Kommende aktiviteter i din kreds

Vi har netop lagt et meget anderledes og udfordrende år bag os. Vi tror på, at 2021 bliver et lysere år, hvor vi igen kan mødes.
Vi vil derfor – med dette brev – fortælle lidt om nogle af de aktiviteter, vi har planer for i kredsen i 2021. Har du en god idé til et arrangement eller en aktivitet, som du kunne tænke dig så tøv endelig ikke med at sende din gode idé til info@dbsaalborg.dk
Nogle af aktiviteterne er planlagt til at foregå på den digitale platform Zoom, som alle – også de der kun har en fastnettelefon – kan deltage via.
Du kan herunder se de arrangementer kredsen har planer om i år:
ONLINE PORTVINSSMAGNING
den 29. januar kl. 20. Anders Hyttel fra Nordjysk Vinimport holder online foredrag om 5 forskellige portvine, som man forinden har fået tilsendt i et smagssæt. Det er markeret hvilken man starter med. Pris for et smagssæt (5 x 10 cl – passer til to personer) er KUN 150 kr. Og man er velkommen til at invitere sin bedre halvdel eller andre med i sin stue. Sidste frist for tilmelding er 22. januar på tilmelding@dbsaalborg.dk eller til Gitte på 22 35 52 56.

FREDAGSHYGGE –
den sidste fredag i måneden kan du klikke dig ind på zoom fra kl. 19.30 og dele fredagshyggen med andre. Det er helt uforpligtende og du behøver ikke tilmelde dig. Du kan finde linket på vores hjemmeside eller Facebook.

 ØLBRYGNING
Online ølbrygkursus lørdag den 13. februar fra 10-15. Deltagerpris 375 kr.
Bryg dit eget øl i dit eget køkken. Sidste tilmelding 4. februar – begrænset deltagerantal. Tilmelding og nærmere information hos Gitte på 22 35 52 56 eller tilmelding@dbsaalborg.dk

Cafê”tøserne”
Synes du også det kunne være hyggeligt at mødes en fredag aften eller en lørdag ca. hver 3. måned og måske prøve en ny café, shoppe tøj, få gode råd af en makeupartist eller andre ”tøseting”, så vil vi prøve at lave et mødested for dig. Mere herom senere på Facebook, hjemmeside og Facebookgruppen.

SOMMERFEST
Lørdag den 13. juni vil vi prøve at arrangere en udendørs sommerfest med musik, grill og godt humør. Også mere herom senere.

EFTERÅRSMØDE
Bliver som sædvanlig i oktober og der er ikke planlagt noget indhold endnu.

FISKETURE
Tag med ud og fisk!! 2-3 gange i løbet af året vil vi arrangere en fisketur med madpakke og fiskestang. Også nærmere herom senere.

Følg os på vores hjemmeside www.dbsaalborg.dk , vores Facebookside Dansk Blindesamfund Aalborg eller facebookgruppen DBS Kreds Aalborg – info og aktiviteter. Informationer kan også fås via info@dbsaalborg.dk.

Med venlig hilsen
Aktivitetsudvalget i Dansk Blindesamfund Kreds Aalborg
Jesper, Carsten, Annette og Gitte.
#DBSAalborg

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn