PÅSKEBANKO online via Zoom

Endnu et fælles arrangement i region Nordjylland.
Torsdag den 1. april fra 15-17 spiller vi banko på zoom.
Så har du lyst til at være med og have muligheden for at vinde lækre spiselige præmier, så skal du endelig læse videre.
Du er velkommen til at spille sammen med dine venner eller familie, eneste betingelse er at du er medlem af DBS og at I spiller på max. 1 plade hver.
Vi spiller først 1 række, derefter 2 rækker og så pladen fuld i hvert spil.
Hvordan tilmelder jeg mig og hvordan får jeg en plade?
Du tilmelder dig hos Gitte på 22 35 52 56 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk og fortæller om du selv har en plade, om du selv kan printe en plade vi mailer til dig eller om vi skal sende dig en låneplade, som du skal returnere efter bankospillet. (der vil medfølge en frankeret svarkuvert til dette)

Sidste frist for tilmelding er søndag den 28. marts – og vi håber at rigtig mange har lyst til at være med til en dejlig bankoeftermiddag på zoom og det koster gratis.
Link og videre info får du efter din tilmelding.

Har du ikke prøvet zoom – så kontakt os og vi hjælper dig med dette.

Husk også at holde øje med de landsdækkende zoom arrangementer på www.blind.dk/corona (åbner i et nyt vindue)

Du kan også stadig nå at være med til online undervisning her i kredsen hvor vi hver onsdag kl 09:30 dyrker en times yoga. Er du til det kreative så kan du lære lidt om at strikke og hækle mandage og onsdage kl. 13:00 til 13:45.
Du kan finde link til både yoga og strik på vores årskalender (åbner i en ny side)
Du kan selvfølgelig også kontakte vores undervisningsleder Gitte Micheelsen på 22 35 52 56

Med venlig hilsen og happy zooming
Aktivitetsudvalget – DBS Aalborg i samarbejde med kredsene Thy-Mors og Vendsyssel.
#DBSAalborg #DBSVendsyssel #DBSthymors #DBSregionnordjylland

Online portvinssmagning

ONLINE PORTVINSSMAGNING FREDAG DEN 29. januar kl. 20.00 – ca. 21.30.

Kære medlemmer i kreds Aalborg og Vendsyssel.
Efter en spændende oplevelse med online portvinssmagningen på landsplan før jul, vil vi nu gerne give jer muligheden for at være sammen om en hyggelig og informativ aften med god portvin i selskab med Anders Hyttel fra Norjysk Vinimport.
Anders bor til daglig i Portugal og har en stor viden om portvin. Hans forældre har Nordjysk Vinimport i Sæby, så han er kendt på egnen.
Du er meget velkommen til at invitere naboer og venner med til denne online begivenhed, nu når vi ikke kan være sammen fysisk – så kan vi være det online på zoom.
Vi har også inviteret kreds Vendsyssels medlemmer til at være med – og det glæder vi os til.
Du vil inden smagningen få tilsendt et smagskit med 5 forskellige portvine i små flasker med 10 cl i hver (passer til 2 personer), og der vil være en markering på første flaske, så man ved hvor vi starter.
Prisen for at deltage er KUN 150,- kr. per smagssæt, og for den pris får du så også et professionelt foredrag fra Anders Hyttel om portvinene og hvad de kan drikkes til.
Tilmelding OG betaling SENEST 22. januar til Gitte på 22 35 52 56 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk
Da der er et begrænset antal smagssæt er det først til mølle – så tøv ikke !!!!
Betaling: MobilePay 7773VS eller tli bank reg.nr. 3409 kontonummer 32 01 54 29 79 og husk og mærk din indbetaling med dit navn og PORTVIN. SENEST 22. januar.
Har du ikke prøvet at bruge zoom før, så skal vi nok hjælpe dig med at få det til at fungere før smagningen.
Vi glæder os til en hyggelig aften sammen hver for sig i disse Coronatider.

De bedste nytårshilsner
Kreds Aalborg
#DBSAalborg #DBSVendsyssel