Temadag om audio-gaming

Kære medlemmer, aktivitetsmedlemmer og DBSU’ere i region Nordjylland.
Som tidligere annonceret har du nu muligheden for at dyrke dit gamer gen trods manglende syn. Vi afholder temadag om audio-gaming lørdag den 18. marts fra kl. 11 til kl. cirka 20, eller til vi ikke orker mere. Her vil vi udforske, hvilke muligheder der findes for at spille smartphone- og computerspil som blind eller stærkt svagsynet.
Vi har denne dag inviteret Søren Jensen, som er lidt af en ekspert på Audio-gaming. Han vil fortælle om de forskellige muligheder og medbringe spil til afprøvning, hvilket der bliver masser af tid til.
Dagen vil være gratis at deltage i, og kommer til at foregå i vores lokaler på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.
Vi vil bestræbe os på, at der er noget for alle uanset hvilken enhed du ønsker at spille på, dog vil det denne første gang kun være PC/MAC og iOS/Android enheder det kommer til at dreje sig om.
Vi starter kl 11 med sandwich og slutter dagen med pizza kl 18. Derefter vil der være frit spil indtil vi ikke orker mere.
Man skal selv medbringe pc, smartphone og headset, dog vil det efter aftale være muligt at låne pc med NVDA skærmlæseren installeret. Der vil være vand og sodavand til arrangementet i rigelige mængder.
Transportudgifter over 50 kr. vil blive refunderet med billigste offentlige transport med brug af ledsagerkort.
Tilmelding til Jesper Laursen på tlf. 23 40 92 39 eller mail jel@blind.dk, senest den 12. marts Husk at oplyse om der er kosthensyn vi skal være opmærksomme på.
Skulle ovenstående have vakt din interesse, så tøv ikke med at tilmelde dig og skulle du have behov for at have en ven eller ledsager med, så er det også helt ok.
Vi ser frem til en fantastisk dag.
Gode gamer hilsener.
Kredsbestyrelsen DBS Aalborg i samarbejde med Thy-Mors og Vendsyssel

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn