Prøv noget nyt!! der er stadig plads på holdene

DET HER ER VIRKELIG GODE TILBUD!!!
Enkelte af de nye hold mangler kun få tilmeldinger for at kunne starte.
Kunne du fx tænke dig at få rørt dig lidt på en sjov måde så prøv spinning.
Indoor Cycling kaldes også Spinning, men da navnet er navnebeskyttet, må vi altså kun bruge Indoor Cycling om Spinning. Men pyt med ordvalget – Spinning og Indoor Cycling er nøjagtig den samme aktivitet!
Lad blot det dårlige vejr rase udenfor mens du holder formen ved lige indendørs – for Indoor Cycling giver garanti for en gennemtrænet krop. Timerne på cykel er effektive for dit kredsløb, ét godt supplement til styrketræning og så er de super fedtforbrændende.
Der er musik, hvor vi udnytter rytmen til at køre i, og vi kan inspirere hinanden. Og det er også glæden ved at bruge sin krop – og så er det frem for alt en af de bedste måder at vedligeholde eller forbedre formen på vinteren igennem. Så derfor er der al mulig grund til at sætte sig op på cyklen.
Tidspunkt: Onsdag fra 16.30-18.00 Kan evt ændres hvis alle er enige)
Pris 300 pr halv sæson.
Undervisningssted: AOFs lokaler, Mylius Erichsensvej 1, 9210 Aalborg SØ.
Kørsel efter kredsens gældende regler.

Er du mere til bøger så er der også plads på litteraturholdet.
Torsdag Tidspunkt kl. 9.30-11.45
OBS – holdet kører 1. og 3.​​ torsdag i måneden.
Vi starter med, at jeg fortæller lidt om dagens nyheder lidt om hvad der er sket i Aalborgområdet siden sidst. Hvis der er specifikke artikler man ønsker læst højt kan det også lade sig gøre her. .
Derefter diskuterer vi den bog, som vi har valgt at læse og fordybe os I.

Er du mere til sang og sangglæde så kom frisk til vores sanghold.
Tid og sted er ikke fastlagt endnu så meld dig endelig til og være med til at starte holdet op.
For mere information om ovenstående eller et af vores andre tilbud. kontakt undervisningsleder@dbsaalborg.dk eller Gitte på 22 35 52 56 eller Ulla 22 81 00 99.

Du kan finde det fulde programtilbud med al relevant info ved at klikke her.

Mange hilsner
Team undervisning/DBS Aalborg 😊

#DBSaalborg #jammerbugt #rebild #mariagerfjord #vesthimmerland #aalborg #blind

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn