Referat fra kredsgeneralforsamlingen 2017,
Dato og tid: 22 april klokken 11.
Lokation: 3Fs lokaler Hadsundvej 184 9000 Aalborg.
Dagsorden:
Punkt 1. Mødet åbnes
Punkt 2. Valg af stemmetællere og dirigent
Punkt 3. Godkendelse af dagsorden
Punkt 4. Kredsformandens beretning
Punkt 5. Kredskassererens beretning. Regnskab kan fås ved henvendelse
til kassereren Henning Elholm .
Punkt 6. Forslagene:
a. Lokale forslag (forslag, der ønskes behandlet, skal være kredsformanden
i hænde senest 8 dage førgeneralforsamlingen).
b. Forslag fA landsforeningen
Punkt 7. Valgene:
A. Valg af kredsformand. (Frode ønsker genvalg).
B. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år. De afgående er Else Klarborg Aaved og Torben Gjering Frederiksen(begge ønsker genvalg).
C. Valg af 3 suppleanter.
Punkt 8. Beretning fra landsforeningen.
Punkt 9. Eventuelt.
Referat.
AD. 1.
Frode bød velkommen og åbnede generalforsamlingen.
AD. 2.
Frode foreslog næstformand John Heilbrunn som dirigent, dette blev godkendt og John overtog derefter ordet.
John kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indvarslet., derefter var der navneopråb det blev til 37 stemmeberettigede og i alt 45 mødt op.
Stemmetællere blev Lars, Tommy og Knud.
AD. 3
John læste dagsordenen op og forsamlingen godkendte den derefter uden indsigelser.
Ad. 4
Inden Frode aflagde beretning oplæste Henning Elholm navnene på de medlemmer som var gået bort det forløbne år.
Derefter var der 1 minuts stilhed for at ærer deres minde.
Frode indledte derefter beretningen med at informere om at de indførte ordensregler for Vesterbro 62A skal overholdes.
Frode takkede den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde, og var godt tilfreds med at der var udvidet fra 5 til 7 medlemmer i bestyrelsen.
Med hensyn til medlemstallet for kredsen var det faldet med 13 medlemmer til 527
Derefter kom Frode ind på Københavnerturen som var en generel succes, trods at tidsplanen skred et par gange.
Frode omtalte Ejerforeningen, som Frode er formand for. Det går generelt godt i ejerforeningen, eneste uoverensstemmelse var af Klassen vil være formand og dette kan rent lovgivningsmæssigt ikke lade sig gøre.
Flextaxa ordningen er for kredsen en god forretning og spare kredsen for en del penge med hensyn til kørsel, Frode var godt tilfreds med de tider som medlemmerne generelt får selv om der ind imellem kommer nogle uhensigtsmæssige tider, men kørselslederens arbejde gør at det kun blev få gange at det ikke helt passer ind, og Frode takkede i den forbindelse Annette Winther for hendes store indsats.
Problemet omkring at der var sat krav om etablering af en rampe til kørestole ved indgangen til Vesterbro 62A er frafaldet
Frode gik derefter over til en kort orientering om at der nu var etableret internet fra Stofa så både fastnet telefonen ved indgangen og internettet nu ikke længere var håndteret af TDC og at vi nu fik en langt hurtigere forbindelse til en langt billigere pris. Han takkede i den forbindelse Børge Andersen og Torben Frederiksen for deres arbejde hermed.
Esben Andersen blev fremhævet for hans arbejdet med lydfyr og stoppestedsannoncering i busserne og opfordrede alle til at rapportere eventuelle problemer.
Tørfisk arrangementet i års var et godt arrangement det samme var miniferien 2016 som havde været en god tur og der var 2 seende fælleshjælpere med, dette vil blive gentaget på miniferien 2017.
Handicapkørslen nævnte Frode kort at der stadig ikke var nogen afklaring på og det fortsat er Flexkørslen der er gældende, men der vil blive meldt ud lige så snart der kommer nyt.
Med hensyn til kredsens klubber gjorde Frode opmærksom på at der nu gives tilskud til alle klubberne såvel omsorgs- som idrætsklubber.
Frode opfordrede alle til at boykotte den nystartede forening Nedsat syn som efter hans mening kun kan skade det hidtidige og fremtidige arbejde for blinde og svagtseende i Danmark.
Kredspjecen, er fordelt rundt og der er opdaget et par fejl som vil blive rettet i næsteudgave.
Med hensyn til legatbevillinger så er det fremover hovedkontoret der køre ansøgnings- og bevillingsproceduren.
Der planlægges en åbent hus dag på Institut for Syn og Hørelse 9 september, program følger
Frode opfordrede alle til at henvende sig til konsulenter eller bestyrelse hvis der ikke kan bevilliges nye eller reparation af DAISY afspillere.
Problemet med Rotteplagen skulle gerne være væk, det var dog en noget utraditionel måde det blev løst på idet en af beboerne havde bagt kage og rotterne havde været rigtigt glade for denne kage, så vedkommende som havde bagt den pågældende kage fik en lys ide og lavede en ny kage til rotterne dog nu indeholdende rottegift. Den var de også glade for men det var så også det sidste de åd.
Til sidst bemærkede Frode at Kredsnyt sendes ud medio juni måned, og at man ved henvendelse til Sekretær Torben Frederiksen kan komme på mailinglisten og få tilsendt referater fra bestyrelsesmøderne .
Frode gav ordet tilbage til John som roste Frode for hans helt egen stil med hensyn til aflæggelse af beretning. Beretningen blev derefter sat til debat.
Annette Winther:
Hun gjorde opmærksom på at det med Daisy afspillerne kun gjaldt for medlemmer bosiddende i Aalborg kommune. Frode svarede, Tak for at Annette pointerede dette.
Børge Andersen:
Han kunne fortælle at det efterhånden hjælper med fejlrettelserne på lydfyr rundt om i Aalborg. Frode svarede, At det var godt at det hjalp med at indrapportere fejl
Aage Michelsen:
takkede Frode for en god beretning. Og takkede den øvrige bestyrelse for et godt arbejde. Frode Svarede at han bestemt var glad for den positive kritik
Susanne Truesen:
Ville gerne have en tidshorisont for implementeringen af Handicapkørselen, John kunne ikke give nogen tidshorisont på det.
Der var ikke yderligere spørgsmål eller kommentarer til beretningen
John satte derefter Beretningen til godkendelse, den blev godkendt uden indsigelser.
Ad 5
Henning Elholm gennemgik årsrapporten fra revisoren. (regnskabet kan rekvireres ved henvendelse til Henning Elholm)
indtægterne blev 827000 kr., udgifter beløb sig til 559445 kr.
årets resultat 202926 kr. i overskud. John efterlyste derefter kommentarer og spørgsmål til regnskabet.
Sussanne Truesen: ville gerne have uddybet posterne omkring øvrige tilgodehavender i forbindelse med Blindes jul.
Henning kunne oplyse hende at det var fordi Blindes jul indtægterne reelt først bliver udbetalt i 2017 så derfor er det et tilgodehavende.
Der var ikke yderligere kommentarer til regnskabet som derefter Blev sat til godkendelse
Det blev godkendt uden indsigelser.
.
AD. 6
Der var ikke indsendt forslag til årets generalforsamling.
Ad. 7
Formand Frode Fich var på valg og blev uden modkandidat genvalgt.
Til den øvrige bestyrelse var Else Aaved og Torben Frederiksen på valg og de blev begge genvalgt uden modkandidater.
Der skulle vælges 3 Suppleanter og de blev fortsat 1 suppleant Maj-Lis og 2 suppleant blev Michelle Andersen og 3 suppleant blev Gitte Micheelsen.
Ad 8.
John Heilbrunn fremlagde det oplæg som FU har udsendt i forbindelse med eventuel ændring af medlemskriterium og foreningens navn.
Det udsendte oplæg er indsat her under:
Oplæg til drøftelse på kredsgeneralforsamlingerne 2017
foreningens navn og kriterier for medlemskab
Indledning
Dansk Blindesamfund er 106 år gammel. Vi er ca. 8.000 medlemmer. Langt de fleste af os er over 70 år gamle. Flertallet er stærkt svagsynet, det vil sige med en begrænset synsrest.
Navnet har været det samme fra foreningens begyndelse, Dansk Blindesamfund. I dag er der tilføjet en såkaldt byline: "Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark".
For at kunne blive medlem af foreningen skal du være det, som kaldes social blind, dvs. at du skal have nedsat syn, således at du kan se mindre end 10 procent (svarende til en synsbrøk på 6/60) af normalsyn, eller have synskomplikationer der svarer hertil.
Vores hovedbestyrelse har besluttet at igangsætte en debat om, hvorvidt vi skal ændre betingelserne for medlemskab. Vi skal også overveje, om vi skal ændre foreningens navn.
Det er det, vi gerne vil snakke med jer om på de kommende kredsgeneralforsamlinger. Vi synes, at det er vigtigt at have grundige diskussioner om den slags vigtige emner og mulige ændringer. Det vil være rigtig nyttigt at få en fornemmelse af den generelle holdning til de rejste spørgsmål.
Det giver god mening at føre en debat blandt medlemmerne af vores forening, inden der sættes gang i en egentlig proces med ændringer af vores vedtægter. At ændre i Dansk Blindesamfunds vedtægter er på godt og ondt en kompliceret sag.
Vi skal ikke blive hængende i noget, som er blevet forældet eller ikke beskriver foreningen ordentligt. Vi skal på den anden side ikke ændre noget, bare for at gøre noget nyt, hvis vi derved kaster noget værdifuldt og nyttigt væk. Derfor kræver sagen fælles og grundige overvejelser i hele foreningen.
Medlemskriterium (hvem kan blive medlem)?
Sammenlignet med andre blindeorganisationer i Europa har Dansk Blindesamfund skarptskårne krav til medlemskab. Vores grænse for medlemskab er defineret lægeligt og knytter sig til den gruppering af synshandicap, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anlægger. Vi er, som nævnt, 8.000 medlemmer i foreningen. Heraf er ca. 61 procent fyldt 70 år og ca. 50 procent fyldt 80 år.
Man regner med, at ca. 65.000 danskere har en synsrest på 33 procent eller mindre, altså er svagsynede i mange forskellige grader eller helt blinde. Desuden regner man med, at 20.000 danskere kunne opfylde medlemskriteriet for Dansk Blindesamfund. Vi har ikke tilbundsgående viden om, hvorfor ikke-medlemmer, særligt ældre, ikke melder sig ind i foreningen. Måske bliver de ikke henvist til os af øjenlægen, når det konstateres, at de har fået et alvorligt synshandicap. Måske har de ikke interessen, opfatter ikke sig selv som synshandicappede eller har øvrige mere fremherskende helbredsproblemer.
Den danske befolkning lever længere og bliver derfor stadig ældre. Sandsynligheden for at få en synsnedsættelse eller miste synet helt hænger nøje sammen med den enkeltes alder. Når befolkningen bliver ældre, er der procentvis flere, som med tiden får en alvorlig synsnedsættelse. En større del af befolkningen vil altså over tid blive synshandicappet, herunder også alvorligt synshandicappet (socialt, praktisk eller helt blinde). Denne forventning holder naturligvis kun stik, hvis succesraten for behandling af øjensygdomme forbliver på nogenlunde samme niveau.
Man regner med, at 7 procent af danskerne over 70 år i dag har et synshandicap.
Mange helt rimelige fordele for synshandicappede, offentlige rabatter og tilskudsordninger hænger i dag sammen med grænsen for medlemskab af Dansk Blindesamfund (altså en synsstyrke på 10 procent eller derunder), fx. adgangen til at benytte ledsagerordning hos DSB. Det samme gælder de fordele, man internt kan opnå som medlem af foreningen, f.eks. tilskud til ophold på Fuglsangcentret og fortrinsadgang til de 5 særlige Solgavehjem.
Hvis medlemskriteriet udvides til at omfatte personer, som ser mere end 10 procent, f.eks. 16 procent eller 33 procent, har det nogle følgevirkninger, som man vil skulle forholde sig til:
Fordele:
Foreningen bliver bredere i sin dækning og vil dermed omfatte en større gruppe mennesker.
