Kategorier
Nyheder

Hjælp dig selv og andre -hent smittestop app’en

SMITTESTOP app’en til IOS og Android.

Nu er den her, den længe ventede app som skal hjælpe med at stoppe eventuel smitte hos dem du har været i kontakt med, eller hvis du har været i nærheden af en som er smittet.
Den er nem at opsætte med brug af Voiceover. Jeg har lagt en lille kom i gang vejledning til IOS phlængere nede i dette indlæg. Jeg kan ikke give en til de af jer som bruger Android da jeg ikke har en Android smartphone. Men mit gæt er at vejledningen vil passe meget godt til Android også.
Der er dog et par ting som du bør kende til inden du downloader app’en. For det første skal du være bruger af Nem-ID, dette kræves for at du kan melde dig som smittet (positiv). Du kan dog stadig godt bruge app’en men altså ikke selv melde dig som smittet hvis ikke du bruger Nem-ID. Den anden ting er versionen af dit styresystem på mobilen, det kræver IOS 13.5 og på Android er det version 6 og nyere.
Men er disse ting opfyldt kan jeg kun anbefale dig at få installeret og aktiveret app’en, det hjælper dig selv og ikke mindst andre hvis uheldet er ude. Læs eventuelt mere her www.smittestop.dk

Her kommer vejledningen til app’en.

1 Hent den via app store, jeg gik blot ind under fanen app, så var den der som den første, ellers søg efter den.
2 Åbn app’en når download er færdig.
3 ET Når app’en startes første gang, Giv tilladelse til notifikationer.
4 Nu kommer du til nyt skærmbillede, det er opsætningsguiden. Du er allerede på start knappen, dobbelttap på den.
5 Nyt skærmbillede du får nu nogle informationer du skal svirpe tilhøjre linje for linje eller køre 2 fingre ned for at sætte læsning i gang. Til sidst kommer du til næste knappen, dobbelttap på den.
6 Nyt skærmbillede, Nu får du informationer omkring hvordan app’en virker, hav for iøvrigt Bluetooth tændt ellers fungerer app’en ikke. Igen er der til sidst en næste knap som du skal dobbelttappe på, der er også mulighed for at gå til forrige skærmbillede.
7 Nyt skærmbillede, nu får du lidt informationer omkring databehandlingen, igen til sidst er der en forrige og næste knap, dobbelttap på næste knappen.
8 Nu får du lidt at vide omkring hvordan app’en virker, igen til sidst en forrige og næste knap dobbelttap på næste knappen.
9 Nu skal du give samtykke til indsamling af data og du kan læse omkring hvordan det foregår. Til slut i den lange tekst er der en linje hvor Voiceover siger samtykke fra, den skal du dobbelttappe på og der vil nu stå samtykke til. Svirp til næste knappen og dobbelttap på den.
10 Nyt skærmbillede hvor du skal aktiverer app’en, svirp til Slå til knappen og dobbelttap.
11 Tillykke, du er nu med til at stoppe en eventuelt smittekæde. Du er nu på app’ens hoved skærm. Her vil fremkomme meddelelser mv, og du kan med nem-id logge ind og melde dig som smittet hvis dette skulle være tilfældet, øverst er der en menu knap.

Med venlig hilsen
Torben Frederiksen
Webmaster
admin@dbsaalborg.dk