Du kan stadig nå det – tag med på kredsens miniferie i august

Der er stadig pladser på kredsens Miniferie hvis du går og overvejer at tage med, men deadline nærmer sig hastigt. læs mere herunder.

Kredsens medlemmer, aktivitetsmedlemmer og eventuelle ledsagere inviteres hermed til at deltage i kredsens traditionsrige miniferie på Fuglsangcentret i Fredericia fra den 7. til 10. august 2023.
Lidt om miniferien. Tirsdag går turen til Kvægtorvet i Odense, hvor vi skal på rundvisning hos TV2. Rundvisningen foregår om eftermiddagen, vi satser derfor på, at finde et godt spisested, hvor vi spiser vores middag.
Onsdag går turen til Jelling Bryghus, hvor den står på øl smagning, rundvisning, beretning om ølproduktion og små historier fra Gorm den gamles tid. Her spiser vi også frokost.
Sidste aften markeres med festmiddag og musik til en lille svingom.
Deltagerprisen er som vanligt 2.500 kr. pr. person (drikkevarer dog for egen regning).
Bindende tilmelding og betaling senest den 1. maj til Else på tlf. 21 75 54 82 eller Anna Lise på24 47 23 84.
Betaling til reg.nr. 3409 konto nr. 3201542979 eller MobilePay 96 30 31. Husk at påføre navn og miniferie.
Har du problemer med at betale elektronisk så lav aftale herom ved tilmelding.
Anni og Kurt er ligeledes som vanligt med som fælleshjælpere.
Vi kører i bus til Fuglsangcentret, og alle bliver kontaktet angående opsamlingssted og tidspunkt.
endeligt Program fås på e-mail cirka . 14 dage før afrejse.
Vi glæder os til at se jer og har du aldrig være med på Miniferien så kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller andet du gerne vil vide. Gå ikke glip af denne mulighed.

Venlig hilsen, Else og Anna Lise

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn