Medlemsmøde om synskriteriet for medlemskab og derefter julefrokost

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Julen sig nærmer med hastige skridt og det er atter tid til vores efterårs medlemsmøde. Vi har i år valgt at gøre det lidt anderledes med julefrokost bagefter. Vi håber at rigtigt mange af jer har lyst til at deltage i begge dele og være med til at lave en rigtig hyggelig dagog aften.

Tirsdag 21. november afholder vi medlemsmøde på Orkideen i Aalborg Øst fra kl. 16. Efterfølgende afholdes julefrokost fra kl. 17.30 til 21.30. Selve medlemsmødet er gratis, og det er muligt kun at deltage i denne del. Diana Stentoft fra FU kommer og holder oplæg om et eventuelt nyt medlemskriterium (læs det udsendte materiale længere nede i i indlægget), bagefter er der tid til debat.
Der vil blive serveret en øl/vand under mødet.
Ønsker du at deltage i julefrokosten koster det 200 kr. ledsager til samme pris.
Der serveres traditionel julemad, 2 slags sild, fiskefilet, røget laks, grønkål med tilbehør samt Ris ala mande. Prisen er inkl. 1 genstand, øvrige drikkevarer er for egen regning.
Under spisning vil der være tallotteri, så måske er du heldig at vinde. Måske er der også en mandelgave! Tilmelding senest søndag den 12. november uanset om du kun deltager i medlemsmødet til Palle på 21 44 87 45 eller mail tilmelding@dbsaalborg.dk.
Vedr. betaling:
Bindende betaling ved tilmelding på Mobile Pay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979, skriv jul og navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for elektronisk betaling.
.
Fælles buskørsel tilrettelægges efter tilmeldingsfristen.

Vi glæder os til at se jer.
Mvh. Aktivitetsudvalget/kredsbestyrelsen

Herunder kan du læse det udsendte materiale omkring synskriteriedebatten så du har mulighed for at få et overblik over de ting som taler for og imod en eventuel ændring.
Vi håber du vil komme og bidrage med dit synspunkt i forhold til emnet.

1. Introduktion
Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget besluttede i 2021, at der skulle igangsættes en bred debat af strukturen i Dansk Blindesamfund, hvor alle de medlemmer og aktivitetsmedlemmer, der ønskede det, skulle have mulighed for at bidrage bl.a. på kredsmøder, landsdækkende Zoommøder og ved besvarelse af et spørgeskema.
Et af de gennemgående temaer for møderne blev spørgsmålet om repræsentativitet. Hvem repræsenterer vi i Dansk Blindesamfund og har alle dem vi gerne vil repræsentere udadtil de rette muligheder for at deltage i og påvirke beslutninger og holdninger internt i foreningen? Igennem strukturdebatten var med afsæt i spørgsmålene om repræsentation et udbredt ønske om, at vi får igangsat en debat om foreningens medlemskriterium, og det er på denne baggrund, at vi nu igangsætter en forhåbentlig åben og konstruktiv debat bredt i foreningen. En debat som forhåbentligvis kan bringe nuancer, muligheder, ønsker og bekymringer frem i lyset, så vi i Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse kan pejle os ind på, hvilken vej Dansk Blindesamfund skal gå i spørgsmålet om medlemskriterium fremover.
For at søsætte debatten og samtidig skabe klarhed over, hvilke muligheder vi har i foreningen, følger nedenfor en kort gennemgang af den aktuelle situation, fordele og ulemper ved at lave et nyt medlemskriterium eller beholde det nuværende. Lidt om medlemskriterium og de særlige ordninger der gælder for blinde og stærkt svagsynede og endelig en kort opridsning af, hvilke medlemskriterier der gælder i hhv. Norge og Sverige.
Det er vigtigt at understrege at debatten om medlemskriterium ikke er ny. Til gengæld har vi i dag et samfund i hastig udvikling, hvor forholdene for blinde og svagsynede er under forandring, og hvor også behandlingsmuligheder hastigt ændrer sig. Samtidig har vi internt i foreningen nu som noget nyt fem års erfaring med at inkludere personer der ser bedre end 6/60 i vores aktiviteter via aktivitetsmedlemsskab. Af denne grund er det også vigtigt at vi nu genoptager debatten om medlemskriterium.
Det er også vigtigt at understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er sat en bestemt retning for debatten. Eventuelle ændringer af medlemskriterium i foreningen kan tidligst behandles på kredsgeneralforsamlingerne i 2025. Der er med andre ord god tid til en åben debat.