Flere mennesker, som oplever et behov for et tilhørsforhold til en synshandicapforening, vil kunne være med hos Dansk Blindesamfund.
De, som i dag ligger og vipper på grænsen (dippere eller kredsmedlemmer), vil blive omfattet af medlemskab og eventuelt opnå fordele.
Det vil være muligt for mennesker med en fremadskridende øjensygdom at kunne blive medlemmer tidligere i deres forløb.
Flere medlemmer kan give flere kontingentkroner til kredsene.
Vi bliver flere og får formentlig derved mere politisk gennemslagskraft.
Ulemper:
Der vil formentlig altid skulle sættes en grænse for medlemskab. Nogle personer vil ligge under grænsen og kunne blive medlem, andre vil ikke kunne.
Der vil være større forskel inden for medlemskredsen. Helt blinde og meget stærkt svagsynede har andre ønsker og behov end mennesker, der har en væsentlig og brugbar synsrest. Det kan både have følger for politisk prioritering og for prioritering af tilbud til medlemmerne.
Det kan blive mere uklart hvem foreningen helt konkret repræsenterer, når medlemskredsen omfatter alt fra blindhed til typer af synshandicap, som for omverdenen er helt usynlige.
Udvidelse af medlemskriteriet vil medføre, at det skal afklares, hvilke særlige fordele for synshandicappede, som med rimelighed kan overføres til også at gælde medlemmer, der har en synsbrøk over 6/60.
Foreningen vil være nødt til at overveje, om alle der opfylder kriteriet for medlemskab kan få støtte og hjælp hos os, eller om det kun skal være mennesker, der rent faktisk er medlemmer og som har betalt kontingent.
Flere medlemmer med forskelligartede behov kan betyde flere hoveder med vidt forskellige ønsker at fordele foreningens økonomiske midler imellem.
Foreningens navn
Efter et omfattende forarbejde og drøftelser i vores hovedbestyrelse har vi valgt at fokusere på fire forskellige muligheder, når det gælder debatten om foreningens navn.
Navnet bevares (Dansk Blindesamfund)
Som det er i dag, er der en forklarende tilføjelse, "Landsforeningen af blinde og svagsynede i Danmark".
Fordele:
Dette har været foreningens navn i mere end hundrede år.
Det er det, vi er kendt for.
Ordet "blind" er entydigt og noget alle mener at forstå og lade sig berøre af. Undersøgelser har vist, at foreningen er kendt i befolkningen af ganske mange (89 pct. siger, at de kender Dansk Blindesamfund som en forening der hjælper synshandicappede).
Vi er kendt under dette navn af fagfolk.
Vi har mange bidragsydere, som synes, at foreningen er værd at støtte under sit nuværende navn.
Undersøgelser gennemført i 2016 blandt medlemmer viser, at ca. 60 procent synes, at navnet er godt eller meget godt. Blandt personer uden for foreningen mener 57 procent det samme.
Ulemper:
En stor del af medlemmerne har en synsrest, dvs. er svagsynede. Dette fremgår ikke tydeligt af selve foreningsnavnet. Denne udfordring vil blive stærkere, hvis medlemskriteriet faktisk udvides.
Ordet "samfund" kan virke lukket (et samfund i samfundet).
Navnet er neutralt og siger ikke noget om formål, eller hvad vi ønsker os af det omgivende samfund.
Undersøgelser viser, at 16 procent af medlemmerne ikke fandt navnet godt, mens tallet blandt ikke-medlemmer var 7 procent.
At ændre navnet vil kunne betyde en modernisering, men kunne risikere at sætte foreningens kendthed i fare.
Ændring af navnet, men bevarelse af forkortelsen.
DBS kan bevares som forkortelsesbogstaver og stå for Danmarks Blinde og Svagsynede, med undertitlen "Vi hjælper, når synet svigter".
Fordele:
Vi bevarer den kendte forkortelse internt.
Svagsynede nævnes udtrykkeligt.
Ændringen ligger ikke så langt fra det nuværende navn.
Ulemper:
Navnet bliver noget længere, 9 stavelser i stedet for 5.
Ændringen signalerer ikke et markant skift, hvorfor så ændre navnet?
Navnet er ikke topmoderne, men signalerer noget lidt gammeldags.
Bevarelse af indhold, men ombytning af delene i navnet "Landsforeningen af blinde og svagsynede - Dansk Blindesamfund".
Fordele:
Et kompromis, hvor svagsynede klart nævnes.
Mere moderne, men genkendeligt.
Mere rummeligt i forhold til målgruppe.
Der kan arbejdes med den grafiske måde, hvorpå navnet fremstilles.
Ulemper:
Forslaget ligner det eksisterende for meget.
Der er ikke tale om et markant skift, som kan benyttes til at skabe opmærksomhed.
Vi vælger noget helt nyt og anderledes
For eksempel "Øjenbevægelsen", "synsbevægelsen" eller lignende med undertitlen "landsforeningen af blinde og svagsynede".
Fordele:
En frisk ændring, der kan benyttes til at skabe opmærksomhed om foreningen.
Navnet kan dække over alle typer af synshandicap, både blinde og svagsynede.
Navnet indeholder noget genkendeligt fra det oprindelige navn i bylinen.
Kan være mere spiseligt for personer, som ikke opfatter sig selv som et menneske med et handicap.
Ulemper:
Der kan være medlemmer, som ikke kan identificere sig med et sådant navn.
Kan man forstå, hvem vi er uden byline?
Det kan være et for kraftigt brud med det hidtidige navn og foreningens lange historie.
Der kan være en opfattelse af, at vi ønsker at undgå at bruge de gængse udtryk om synshandicap. Det kunne blive opfattet som for meget politisk korrekthed.
Det videre arbejde
De spørgsmål, som er rejst i det foregående, er i marts blevet drøftet på møde i Hovedbestyrelsen og på Landsmødet.
Når vi har fået en fornemmelse af jeres holdning på alle kredsgeneral-forsamlinger, vil sagen igen blive drøftet på det næste hovedbestyrelsesmøde i slutningen af juni. Ud fra den fornemmelse, vi i foreningens ledelse har om medlemmernes holdning, vil vi tage stilling til, om der er baggrund for at udarbejde et egentligt ændringsforslag til foreningens vedtægter.
Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil finde vej til årets kredsgeneral-forsamlinger og være med til at give jeres mening til kende om de rejste spørgsmål. Det er spændende og interessante emner, som skal diskuteres og derfor håber vi på en god og engageret debat.
Slut på indsat oplæg.
For at give et eksempel på hvad der eventuelt kan ske ved ændring af medlemskriteriet illustrerede John det ved hjælp af et eksempel fra Norge hvor man for få flere end de daværende 6500 medlemmer brugte omkring 12 millioner på en storstilet kampagne og det skal dertil siges at i Norge er der ikke det samme skrappe kriterium for at blive medlem.
Det lykkedes også at komme op på 15000 medlemmer, men allerede 5 år efter var medlemstallet nede på cirka 10000 medlemmer, så en opblødning af medelmskriteriet i Dansk Blindesamfund vil ikke nødvendigvis få medlemmerne til at vælte ind i foreningen, blot af den grund at kravet for medlemskab er lempet men det ville kunne gavne nogle som har et behov for hjælp og støtte fra foreningen.
Kommentarer til eventuel ændring af synskriteriet:
Aage Michelsen.
Gav udtryk for at der ikkeskal ændres ved medlemskriteriet.
Børge Andersen:
Gav Aage ret, for han var bange for at det ville give problemer overfor omverdenen hvis der kunne sås tvivl om hvor vidt man nu var synshandicappet eller ej.
Sussanne Truesen:
bakkede de øvrige 2 op. Der udover ville hun gerne vide om hvordan fordelingen på landsmødet var. Svar fra John var at der var flertal for at arbejde på en ændring af synskriteriet.
Michelle Andersen:
mente at man bør overveje at bløde kriteriet lidt op, da hun efter hendes erfaringer syntes at der er mange som reelt har et synshandicap som så vil kunne komme med i foreningen.
Annette Winther:
Gav udtryk for at i Kres Aalborg ikke var forskel på mulighederne for kredsmedlem og et ordinært medlem på grund af kredsens gode økonomi, det eneste et kredsmedlem ikke kan er at stille op til bestyrelsen. Men disse kredsmedlemmer som ligger lige på vippen til at kunne blive ordinære medlem er afhængige af de enkelte kredses økonomi og der er flere af kredsene som ikke har den fornødne økonomi til at kunne indlemme kredsmedlemmer da der ikke kommer midler fra hovedforeningen til disse, dette ville ændre sig hvis kriteriet blødes lidt op, så annette mente at det ville være en god ide med et lempeligere medlemskriterie. Derudover spurgte hun indtil om John var vidende om Norge har en konsulentordning som vores i Danmark. John svarede at det mente han der var, Stein Erik kunne supplere med yderligere, han sagde at det ikke helt fungere som i Danmark men at hvis man havde krav på hjælp fra staten så kunne man også få hjælp hos det norske blindeforbund., han kunne dertil fortælle og bekræfte det som John tidligere havde fremført med det norske eksempel. Der havde ikke været nogen masseindvandring af for godt seende i forbindelse med den omtalte kampagne.
Tina:
syntes at der skal gøres mere for at synliggøre muligheden for at blive kredsmedlem i de kredse hvor det nu kan lade sig gøre.
Susanne Truesen:
Hun gav udtryk for at man skulle være meget varsom med at ændre for meget på medlemskriteriet for ikke at skabe tvivl over for omverdenen om hvornår vores medlemmer har krav på hjælp med videre.
Annette Winther:
Kommenterede på Tinas bemærkning omkring kredsmedlem, og sagde at det selvfølgelig var konsulenternes job at opsøge og informerer mulige medlemmer, men det jo også krævede at konsulenterne fik at vide at der muligvis var en som skulle kontaktes.
Frode Fich:
Frode gav udtryk for at konsulentordningen efter hans mening fungerer udmærket.
Derudover var han af den mening at det nuværende kriterium skal bibeholdes.
Diana Stentoft:
gav udtryk for at der efter hendes mening med al sandsynlighed ikke vil komme et overvældende flertal af nye medlemmer som har større synsrest en den nuværende grænse hvis man ændre synskriteriet.
Hun pointerede at vi skulle passe på ikke at gøre det til en kamp, os mod dem, og at vi i stedet skulle være åbne over for den nye ressource og den styrke vi ville få ved at blive flere.
John opsummerede og kunne konstatere at der var en lille føring til dem som vil beholde det nuværende medlemskriterium, men at der også skal gives mere opmærksomhed til de personer som ligger i gråzonen såsom kredsmedlemmer. Der skal mere indsats udover konsulentordningen for at sikre vi får informeret så mange som muligt om deres muligheder.
Derefter bad John forsamlingen om at komme med deres holdning til ændring af foreningens navn.
Kommentarer til ændring af foreningens navn:
Børge Andersen:
Han spurgte ind til hvad med fonde der udtrykkeligt støtter Dansk Blindesamfund, kan der blive noget rent juridisk hvis man laver om på navnet.
Aage Michelsen:
mener at navnet bør ændres til Danske Blinde og Svagtsynede, så har man bibeholdt DBS men også synliggjort at foreningen også er for svagtseende.
Tina:
Navnet skal ikke ændres nu da der også er startet den nye forening, hun er bange for at det vil skabe forvirring hvis vi så også ændre navn.
Annette Winther:
Gav udtryk for at bevægelse absolut ikke skal indgå i et eventuelt navneskift, og at hun derudover godt kan gå ind for at vi ændre det til noget der kan forkortes til DBS, men at hun var af den mening at ingen uden for foreningen rigtigt kender til DBS men der imod Dansk Blindesamfund.
Diana Stentoft:
supplerede ved at orientere om en tidligere undersøgelse omkring den øvrige befolknings kendskab til Dansk Blindesamfund, undersøgelsen gav et meget spredt resultat, for godt nok var det cirka 87 procent der havde hørt om Dansk Blindesamfund. Men da det kom til hvad foreningens arbejde var og hvad formål og så videre var svandt procentdelen meget ind for de som reelt vidste hvad Dansk Blindesamfund egentlig var for en størrelse.
Frode Fich:
gav udtryk for at navnet ikke bør ændres.
Der var ikke yderligere kommentarer og John opsummerede med at konstatere at der var flertal for at hvis der skal ændres på navnet så skal det være så tæt på det nuværende som muligt. han takkede for debatten.
John afsluttede med at nævne de gode resultater foreningen har fået igennem det sidste års tid. Han nævnte Frit valg af ledsager i valgboksen ved diverse valg, legitimationskort til folk der ikke har pas eller kørekort og indførslen af individuel handicapkørsl på landsplan.
Desuden er der gået et arbejde i gang i socialministeriet omkring forbud mod diskrimination af handicappede.
EU er som alt tid meget omtalt på godt og ondt men faktisk har EU vedtaget et direktiv omkring hjemmesider at når det bliver implementeret skal opfylde gældende standarder for tilgængelighed både på mobile og stationære enheder, og det er meget positivt fremadrettet, det skal dog nævnes at dette kun er gældende for offentlige hjemmesider, men det er dog endnu et skridt i den rigtige retning.
Desuden er der vedtaget den såkaldte Marakesh traktat som vedrøre ophavsret på bøger og giver bedre tilgængelighed til bøger også på andre sprog.
Nota har nu næsten 200000 brugere og det bevirker desværre at vi blinde og stærkt svagtsynede ikke er det primære fokus længere idet en meget stor del nu er ordblinde. Den udvikling er ret bekymrende, det kan nævnes at der barsles med at udfase punktskriftbøger og lydbøger på CD, men foreningen har fokus på det og forsøger at gøre sin indflydelse gældende i disse spørgsmål.
Postloven giver som mange er bekendt med også en del problemer med hensyn til levering af lydbøger, lydaviser med videre. Men da Post Nord jo er inde i en meget stor finansiel krise så er der lige for tiden ikke meget at gøre på dette område.
Fuglsangcentret er ved at få nyt tag med solceller så det kan være med til at gøre centret mere selvforsynende i forhold til strøm.
Regnskabet for foreningen gav cirka 23 millioner i overskud,
John spurgte derefter om der var kommentarer til de sidste punkter han var kommet med.
Børge Andersen
spurgte ind til legitimationskortets pris, svar var cirka 200 kr.
Annette Winther:
spurgte ind til Nota om de også overvejer at droppe Cd, så det skal følges nøjes, og roste HB for deres arbejde, svar er at der udfases CD på globalt plan så det kan blive svære og svære at få cd’er.
Diana: tilgængelighed bør ikke udelukke brugervenlighed og det bør foreningen også have stor fokus på nu da der er kommet direktiver for tilgængeligheden. svar John er fuldstændig enig og brugervenlighed bør følge med men eksempelvis i forhold til nota så er Nota ikke kun for os og det svækker fokus på vores udfordringer i brugen af Nota.
Der var ikke yderligere kommentarer eller spørgsmål.
AD9
Tina gav udtryk for at Pjecen ikke var fyldestgørende
Frode lovede at det vil blive rettet.
Frode orienterede at der nu er aircondition i EDB rummet.
Derudover tilføjede han at Blindes jul har givet et godt overskud på 290000 kroner og at selv om vi har mange sælgere (cirka 60) så er der stadig plads til flere.
Annette opfordrede i forlængelse at debatten om synskriteriet til at hvis nogen for kendskab til mulige kredsmedlemmer så ret henvendelse til konsulenterne.
John bemærkede at der på landsbasis er sat en kampagne i gang rettet mod øjenlægerne, så de igen for fokus på DBS.
Sussanne Truesen spurgte in til om der er planer for sommeren, Frode svarede at det var der pt ikke, men alle forslag var velkomne, så ville bestyrelsen se om der var tilslutning til eventuelle sådanne .
John takkede for en god og hyggelig generalforsamling og gav ordet til Frode som afsluttede og også takkede for en god generalforsamling.
Referat skrevet af sekretær Torben Frederiksen 1 maj 2017.
