Kredsens miniferie 2019

MINIFERIEN 2019

Kredsens medlemmer og eventuelle ledsagere inviteres hermed til at deltage i Miniferie på Fuglsangcentret i Fredericia fra mandag den 5. august-torsdag. den 8. august.
Tirsdag er der arrangeret udflugt til ”Mariehaven” i Ansager. Frokost spises på Musikhotellet. Vi går til Mariehaven, hvor der vil være underholdning og eftermiddagskaffe. Der bliver også tid til at se haven.
Onsdag går udflugten til De japanske haver på Fyn. Ved ankomst spises den medbragte frokost i madpakke området. Her får vi foredrag inden vi på egen hånd skal opleve haverne.
Eftermiddagskaffen drikkes i cafeen. God tilgængelighed.
Sidste aften er der festmiddag og musik til en lille svingom.
Prisen for turen er 2500 kr. pr. deltager. (drikkevarer dog for egen regning)
Tilmelding og betaling skal ske senest 19. maj til Else tlf. 21 75 54 82 eller Anna Lise tlf. 24 47 23 84.
Beløbet indsættes på reg.nr. 3409 konto nr. 3201542979. Husk at påføre navn.
Igen i år er Anni og Kurt med som vores hjælpere.
Vi kører i bus til Fuglsangcentret og alle bliver kontaktet angående opsamlingssted og tidspunkt
Program kan fås på e-mail og udsendes ca. 14 dage før afrejse.
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen Else og Anna Lise

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn