**Invitation til årets fælles julefrokost – fredag den 21. november**

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

Vi glæder os til at invitere jer til årets fælles julefrokost, hvor vi samler klubber, undervisningshold og øvrige medlemmer til en hyggelig og festlig dag.
I år prøver vi noget nyt og holder julefrokosten på Restaurant Podium, som ligger på første sal i Aalborg Kultur- og Kongrescenter.
Arrangementet finder sted fredag den 21. november fra klokken 12.00 til 17.00.
Der vil være musik, fællessang, lotteri og mandelgaver, så der er lagt op til en eftermiddag fyldt med god stemning, fællesskab og julens glæder.
Menuen byder på en klassisk dansk julefrokost med:

Marinerede sild med karrysalat
• Æg og rejer
• Koldt røget laks
•Fiskefilet med remoulade
• Frikadeller og rødkålssalat
•Grønkål med brunede kartofler
• Glaseret skinke
• Lun leverpostej med bacon og champignon
• Risalamande med kirsebærsauce
Under spisningen, frem til klokken 15, er øl, vin og vand inkluderet i prisen.
Efter klokken 15 er drikkevarer for egen regning.
Til sidst serveres kaffe og hjemmebagte småkager.
Prisen for hele arrangementet er kun 250 kroner pr. person.
Eventuelle ledsager deltager til samme pris.
Der tilbydes fælleskørsel til 60 kroner pr. person. Kørslen planlægges, når tilmeldingsfristen er passeret.
Tilmelding skal ske senest søndag den 9. november til Palle på telefon 21448745 eller på mail til tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling foretages samtidig med tilmeldingen via MobilePay 963031 eller bankoverførsel til reg. 3409 konto 3201542979.
Husk at skrive ”julefrokost” og dit navn i indbetalingen.
Hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling, kan du aftale kontant betaling på dagen, men vi foretrækker at der betales elektronisk.
Bemærk, at tilmelding og betaling er bindende.
Der er plads til højst 70 deltagere, så vent ikke for længe – Vi ser frem til en dejlig dag med god mad, hyggeligt samvær og masser af julestemning.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen og Aktivitetsudvalget

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Kredsformand for DBS Aalborg og webmaster. Bor i Aalborg.

Skriv kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.