Kom med ud og oplev musik og kultur

Er du blind eller svagtsynet og har lyst til at komme ud og opleve musik og kultur sammen med andre ligestillede, så er vores nye tiltag måske lige noget for dig.
Michael Ashtar er kommet med et rigtigt godt initiativ som vi håber der er mange der vil bakke op om.
På hans opfordring vi vi forsøge at samle de af jer som har lyst til at komme med ud og høre musik og eventuelle andre kulturelle arrangementer.
Så hvis du er nysgerrig og vil være med så meld dig til Kulturklubben DBS Aalborg.
Du kan enten gå ind på facebook og tilmelde dig til gruppen Kulturklubben DBS Aalborg.
Du kan også skrive til Michael Ashtar på michaelashtar@gmail.com eller ringe 50 69 83 62
Tilmeld dig vores nyhedsbrev så vil du altid modtage en mail med nyt.
Det er selvfølgeligt frivilligt om man vil deltage i de enkelte arrangementer og du er også altid velkommen til at komme med forslag til koncerter med videre.
Du Skal selv afholde udgiften til antre med videre og har du brug for ledsager er dette også den enkelte som sørger for dette.

Viser det sig at der er interesse for dette nye tiltag vil der fremover blive annonceret i medlemsbladet, på hjemmesiden og på facebook.

Vi håber meget at der er mange der vil bakke op om ideen, fortsat god sommer.

på Kulturklubben DBS Aalborgs vegne
Esben Andersen og Torben Frederiksen

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn