både Tommy, Finn og Torben har på det seneste oplevet at der igen er stor udsving i hvornår der stoppestedsannonceres i busserne, de følger op på det.

AD 15Gaveregulativ
Det rundsendte er godkendt.

AD 16. . Eventuelt og bordet rundt
Frode kontakter Esben omkring de nytrykte kredsfoldere. Annette fortalte at der nok den 20 september afholdes møde mellem forældreforeningen, DBSU og ISH hvor Annette også deltager. Man vil gerne prøve at lave noget for unge blinde og svagtsynede, så har nogen ideer så er de meget velkommen til videregive dem til Annette, så vil hun tage dem med til mødet.
Hun foreslog også vi skal tage det op i kreds regi.

Referat skrevet af Torben Frederiksen 21 juni 2018

Heldagstur til Museumscenter Hanstholm – 5. september.

Endeligt program for tur til Hanstholm

Onsdag den, 5. september har kreds Aalborg arrangeret en tur til Museumscenter Hanstholm.
Vi får en guidet rundvisning i Bunker museet.
Kl. 10:30 Kører vi fra Aalborg Busterminal
Kl. 10:50 Opsamling fra Aabybro Busterminal
Kl. 11:15 Opsamling fra Brovst Busterminal.
Kl. 11:30 Ankommer vi til Vejlerne, hvor der vil blive serveret en sandwich. Drikkevarer kan købes i
Bussen. Derefter fortsætter vi til Museumscenter Hanstholm.
Kl. 13:00 Rundvisning med guide Rundvisningen varer en time.
Vi kører til Hanstholm Hotel hvor vi drikker eftermiddagskaffe. Serveringen består af ½ bolle samt lagkage.
Kl. 15:45 Turen går herefter til Kokkedal slot, hvor vi får lidt historie om slottet.
Kl. 18:00 Ankomst til Skovsgaard Hotel hvor vi får serveret en hakkebøf, og derefter citronfromage.
Kl. 21:00 Er vi tilbage ved busterminalen i Aalborg. Tiderne i ca. tider.
Hele arrangementet koster Kr. 100. Drikkevarer dog for egen regning.
Sidste tilmeldingsfrist er den, 26. august. Tilmelding skal ske til Else på tlf 21 75 54 82
Med venlig hilsen
Aktivitetsudvalget

Tilgængelighedsforum, kom og vær med

HUSK at du stadig kan nå at tilmelde dig Tilgængelighedsforum den 13. August kl. 16på Vesterbro. Alle er velkomne!!!! Vi vil gerne have alle kommuner i Kreds Aalborg repræsenteret. Du kan melde dig til hos mig (Gitte) enten via min Messenger hvis du bruger facebook, mail: gitteogbendt@gmail.com eller på 22355256.

Tilgængelighedsforum
Hvordan står det til med tilgængeligheden, der hvor du bor? Er der noget omkring fx. busser, ledelinjer eller andet du har tænkt kunne være bedre i din by/kommune?? SÅ kom og vær med i et forum omkring Tilgængelighed i Kreds Aalborg. Vi vil gerne have alle kommuner i kredsen repræsenteret, så vi kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med gode råd og idéer til, hvordan vi får sat fokus på tilgængeligheden i hele vores kreds..
KOM TIL møde den 13. august kl. 16 på Vesterbro.

Med venlig hilsen
Tilgængelighedsforum kreds Aalborg

Mandelaugets efterårsprogram 2018

så har vi efterårets laugsaftener på plads, finder du det er noget for dig og du er mand så tøv ikke med at kontakte vores oldermand Henning Elholm, det gælder også hvis du er medlem i en af de andre nordjyske kredse, alle er velkommen
vi holder til i lokalerne på Vesterbro 62A 9000 Aalborg og mødes den anden mandag i måneden fra kl 19 til 22til hyggelige, inspirerende og informerende arrangementer samt enkelte ud af huset ture.
Kørsel ydes i nødvendigt omfang.

Mandelaugets efterårs kalender 2018.

10.September kl 19. Foredrag af Lene dige: De rejsende, sigøjnere og gøglerslægten i Sømosen
08. oktober kl. 19. Besøg på Godthåb Hammerværk.
12. november kl 19. musikforedrag: Den skallede pædagog, Den danske filmskat.
10. december kl 18. Den traditionelle juleafslutning.

