Tur til Vesthimmerlands Fiskepark.

TUR TIL VESTHIMMERLANDS FISKEPARK
Tag din ægtefælle, ledsager, børn eller børnebørn med på en dejlig tur
LØRDAG DEN 29. MAJ fra 10-16.
Vi inviterer til fisketur for alle i Region Nordjylland. Turen går til Vesthimmerlands Fiskepark, hvor der bl.a. er borde/bænke rundt om søen, flere små hytter hvor man kan sidde og hygge sig og en børnefiskesø. Så betingelserne for en skøn dag med ligesindede i den frie natur (og vi satser på godt vejr) er jo til stede.
Vi starter kl. 10 med kaffe/the og rundstykker. Kl. 12 står Dennis fra fiskeparken og griller 2 slags kød samt pølser til børn og barnlige sjæle. Dertil 2 slags salat, brød og en øl/sodavand. Kl. ca. 15 er der så kaffe og kage inden vi pakker sammen og drager hjem med – forhåbentlig – flere kilo friskfanget fisk. Yderligere forplejning står du selv for.
Fiskeparken er tilgængelig og de stiller med to hjælpere i forhold til at sætte madding på og rengøre de fisk man fanger. Du kan bl.a. fange ørreder.
Der vil være små konkurrencer og selvfølgelig præmie til den størst fangede fisk (af både voksne og børn)
Der kan lejes fiskestænger for 75,- kr. (de har ca. 10 stænger), og der er en lille butik hvor man kan købe forskelligt endegrej (blink, gummidyr, powerbait).
Hvis der er behov for det, arrangeres der kørsel i bus fra de forskellige kredse.
Oplys om du har brug for kørsel ved tilmelding.
Prisen for hele denne skønne dag er KUN 50,- kr pr. voksen og 25,- kr. pr barn under 15 år.
Tilmelding og betaling SENEST 19. maj til pdk@blind.dk eller på 70 24 03 05 (modtager ikke sms)
Indbetalingen skal ske ved tilmeldingen.
.Reg. nr. 9114 Kontonummer 14 30 05 39 61.
På gensyn ved søbredden Kreds Thy-Mors (i samarbejde med kreds Aalborg og kreds Vendsyssel).
#DBSregionnordjylland #DBSThyMors #DBSAalborg #DBSVendsyssel

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.