Kredsgeneralforsamling 20. april 2026

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Der indkaldes til ordinær kredsgeneralforsamling i DBS Aalborg mandag den 20. april kl. 15 – 20:30 på Restaurant Orkidee, Dania Daniavej 60B, 9550 Mariager.
Der bydes på kaffe og kage ved ankomsten og en genstand i pausen. Efter generalforsamlingen er kredsen vært for aftensmad. Drikkevare til maden er for egen regning.
I opfordres alle til at deltage denne dag, og være med til at sætte jeres præg på det fremtidige kredsarbejde. Forslag til behandling på kredsgeneralforsamlingen skal være kredsformand Torben Frederiksen i hænde senest 8 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.
Tilmelding af hensyn til forplejning og kørsel til Palle Thygesen på telefon 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk senest 10. april.
Fælleskørsel er gratis, og tilrettelægges efter tilmeldingsfristen. Husk at oplyse om særlige kosthensyn og om du er teleslyngebruger.

Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Mødet åbnes
2. Valg af stemmetællere og dirigent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Kredsformandens beretning
5. Kredskassererens beretning. (Regnskab kan fås ved henvendelse til Bruno Hjorth på mail brh@blind.dk)
6. Forslag:
6A. Behandling af lokale forslag
Forslag 1.
Bestyrelsen foreslår at beslutningen taget på generalforsamlingen i 2021 bortfalder og det alene er bestyrelsen der afgør hvor der afholdes kredsgeneralforsamlinger.
Begrundelse herfor er at det har vist sig at den ønskede effekt er udeblevet da det ikke har vist sig at der kommer flere til kredsgeneralforsamlingen selv om det afholdes i ens nærområde. det er mere gældende at det er ens interesse for at deltage der afgør om man deltager eller ej og ikke afholdelsesstedet. Det er samtidig blevet temmelig dyrt at bruge diverse transportformer.

Forslag på kredsgeneralforsamlingen 20. april 2026:
Kredsbestyrelsen ønsker nedenstående sat til afstemning.
Det på kredsgeneralforsamlingen 12. juni 2021 vedtagne forslag omkring afholdelsesprocedure for kredsgeneralforsamlingen bortfalder og det igen alene er kredsbestyrelsen som fastsætter hvor kredsgeneralforsamlinger afholdes.

Mvh.
Kredsbestyrelsen.

Nuværende vedtagne forslag fra KGF 2021 er herunder:
Forslag 2: Forslag til DBS kreds Aalborg generalforsamling 12. juni 2021

Den ordinære generalforsamling i DBS kreds Aalborg afholdes i kommuner under kredsen, hvor der er lokale klubber, dog hvert anden år i Aalborg.
På denne måde mener jeg at man tilgodeser alle medlemmer under kredsen

Med venlig hilsen
Bent Erik Petersen

Der var følgende ændring til forslaget inden afstemningen: at der afholdes i kommuner med klubber, ændres til at der afholdes i alle kommuner som kredsen dækker.

6B. Behandling af forslag fra landsforeningen.
7A. Valg af kredskasserer, Bruno Hjorth er på valg
7B. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Jesper Laursen, Palle Thygesen og Annette Winther er på valg.
7C. Valg af 3 suppleanter for 1 år. Nuværende er Morten Ungermann, Ulla Sørensen og Carsten Sørensen
8. Beretning fra landsforeningen. Ved FU medlem Anne Sofie Jensen
9. Eventuelt.

Program for dagen (cirka tider):
15:00 – 15:15 Velkomst og mødet åbnes (der serveres kaffe og kage)
15:15 – 18:15 Kredsgeneralforsamling med indlagt pause (kredsen er vært for en genstand).
18:15 – 18:30 Pause og klargøring til spisning.
18:30 – 20:30 Spisning.
20. Hjemkørsel.
Vi ser frem til at se mange af jer.
Mvh. Kredsbestyrelsen

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Kredsformand for DBS Aalborg og webmaster. Bor i Aalborg.

Skriv kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.