Så ønsker du at være med så tøv ikke med at kontakte laugets oldermand Henning Elholm, Kirkevej 4 9310 Vodskov mobil 29 89 53 57 eller på henningelholm@youmail.dk.

De bedste broderlige hilsner
Laugsrådet

Foredrag: Alting handler om indstilling, Søren Holmgren 26 september

Skynd dig, kun få billetter, kun kort tid til deadline, kun 100 kr pr billet, max 2 stk pr medlem til denne pris, yderligere billetter koster 269 kr pr stk.

Vi er glade for at kunne tilbyde jer dette foredrag og håber i vil benytte jer af det. Tilmelding til Gitte Micheelsen på telefon 22 35 52 56 eller e-mail. gitteogbendt@gmail.com
Senest 15 juli. Der er kun et begrænset antal billetter reserveret til DBS medlemmer så det er først til mølle princippet denne gang.
kørsel ydes i nødvendig omfang og skal meddeles ved bestilling

Så tag med i Musikkens hus den 26 september kl 19.

SØREN HOLMGREN
Hør – eller genhør – det populære foredrag “Alting handler om indstilling”, der i Musikkens Hus for første gang er åbent for almindeligt publikum.
Søren Holmgren har holdt mere end 1000 foredrag i femten forskellige lande, og der er garanti for underholdning med stof til eftertanke, når han fortæller om sin vej til succes inden for sport og erhverv.
Søren fortæller, hvordan han motiverer sig selv i en hverdag, hvor han hele tiden skal tilpasse sig forandringer, han ikke selv har valgt. Han kommer med konkrete og simple tilgange til at finde inspiration i hverdagen og til, hvordan vi flytter fokus over på dét, der giver energi fremfor dét, der dræner. Det handler om livsglæde, livskvalitet og mening.
Søren Holmgren har to olympiske guldmedaljer, har været IBMs bedste nye sælger i Europa, Mellemøsten og Afrika, fungerer som sparringspartner for nogle af Danmarks største virksomheder, er far til to dejlige piger… og ja, så er han blind!
Historien om, hvordan Søren som blind fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv, er både morsom og gribende
Aftenen er for alle, der ønsker at lade sig smitte med motivation og begejstring og samtidig få konkrete værktøjer til selv at skabe udvikling og forandring – både professionelt og privat.
Mød op til en helt særlig inspirerende aften og få et nyt syn på livet!
OM SØREN HOLMGREN
Søren Holmgren har i snart 15 år drevet konsulentvirksomhed med fokus på salg, ledelse, præstation, organisation, forretningsstrategi og motivation. Han arbejder med virksomheder i hele verden på alle organisationsniveauer og har udgivet bogen “Blind Tillid”, hvoi han deler ud af tankerne og livsfilosofien bag sin egen succes. Han er indehaver af to paralympiske guldmedaljer fra legene i Sydney og Athen, er mentaltræner for elitesportshold og unge talenter og mentor i diverse mentor- og støtteprogrammer.
meld dig ind i vores Facebook gruppe og få direkte besked når der er begivenheder: 26 september, Søren Holmgren

mange hilsner
Aktivitetsudvalget

Medlemsreferat kredsbestyrelsesmøde 19 april 2018

REFERAT
Kredsbestyrelsesmøde
Dato og tid:
19 april 2018 kl 11:00.

Lokation:
Vesterbro 62A, 9000 Aalborg

Til stede var:
Frode, Else, Esben, Henning, torben, samt suppleanterne Maj-Lis Gitte og konsulent Annette

Afbud fra: Steffen, Tommy og Michelle..

AD 01: Velkomst og mødet åbnes
Frode bød velkommen og startede mødet.

AD 02: Godkendelse af dagsorden
Den udsendte dagsorden blev godkendt uden yderligere bemærkninger.

AD 03: Godkendelse af sidste referat
Referatet blev godkendt som både møde og medlemsreferat.

AD 04: Formanden orienterer
04A: Rampe til trappe
Der er indkøbt Rampe som SKAL stå placeret under postkassen lige inden for døren til venstre.

04B: Følg op fra møde
Frode anmoder om hjælp til at følge op på diverse beslutninger i fald det ser ud til at han har glemt ting.

04C: Renovering af toiletter iværksat.
Renovering påbegyndes sidst i april. Nye vaske og toiletter samt etablering af radiatorer.