2. Medlemskriterium i Dansk Blindesamfund i dag
Det synskriterium, der ligger til grund for medlemskab af Dansk Blindesamfund bygger på Den danske sociale klassifikation af synshandicap, der i hovedtræk er identisk med WHO’s definition.

Tabel 1. Den danske sociale klassifikation af synshandicap (synsstyrke målt på bedste øje)
Kategori Synsstyrke Betegnelse
A 6/18 til bedre end 6/60 Svagsynet
B 6/60 til bedre end 1/60 Social blind (stærkt svagsynet)
C 1/60 med lyssans og projektion (retningsangivelse) Praktisk blind
D Lyssans minus projektion eller ingen lyssans Total blind

Dansk Blindesamfunds medlemskriterium er senest revideret sidst i 1960’erne, og i dag er det således, at alle blinde og stærkt svagsynede med en øjenlægefagligt dokumenteret synsrest på højst 10 % (6/60) kan blive medlemmer af Dansk Blindesamfund jf. vedtægternes § 3, stk. 1:

”Ret til at blive medlem af Foreningen har alle blinde og svagsynede, der har fast bopæl i Danmark.
Synskriteriet formuleres således:
1) En synsrest lig med 6/60 eller mindre.
2) En synsrest på over 6/60, hvor komplikationer medfører, at synsrestens værdi vurderes at være lig med eller mindre end 6/60”.

Medlemsfordelingen er således, at ca. 80 % kan kategoriseres som stærkt svagsynede, mens ca. 20 % kan kategoriseres som blinde.
I 2018 besluttede Hovedbestyrelsen at indføre et særligt aktivitetsmedlemsskab for svagsynede, der har en synsrest over 10 % (6/60) og under 33 % (6/18). Aktivitetsmedlemmer kan deltage i alle aktiviteter og kurser i regi af Dansk Blindesamfund og benytte konsulentordningen med de samme støttemuligheder, som medlemmer af foreningen. Undtaget herfor er arrangementer og aktiviteter, der er af foreningspolitisk karakter. Her har aktivitetsmedlemmer udelukkende mulighed for at deltage som observatører, da de hverken har stemmeret eller er valgbare til foreningens rådgivende og besluttende organer (udvalg og bestyrelser) jf. Medlemsregulativets §3 stk. 3:
”Aktivitetsmedlemmer kan deltage i alle aktiviteter og kurser i Dansk Blindesamfund, herunder på Fuglsangcentret og i den kreds, hvor vedkommende er bosat. Aktivitetsmedlemmer modtager den samme støtte til kørsel mv. og betaler det samme deltagergebyr som medlemmer af foreningen. Undtaget herfra er arrangementer og aktiviteter, der har foreningspolitisk karakter. Af hensyn til aktivitetsmedlemmers mulighed for at holde sig opdateret om foreningens aktiviteter, kan kredsbestyrelsen dog vælge at invitere aktivitetsmedlemmer til kredsgeneralforsamlinger som observatører uden de vedtægtsbestemte rettigheder, der i øvrigt knytter sig til medlemskab af foreningen.

Læs mere om forholdet mellem medlemmer og aktivitetsmedlemmer i Medlemsregulativet, der er indsat som bilag nedenfor.

3. Hvad sker der hvis vi udvider medlemskriteriet til 6/18? Og hvad sker der hvis vi fastholder det eksisterende medlemskriterium?

Som beskrevet ovenfor har aktivitetsmedlemmer i dag adgang til de samme goder som medlemmer for så vidt angår deltagelse i Dansk Blindesamfunds egne aktiviteter – dog undtaget foreningsdemokratiske aktiviteter. Aktivitetsmedlemmer har ligeledes de samme muligheder for at søge om legater inden for rammerne af de fundatser, der indgår i Dansk Blindesamfunds legatformue.
En eventuel udvidelse af medlemskriteriet til også at omfatte de nuværende aktivitetsmedlemmer, vil derfor indadtil primært have betydning i forhold til foreningsdemokratiet, hvor flere vil få mulighed for at deltage aktivt i beslutninger og flere vil kunne repræsentere foreningen gennem tillidshverv.
Derudover kan en udvidelse af medlemskriteriet have følgende positive effekter:
• Den nuværende opdeling i hhv. medlemskab og aktivitetsmedlemsskab kan i dag opleves som en form for A-hold og B-hold, hvilket også blev tilkendegivet af flere i forbindelse med strukturdebatmøderne. Denne oplevelse vil ikke længere eksistere med en udvidelse af medlemskriterium, der vil stille alle medlemmer lige.
• Det vil være muligt for mennesker med en fremadskridende øjensygdom at blive medlemmer tidligere i deres forløb og flere, der oplever et behov for et tilhørsforhold til en synshandicapforening få mulighed herfor. Deri ligger der også en anerkendelse af at synshandicap også omfatter svagsynethed.
• Flere medlemmer kan give større politisk gennemslagskraft, da vi helt legitimt vil kunne tale på vegne af alle blinde og svagsynede. Hidtil har det været antagelsen, at der bor op til 75.000 borgere med et synshandicap i Danmark, men ny forskning peger på, at op til 32.000 borgere har en synsrest på 33 % (6/18) eller derunder. Nedgangen skyldes hovedsageligt forbedrede behandlingsmuligheder bl.a. af AMD.
• Det vil give foreningen legitimitet når vi siger vi repræsenterer alle blinde og svagsynede.
• Med et større antal potentielle medlemmer vil der være flere der kunne løfte det frivillige arbejde i foreningen både i kredse og andre steder.

En udvidelse af medlemskriteriet kan også have negative effekter:

• For nogen kan det blive mere uklart hvem foreningen helt konkret omfatter, når medlemskredsen omfatter alt fra helt blinde til svagsynede, hvor det for omverdenen kan være vanskeligt at se, at man har et synshandicap.
• Internt vil foreningens politiske og ressourcemæssige prioriteringer skulle afspejle en bredere medlemsgruppe. Dette sker allerede i nogen grad i dag, hvor alle aktiviteter er tilgængelige for aktivitetsmedlemmer. En udvidelse af medlemskriteriet vil dog betyde et øget fokus på at imødekomme de meget forskelligartede behov for støtte og tilbud som synshandicappede oplever. Spændvidden i synstatus vil få indflydelse på tilrettelæggelse og gennemførelse af kredsarrangementer, kursustilbud og i forhold til de politiske prioriteringer, vi foretager som forening.

Ligesom der kan være positive og negative sider ved en udvidelse af medlemskriteriet, gør det samme sig gældende, hvis vi i foreningen fastholder det nuværende medlemskriterium.
Positive effekter ved fastholdelse af medlemskriterium kan være:
• Selv om der i dag også er store forskelle på medlemmernes funktionelle synsrest og de individuelle behov, så vil medlemsskaren over en bred kam være mere homogen.
• Vi kan fortsætte med at udvikle vores politik med afsæt i den målgruppe, vi kender så godt ligesom der ikke vil være behov for at forklare ændringerne i medlemssammensætningen og konsekvenserne heraf over for omverdenen, herunder myndigheder og virksomheder, der har tilbyder særlige ordninger til borgere med en synsrest på 10 % eller derunder.
• Vi kan fokusere brugen af foreningens ressourcer omkring en snæver medlemsgruppe
Negative effekter ved at fastholde det nuværende medlemskriterium kan være:
• Nogen vil fortsat sidde tilbage med en oplevelse af, at der er et A-hold bestående af medlemmer og et B-hold bestående af aktivitetsmedlemmer.
• Medlemstallet har været faldende hen over de seneste år (pt. stagnerende omkring ca. 6.500), mens der siden 2018 er optaget knap 800 aktivitetsmedlemmer (ca. 150 årligt).
• Fastholder vi det nuværende medlemskriterium vil vi fortsat møde en holdning om, at vi ikke kan repræsentere alle blinde og svagsynede i vores politiske arbejde.
• Vi må derfor imødese, at det også fremover kan være vanskeligt at rekruttere tillidsfolk til det politiske arbejde, herunder fx til kredsbestyrelser.
4. Hvad sker der med de særlige ordninger, der findes for blinde og stærkt svagsynede, hvis vi udvider medlemskriteriet?

Der findes en række særlige ordninger i offentligt eller privat regi hvor myndighederne/virksomhederne stiller krav om, at man skal være blind eller stærkt svagsynet med en synsrest på 10 % eller derunder for at kunne gøre brug af tilbuddene
Det drejer sig – i hovedtræk – om følgende ordninger:
• Rejser med ledsagerordningen hos DSB/Arriva m.fl.
• Rejser med de regionale trafikselskaber (Movia, BAT, Fynbus, Sydtrafik, Midttrafik og NT) i form af rejser på børnebillet og rejsekort type handicap. Derudover kan der være regionale forskelle på hvilke tilbud de enkelte trafikselskaber har.
• Individuel handicapkørsel (visitation sker via bopælskommunen)
• Ledsageordning til synshandicappede over 67 år (visitation sker via Dansk Blindesamfund)
Det er vigtigt at understrege at de oven for nævnte ordninger ikke forudsætter medlemskab af Dansk Blindesamfund, men er tilbud til alle borgere i Danmark med en synsrest på 10 % eller derunder.
Under strukturdebatten blev der flere gange udtrykt bekymring for, om disse ordninger vil bortfalde hvis vi udvider foreningens medlemskriterium ligesom flere udtrykte en forventning om, at et udvidet medlemskriterium vil føre til, at også personer med en synsrest over 10% så vil kunne bruge ordningerne.
Det er her vigtigt ligeledes at fastslå, at vi ikke i Dansk Blindesamfund kan udvide synskriterier for særlige ordninger, men alene medvirke til at dokumentere, når medlemmer ser 10% eller mindre og dermed bliver berettiget til at anvende ordningerne. Derfor vil der også – uanset om vi i Dansk Blindesamfund beslutter os for at ændre foreningens medlemskriterium eller ej – fortsat være behov for at vi kan udstede et særligt legitimationskort til blinde og stærkt svagsynede, der har en synsrest på max 10 %. Dette kort anvendes i dag nemlig ofte af myndigheder m.fl. i forbindelse med sagsbehandlingen og som dokumentation for, at man har en synsrest på 10 % eller derunder.
5. Erfaringer fra andre nordiske lande

5.1. Norges Blindeforbund

Medlemmer
• Alle blinde og svagsynede over 14 år kan blive medlemmer. Der er ikke et fast synskriterium.
• Forældre til ikke-myndige blinde og svagsynede børn
• Seende kan optages som støttemedlemmer, og er valgbare medmindre vedtægterne specifikt foreskriver noget andet.

Organisatorisk struktur
• Norges Blindeforbund er inddelt i en form for kredse ”Fylkeslag”, der bl.a. sender delgerede til Landsmødet, der er foreningens øverste myndighed. Landsmødet vælger Centralstyret samt en række øvrige udvalg.
• Mellem årsmøderne er Landsstyret, der består af en repræsentant fra hvert Fylkeslag, den øverste myndighed mens Centralstyret med forbundsformanden i spidsen står for den udøvende virksomhed.

Valgbarhed
• I alle Fylkeslagenes bestyrelser i Centralstyret samt blandt landsmødedelegaterne skal blinde og svagsynede medlemmer være i flertal. Alle formænd og næstformænd i fx Centralstyre mv. skal vælges blandt forbundets svagsynede og blinde medlemmer.
• Mindst 2/3 af alle styremedlemmerne være svagsynede eller blinde.
• Til Landsstyret kan det kun vælges svagsynede og blinde.
• Generalsekretæren, der er den øverste administrative leder, skal helst være svagsynet eller blind.

5.2. Synsskadadas riksförbund, SRF

Medlemmer
• Alle blinde og svagsynede kan blive medlemmer. Der er ikke et fast synskriterium.
• Forældre til blinde og svagsynede medlemmer under 18 år kan ligeledes blive medlemmer.
• Seende kan blive støttemedlemmer.

Organisatorisk struktur
• SRF er organisatorisk tredelt med rigsforbund, distrikts- og lokalforeninger. Derudover kan nationale brancheforeninger af synshandicappede tilslutte sig Riksförbundet.
• Riksförbundets organer er kongressen, organisationsrådet og förbundsstyrelsen. Den øverste besluttende myndighed er Årsmødet. Kun medlemmer (dvs. synshandicappede og forældre til mindreårige) har stemmeret, mens alle deltagere kan ytre sig og fremsætte forslag.
• Alle medlemmer er koblet op på Riksförbundet og bestemmer selv hvilket distrikt/branche, de ønsker at tilhøre.
Valgbarhed
• Kun medlemmer (dvs. synshandicappede og forældre til mindreårige børn med synshandicap) er valgbare ift. kongressen og organisationsråd.