04D Ejerforeningen.
Klasen er ikke længere i ejerforeningen, og Frode har et godt indtryk af den nye repræsentant.

AD 05: Biografen Bladet sandwich
Frode spørger om frist for tilmelding kan flyttes til efter 9 maj.
Tekst skalmed i blad 6.
Der tilføjes at efter den 7 maj er det så længe lager haves altså så længe der er billetter.

AD 06: Nyt bord til Bridge
Der undersøges om der kan findes et kvadratisk bord med hollandsk udtræk.
Eller 2 som så kan sættes sammen til større mødebord.
Frode snakker med Bridgefolkene omkring konkrete ønsker til størrelse, det skal stå i formandskontoret.

AD 07: Møde for nye medlemmer.
Der bør laves en form for dagsorden inden mødet så alle er med på hvad der skal tales om og hvem som fortæller hvad.

AD 08: Kredsgeneralforsamling 2018 mad mm. Og dato 2019
Næste års generalforsamling er den 30 marts 2019.
Vejgaard hallen kan godt serverer på tallerken, undtagen sovs og asier.
Frode spørger om alt kan serveres, så må vi betale hvis det koster en ekstra tjener eller lignende.
AD 09: Økonomi ved Henning
Der er udbetalt pgf 18 midler , 86000 kr fra Aalborg kommune.
Ny advokat til legatbestyrelsen for Ulla og Helge skovs legat.

AD 10: Klub i Rebild og Mariager
Intet at bemærke med hensyn til klub Rebild. Mariager skal ikke med på dagsorden igen.
AD 11: Stolper på Hjørnet af Gravensgade og Bispensgade.
Grunden til der er sat stolper op er Terrorsikring.
Frode kontakter kommunen om større terrorsikring, altså så blinde og svagtsynede bedre kan opdage pælene inden de falder over dem..

AD 12: Tur Hanstholm.
Karen spørger hotel mv omkring frist for eventuelt aflysning, af hensynt til tidsætning af tilmeldingsfrist.
AD 13: Bybusserne
Intet at bemærke. Tages op igen efter kredsgeneralforsamlingen.

AD 14: Bestyrelsesmøder fremover, se kopi.
Mødet 24 maj flyttes til 31 maj. Så den nye bestyrelse kan konstituerer sig. Mødekalender godkendes der.

AD 15: Nye Briller
Der skal laves et demonstrationsarrangement, Frode kontakter Instrulog om en dato i august eller september.

AD 16: Møde 30 april 2018
Der afholdes møde for tilgængelighedsinteresserede i kredsens kommuner. Else og Annette står for det.
Frode Ringer til Bent fra Øland. Finder sted 30 april kl 16, På efterfølgende møder bliver deltagerkredsen udvidet til andre interesserede.

AD 17: Eventuelt og bordet rundt.
Der er stadig problemer omkring tyveri af madvare med videre fra køleskabet i køkkenet, det skal hermed pointeres at det er bortvisningsgrund at tage ting i køleskabet der ikke er ens eget. Får man kendskab til at et medlem har taget andres ting så skal det meddeles til bestyrelsen. Samtidig skal det også som tidligere pointeres at det er på eget ansvar at have ting i køleskabe, og man kan ikke få sine ting erstattet.

Referat skrevet af Torben Frederiksen 29 april 2018

Udgivet
Kategoriseret som Referater

Mandelaugets årlige sommerudflugt – 11. juni kl. 13:00

Mandelaugets årlige sommerudflugt

Årets bedste tilbud og mest efterspurgte begivenhed.
Her bør alle brødre og læredrenge i Lauget deltage.

Dejlig bustur af landeveje sydpå mod Vesthimmerland. Mon ikke der bliver tid til en lille pause undervejs.

Guidet historisk rundvisning på Vitskøl Kloster, hvor vi starter i Munkekælderen, hvor vi først får kaffe med kringle.

Herefter går turen til Store Binderup kro, hvor der serveres en lækker 2 retters aftenmenu bestående af hvidvinsdampet rødspættefilet til forret og gammeldags oksesteg med det hele til hovedret. (Drikkevarer for egen regning)

Vi er tilbage på Aalborg Busterminal perron 11 senest kl. 20.00.

Deltagerprisen er kun kr. 100, – pr. person

(Der er kolde øl og sodavand med i bussen til buschaufførens priser.