6. Afrunding
Vi går nu ind i det, der forhåbentlig bliver en åben og saglig debat om medlemskriteriet i vores forening. I den debat skal der være plads til alle de forskellige nuancer og holdninger man som medlem kan have. Der skal også være plads til at lytte til andre, og forhåbentligvis vil vi alle komme til at lære noget nyt om, hvad Dansk Blindesamfund er og skal være for en forening fremover.

7. Bilag
Regulativ om forholdet mellem DBS, medlemmer og andre personer med synshandicap

I Dansk Blindesamfunds vedtægter, § 3, stk. 2 hedder det, at ’hovedbestyrelsen fastlægger nærmere procedure for optagelse i Foreningen, herunder hvorvidt og i hvilket omfang personer, der ikke opfylder medlemskriterierne, kan deltage i Foreningens aktiviteter.’ Nedenstående er en udfoldelse af denne omtalte procedure samt en præcisering af medlemmer og andre blinde og stærkt svagsynedes rettigheder og pligter.

Medlemskab

§ 1. Alle blinde og stærkt svagsynede, der opfylder vedtægternes krav om synskriterium og er bosat i Danmark, har ret til medlemskab af Dansk Blindesamfund, jf. vedtægternes § 3, stk. 1 og § 4.

Stk. 2. Alle svagsynede med fast bopæl i Danmark, der ikke opfylder kriterierne i vedtægternes § 3, stk. 1 nr. 1 og 2, har ret til at blive registreret som aktivitetsmedlem i foreningen, jf. nærværende regulativ § 3.

Stk. 3. Alle blinde og stærkt svagsynede bosat i Danmark har ret til forskellige former for støtte fra Dansk Blindesamfund uanset medlemskab, jf. dog nærværende regulativ § 4.

Stk. 4. Medlemmer af Dansk Blindesamfunds afdeling på Færøerne betragtes som medlemmer af Dansk Blindesamfund i overensstemmelse med stk. 1. Bestemmelserne i nærværende regulativ finder også anvendelse i Dansk Blindesamfunds afdeling på Færøerne.

Rettigheder og pligter for medlemmer af Dansk Blindesamfund

§ 2. Sammen med ansøgning om optagelse som medlem skal der fremlægges fornøden dokumentation for synsstatus til Dansk Blindesamfunds hovedkontor. Dokumentationen kan være en erklæring fra enten øjenlæge eller synsfaglig institution i Danmark. Medlemskabet ophører, når der, efter at årlig opkrævning er fremsendt, ikke betales kontingent, jf. vedtægternes § 4, stk. 3, eller så længe et medlem er suspenderet, jf. vedtægternes § 3, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Alle medlemmer af Dansk Blindesamfund har rettigheder og pligter som fastsat i vedtægterne og vedtaget af Dansk Blindesamfunds ledelse, jf. vedtægternes § 5.

Stk. 3. Blinde og svagsynede har ret til at søge økonomisk støtte fra foreningen, herunder til ophold på Fuglsangcentret, hvis de er medlemmer, dvs. har betalt kontingent i det år, de søger om økonomisk støtte, og hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for tildeling af legater og andre konkret stillede vilkår. Såfremt forretningsudvalget konstaterer, at der gentagende gange kun betales kontingent når der søges om økonomisk støtte kan forretningsudvalget efter konkret vurdering meddele karantæne for modtagelse af økonomisk støtte, herunder til ophold på Fuglsangcentret, i ansøgningsåret og evt. det efterfølgende år.

Aktivitetsmedlemmer

§ 3. Alle svagsynede, der ikke kan blive medlem af Dansk Blindesamfund, kan blive registreret som aktivitetsmedlem i foreningen. Ved svagsynet forstås her personer, der har en synsstyrke mellem 10 og 33% af normalt syn.

Stk. 2. Registrering som aktivitetsmedlem sker ved henvendelse til Dansk Blindesamfunds hovedkontor. For at blive aktivitetsmedlem skal der fremlægges fornøden dokumentation for synsstatus. Dokumentationen kan være en erklæring fra enten øjenlæge eller synsfaglig institution i Danmark. Dokumentet kan også være kopi af bevilling af et synskompenserende hjælpemiddel.