Der er i år ikke fælles hjælp / ledsagelse. Du er derfor meget velkommen til selv, at invitere en personlig mandlig ledsager / hjælper med til samme fordelagtige deltagerpris.

Bemærk – Laugsrådet skal til denne tur have din tilmelding eller dit afbud senest tirsdag d. 5. juni kl. 10.00. Det er for at vi kan foretage den endelige planlægning og de endelige bestillinger. Du bør samtidig oplyse om særlig hensyntagen f.eks. kost, allergi, brug af rollator og evt. ledsager. Kontakt Oldermanden på telefon: 29 88 77 98 – eller på e-mail: henningelholm@youmail.dk
Absolut senest: tirsdag, den 5. juni – kl. 10.00, – gerne før!

Husk! – Ønsker du, at der skal bestilles kørsel til og fra Aalborg Busterminal, skal dette også meddeles Oldermanden senest d. 6. juni.

Ved afgang: Fremmøde, Aalborg Busterminal – på perron 11 – senest kl.: 12.45.

Ved hjemkomst: Afhentning, Aalborg Busterminal – på perron 11 – tidligst kl.: 20.15

Henning Elholm
Oldermand

Ps: ønsker du at få disse opslag og andre nyheder så tilmeld dig kredsens mailservice på www.dbsaalborg.dk

Aalborg Tandemklub mangler “piloter”, kender du en.

Det er sol, sommer og lyst længe. Lige vejr til en cykeltur. Aalborg Tandemklub mangler piloter til at køre tandemcykel. Kunne du tænke dig at prøve at køre på Tandemcykel og få gode oplevelser sammen med blinde og svagtsynede samt og ikke mindst motion så tøv ikke med at kontakte klubbens forman Hanne Veirum Nielsen på telefon 60 78 78 80 eller mail hveirum@gmail.com
Der er almindelig klubaften onsdage klokken 18:30 til 21:30, og klubben holder til i Mølholm, Aalborg.
du kommer ud på kortere og længere ture i løbet af sæsonen, og du bestemmer selv vor meget du vil være med.
Udover de almindelige klubaftener så kan der ind i mellem aftales ture i weekender.
du vil selvfølgelig få instruktion i hvordan man køre tandem, men i grunden er det ikke så forskelligt fra at køre på almindelig cykel og svært er det i hvert fald ikke.

Spred gerne dette budskab og kom frisk

Medlemsreferatkredsbestyrelsesmøde 21 marts 2018

REFERAT
Kredsbestyrelsesmøde
Dato og tid:
21 marts 2018, klokken 15:00

Lokation:
Vesterbro 62A, 9000 Aalborg

Til stede var:
Frode, Esben, Henning, Steffen, Karen, torben, samt suppleant Gitte og konsulent Annette

Afbud fra: Else, Maj-Lis, Michelle og tommy.

AD 01: Velkomst og mødet åbnes
Frode bød velkommen og startede mødet.

AD 02: Godkendelse af dagsorden
Følgende ændringer til udsendte dagsorden, Nyt . 19 Bestillinger af lokaler, nyt punkt 20 Sjov med din førehund, nyt punkt 21 eventuelt og bordet rundt. Dagsordenen blev derefter godkendt.

AD 03: Godkendelse af sidste referat
Referatet blev godkendt som både møde og medlemsreferat.

AD 04: Formanden orienterer
04A: 2 Nye stole.
Der er indkøbt 2 stole som er ekstra sikre for store personer eller hvis de er usikre til bens.
Pris 13000 kr.

04B: HB møde
Der arbejdes hårdt for at få styr på den nye persondatalov som snart træder i kraft.
Der arbejdes med at færdiggøre den kommende landsdækkende flexhandicapkørsel og mulighed for at få ledsagelse efter man er blevet folkepensionist.

04C: Formandens deltagelse i arrangementer.
Intet at bemærke der er opbakning til Frodes måde at håndtere sit formandskab på.

04D Ejerforeningen.
Frode skal have møde med den nye repræsentant fra prodomus til generalforsamlingen den 4 april.

AD 05: Biografen,Bladet og Sandwich.
Mødetid ved Biffen senest 16:30. Den enkelte bestiller selv billetter og henvender sig til Karen med kørsel og mad.

Tilrettet Tekst skal med i blad 5.

AD 06: Møde på Vesterbro for ISH.
Projektet droppes.

AD 07: Møde for nye medlemmer.
Invitation er udsendt. 4 tilmeldte pt.

AD 08: Kredsgeneralforsamling 2018 mad mm. Og dato for KGF 2019.
Der startes klokken 10, frokost klokken 12.
Kaffe og æblekage kl. 15. slut cirka klokken 16.
Karen tager imod tilmeldinger.
Menu Gammeldaws flæskesteg med den ganse molevitten. Kredsen er vært ved 1 øl/vand eller et glas vin til middagen og vært ved 1 øl eler vand under generalforsamlingen.
Frode tager sig af menu og forespørger om der kan blive tallerken servering og ikke tag selv.
.
AD 09: Økonomi ved Henning.
Overskud bliver cirka 130000 kr. for 2017.
Formue er nu cirka 6.2 millioner.
Den såkaldte sommerhusfond som aldrig er blevet etableret, indgår ikke længere som selvstændig punkt i regnskabet.
Husk at Henning skal have kopi gyldig billedlegitimation til revisoren.

AD 10: Klub Rebild og Mariager.
Der arbejdes fortsat på sagen.

AD 11: Møde med teknisk forvaltning 1-32018, se kopi.
Det besluttedes at lave en gruppe som tager sig af det med lydfyr og trafik.
Torben, Esben og Tommy spørges om han vil være med.
Der skal laves en ny prioriteret liste for hvor der ønskes lydfyr.
Gruppen mødes og laver en plan og vender tilbage til bestyrelsen snarest.

AD 12: Vedligeholdelse Vesterbro.
Undersøges videre, og de 2 små toiletter istandsættes ud fra det tilbud vi har modtaget, tillige spørges om der kan fås 2 nye håndvaske med blandingsbatteri..
Frode sætter i værk.

AD 13: Tur Hanstholm
Menu Bliver dansk Bøf og citronfromage til dessert.
Karens oplæg som er rundsendt blev godtaget med den ændring at nationalparken droppes, deltagerpris 200 kr.
Teaser sættes i blad 6.

AD 14: Spis en middag i mørket.
Det var et godt arrangement.
Kun rosende ord fra deltagerne.
Skrift lægges ud på hjemmeside.

AD 15: Kredsbestyrelsesmøder fremover, dato og klokkeslæt.
De ordinære møder flyttes til den 3 torsdag i måneden i stedet for den sidste torsdag. Ændringen træder i kraft til næste møde den 19 april.
Nye datoer findes på kredsens hjemmeside under årskalender.

AD 16: Nye briller, se kopi.
Der er kommet nye elektroniske briller som kan hjælpe blinde med at læse fx avis, der kommer demonstration hos døveforeningen den 10 april.
Vi vil også være en ide at her i kredsen at lave en demonstration.
Annette vender tilbage om vi kan deltage hos døveforeningen.

AD 17: Diverse udvalg Steffen.
Steffen oplyste at han ikke længere er i Ankestyrelsen. Det regionale kontaktforum i Regionen og Det regionale patientindragelsesudvalg i regionen.

AD 18: Landsmøde 17 og 18 marts.
Hvis du ikke var med på landsmødet så er der mulighed at hente en lydfil fra DBS hjemmeside snarligt.
Der vil blive lagt link ud på kredsen hjemmeside.

AD 19: Bestilling af lokaler
Der er til tider efterhånden stort pres på brugen af lokalerne på Vesterbro 62A, og for at undgå at man står uden lokale så bedes de klubber, og medlemmer som ønsker at bruge lokaler udover de fast tildelte tidsrum lige kontakte Annette Winther for at imødegå dobbelt bookning.

AD 20: Sjov med din hund.
Undervisningen flyttes til sommerperioden for at få flere timer med dagslys..
Kurset fortsætter henover sommeren. Kredskassereren, undervisningsleder aftaler med AOF.
Ændring indføres i den kommende undervisningsplan for næste periode.

AD 21: Eventuelt og Bordet rundt.
Gitte Micheelsen meddelte at interesserede kan deltage i Vesthimmerlands årsmøde den 8 maj kl. 16:30
Det skyldes at der i DH Vesthimmerlands vedtægter står at den basisorganisation man kommer fra har lov til at stille med medlemmer.

Referat skrevet af Torben Frederiksen 23 marts 2018

Medlemsreferat kredsbestyrelsesmøde 22 februar 2018

REFERAT
Kredsbestyrelsesmøde
Dato og tid:
22 februar 2018 kl 11:00.

Lokation:
Vesterbro 62A, 9000 Aalborg

Til stede var:
Frode, Else, Esben, Karen, torben, samt suppleanterne Maj-Lis, Michelle og Gitte og konsulent Annette

Afbud fra: Tommy Henning. og Steffen.

AD 01: Velkomst og mødet åbnes
Frode bød velkommen og startede mødet.

AD 02: Godkendelse af dagsorden
Punkt 19 møde aalborg 20 eventuelt 4e ejerforeningen, 4F Formandens rolle.

AD 03: Godkendelse af sidste referat
Referatet blev godkendt som både møde og medlemsreferat.

AD 04: Formanden orienterer
04A: Nye programmer til EDB
Det koster ikke DBS Aalborg noget at brug Super Nova

04B: Blindes Jul.
Frode vil gerne at der kan findes sælger der kan sælge overskydende blade i midtby og fx kvickly storcentret osv.

04C: Møde Års.
Frode, Maj-Lis og Gitte var til et rigtigt godt og hyggeligt møde, og klubben var meget positive overfor besøget.

04D: Ekstraordinært HB møde
4E: Det blev besluttet at påbegynde renovering af RABO bygningen i København.

4E Ejerforeningen
Der kommer ny mand fra Prodomus, som nok er en kvinde.

4F Formandens rolle.
Frode orienterede om at han så vidt muligt deltager i alle arrangementer og møder der er af politisk interesse, han føler ikke det er hans pligt at deltage i mere uformelle og frivillige arrangementer, Der er også et liv uden for DBS, han beder resten af bestyrelsen om at tænke over det til næste møde og tage tstillling til om det er et problem for dem.

AD 05: Biografen, se kopi
Der laves et arrangement i Biffen Nordkraft 17 maj kl 16 med et lille foredrag af den blinde skiløber Arne Christensen og derefter fremvisning af en synstolket film om hans oplevelser i arktis.efterfølgende er der spisning på fx den grønne Cafe i Nordkraft.
., En tekst skal i blad og på hjemmesiden. karen tager imod tilmelding. Deadline 10 maj.

AD 06: Møde på Vesterbro for ISH
Intet at bemærke.

AD 07: Møde for nye medlemmer
Møde flyttes til 4 april.

AD 08: Kredsgeneralforsamling 2018
Vejgaard hallen forslag til dato for kredsgeneralforsamlingen 2019 ønskes.
Menu bestemmes næste gang samt starttidspunkt, så der kan annonceres i blad med videre.

AD 09: Økonomi ved Henning
Intet at bemærke.

AD 10: Klub i Rebild og mariager
Lars Peter forsøger at hjælpe medd at låne lokaler gennem BORN.
Maj-Lis er på sagen og vender tilbage når der er nyt.

AD 11: Lokale hundeførerkurser
Er sat i værk her i kredsen.
(Sjov med din hund)

AD 12: Vedligehold Vesterbro
Udsat til næste møde hvis der er nyt.

AD 13: Tur Hanstholm
Deltagerantal minimum 25. karen sætter program op og sender til resten af bestyrelsen. Menu bestemmes på næste møde.

AD 14: Spis En middag i mørke
Det endelige antal bliver 21 og et barn.

AD 15: 3 dages tur i Danmark
Turen er skrinlagt, Frode skylder kvajebajer for at tage det med.

AD 16: Teleslynge Vesterbro
Esben har bestilt og sat i værk.

AD 17: Førstehjælpskursus
Der er ikke kommet nok tilmeldinger, det prøves at ændre tidspunkt til en hverdag og sætte det i bladet igen.
Mandag i april/maj 4×3 timer.

AD 18: Landsmøde marts 2018
Frode følger op på om Else kan komme med.

AD 19: Møde Aalborg kommune
Ingen yderligere tilføjelser til mødet med Teknisk forvaltning (By og landskabsforvaltningen).

AD 20: Eventuelt og bordet rundt.
Der blev talt om at indkalde til et Tilgængelighedsforum for kredsens medlemmer fra de forskellige kommune 30 april kl 16.
Der er hærværk på uret til styring af låsning af opgangsdøren, derfor kan der være problemer med at døren kan være låst i dagtimerne. Fortsætter det prøves det at se om det er muligt at flytte uret op i vores lokaler.

Referat skrevet af Torben Frederiksen 04. marts 2018.