Stk. 3. Aktivitetsmedlemmer kan deltage i alle aktiviteter og kurser i Dansk Blindesamfund, herunder på Fuglsangcentret og i den kreds, hvor vedkommende er bosat. Aktivitetsmedlemmer modtager den samme støtte til kørsel mv. og betaler det samme deltagergebyr som medlemmer af foreningen. Undtaget herfra er arrangementer og aktiviteter, der har foreningspolitisk karakter. Af hensyn til aktivitetsmedlemmers mulighed for at holde sig opdateret om foreningens aktiviteter, kan kredsbestyrelsen dog vælge at invitere aktivitetsmedlemmer til kredsgeneralforsamlinger som observatører uden de vedtægtsbestemte rettigheder, der i øvrigt knytter sig til medlemskab af foreningen.

Stk. 4. Aktivitetsmedlemmer er ikke medlemmer af Dansk Blindesamfund. For at kunne deltage i aktiviteterne jf. stk. 3, skal aktivitetsmedlemmer betale et aktivitetstilskud svarende til kontingent for medlemskab af foreningen. Aktivitetstilskuddet går til den kreds, hvori pågældende aktivitetsmedlem har bopæl.

Stk. 5. Aktivitetsmedlemmer kan modtage medlemsbladet og anden relevant kommunikation fra foreningen.

Stk. 6. Såfremt et aktivitetsmedlem gør sig skyldig i at handle i modstrid med foreningens værdier, kan foreningens forretningsudvalg beslutte, at vedkommendes adgang til foreningens aktiviteter og kurser skal ophøre.

Stk. 7. Gruppen af aktivitetsmedlemmer ledes og tegnes af foreningens forretningsudvalg.

Blinde og stærkt svagsynede, der ikke er medlemmer

§ 4. I tilfælde, hvor Dansk Blindesamfund administrerer ordninger for private selskaber eller offentlige myndigheder, der er målrettet blinde og stærkt svagsynede i Danmark, har alle, uanset medlemskab, ret til støtte i det omfang, de overholder opdragsgiverens betingelser for støtte.

Stk. 2. Blinde og stærkt svagsynede, der opfylder Dansk Blindesamfunds medlemskriterium, men ikke er medlemmer, kan søge om økonomisk støtte fra legater, som Dansk Blindesamfund administrerer og i det omfang legaternes vedtægter tilsiger dette. Der kan ikke modtages støtte fra Dansk Blindesamfunds egne legatmidler.

Stk. 3. Blinde og stærkt svagsynede, der opfylder Dansk Blindesamfunds medlemskriterium, men ikke er medlemmer, kan deltage i aktiviteter på Fuglsangcentret på lige vilkår med foreningens medlemmer. Alle ekstra udgifter eller afgifter, som er et direkte resultat af manglende medlemskab af foreningen (eksempelvis moms ved ophold), betales dog fuldt ud af pågældende. Forretningsudvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav og refundere udgiften.

Stk. 4. For at modtage støtte, jf. ovenstående, skal blinde og stærkt svagsynede, der ikke er medlemmer, godtgøre, at de vil kunne blive medlemmer af Dansk Blindesamfund ved fremsendelse af dokumentation fra øjenlæge eller synsinstitution i Danmark til Dansk Blindesamfunds hovedkontor. Hvor Dansk Blindesamfund iflg. offentlig regulering ikke kan opbevare personfølsomme oplysninger for ikke-medlemmer udover det, som kræves for at kunne behandle den konkrete sag, må fornøden dokumentation derfor i givet fald kræves fremsendt ved alle henvendelser om støtte mv.

§ 5. Uanset bestemmelserne ovenfor i dette regulativ kan blinde og svagsynede, der har været medlem af foreningen i 2020, modtage økonomisk og anden støtte i 2021. Det er en forudsætning, at medlemmet ønsker at fortsætte medlemskabet ved at indbetale kontingent for 2021.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 5, stk. 1 gælder kun i kalenderåret 2021. Herefter ophæves bestemmelsen automatisk.

Senest vedtaget på hovedbestyrelsesmødet den 26. og 27. februar 2021.

Vi ses den 21. november.😊
n

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn