tur til kornets hus nær Hjørring

Kære medlemmer og aktivitets medlemmer i Kreds Aalborg,
Fredag den 10. marts har vi fornøjelsen af at invitere på en forårstur til Kornets Hus, syd for Hjørring. i samarbejde med vores venner fra Thy-Mors og Vendsyssel. Vi ankommer kl. 16 og afgang igen ca. kl. 20.
Kornets Hus er et nationalt center for viden, oplevelser og inspiration om korn, kornets historie, mangfoldighed og anvendelse.
Turen med foredrag og spisning koster 150 kr. pr. person. (ledsager til samme pris) inklusiv kaffe og saft, Drikkevarer derudover er for egen regning.
Turen er et Regions arrangement, som er arrangeret af Kreds Aalborg.
Tilmelding til Palle på telefon 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk senest onsdag den 1. marts.
Betaling via Mobile Pay til 96 30 31 eller overførsel til reg. nr. 3409 konto nr. 3201542979, anfør Korn og navn i bemærkningsfeltet. Tilmelding er bindende og betaling skal ske ved tilmelding..
Kan du ikke betale elektronisk så lav aftale herom ved tilmelding.
Fælles bustransport planlægges efter tilmeldingsfristen.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig tur.
Mange hilsener, aktivitetsudvalget i samarbejde med kreds Thy-Mors og Vendsyssel.

Nytårskur kommer du?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Vi har som noget nyt fornøjelsen af at invitere til Nytårskur på Vesterbro 62A fredag den 13. januar 2023 fra kl. 12 til 15.
Der vil blive serveret lidt sandwich boller med vin, øl, eller vand til. Senere bydes der på kaffe og kransekage.
Vi håber at i medlemmer, aktivitetsmedlemmer, klubber, undervisningshold m.v. har lyst til at mødes på tværs til hyggeligt samvær, og ønske hinanden et godt nytår.
Prisen for deltagelse er kun 50 kr. pr. person, bemærk der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding senest den 6. januar til Palle på telefon 21 44 87 45 eller på mail til tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling ved tilmelding til: Reg.nr. 3408 konto nr. 3201542979 eller MobilePay til 96 30 31. Skriv navn og nytårskur i kommentarfeltet.

Fælles kørsel efter behov tilrettelægges efter tilmeldingsfristen.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag.
Mange Jule- og nytårshilsener, Aktivitetsudvalget.

Medlemsmøde 8. november i Hobro

Vi har fornøjelsen af at invitere kredsens medlemmer og aktivitetsmedlemmer til medlemsmøde, tirsdag den 8. november fra kl. 16 til cirka. kl. 21 på Hotel Amerika i Hobro.
Stedet var DBS’s tidligere kursuscenter i cirka. 50 år, indtil FSC blev bygget.
Vi starter med orientering fra formand Torben Frederiksen og dialog, her under vil kredsen være vært med en enkelt genstand..
Vi vil forsøge at finde en som kan fortælle lidt om stedet da det var foreningens kursuscenter.
Derefter bliver der serveret en lækker 3 retters middag og kaffe. Drikkevarer til maden er for egen regning.
Tilmelding senest den 28. oktober til Palle Thygesen på telefon 21 44 87 45 eller på mail til tilmelding@dbsaalborg.dk.

Vedrørende Transport:
Der bliver arrangeret fælles buskørsel, som tilrettelægges efter tilmeldingsfristen.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig eftermiddag og aften.
Med venlig hilsen
Aktivitetsudvalget.

Koncert i mørke – Musikkens hus 29. oktober

Kære alle i region Nordjylland.

Vi vil gerne give alle jer medlemmer og aktivitetsmedlemmer samt eventuel ledsager mulighed for en ekstraordinær oplevelse. Vi har reserveret 40 billetter til denne skønne koncert med DR Pigekoret i mørke. En sanselig musikalsk fortælling i mørke med Pigekoret og Phillip Faber.
Derfor har vi ændret arrangementet til et regionsarrangement.
Billetpris er 100 kr. og hvis du har ledsagerkort, kan du tage en ledsager med gratis Har du ikke ledsagerkort koster det 380 kr. for ledsager.
Vi har fået mulighed for at tilbyde et antal gratis ledsagerbilletter for aktivitetsmedlemmer, så I kan deltage på lige vilkår med ordinære medlemmer.
Billetterne skal afhentes i Musikkens Hus senest kl. 19. Husk at medbringe ledsagerkortet.
Der bliver arrangeret spisning for de som har lyst i restaurant Fauna i Musikkens Hus kl. 17:00. Så har du lyst til en lækker 2 retters menu inklusiv en genstand, så meddel dette ved tilmeldingen. Prisen er 100 kr. pr. person.
Der vil ikke være mulighed for særkost eller ændringer i menuen, da det er efter kokkens valg på dagen.
Tilmelding senest den 12. oktober til Palle Thygesen (gælder for alle 3 kredse) på telefon 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk.Men vent ikke for længe da vi kun har 40 billetter.
Betaling skal ske umiddelbart efter din tilmelding og den er bindende. Indbetaling til bankkonto 3409 – 3201542979 eller MobilePay 96 30 31. Husk at skrive dit navn og pigekor i kommentarfeltet.
Transport er for egen regning i kreds Aalborg.

OBS da vi er sent ude og deadline for tilmelding er lige om hjørnet, samt den langsommelige postomdeling af medlemsbladet, vil vi opfordre de af jer som ser dette via vores elektroniske kanaler, om at give besked til de medlemmer som ikke er “digitaliseret” og kun læser medlemsbladet på sort.

Lidt yderligere info om selve koncerten
Giv dig hen til stemmerne, mørket og musikken, når DR Pigekoret inviterer til mørkekoncert i Musikkens Hus. Sammen med Phillip Faber tager koret dig gennem en sanselig musikalsk fortælling – med lyset helt slukket i Koncertsalen.

DR Pigekorets mørkekoncerter er blevet en stærk efterårstradition, som nu for første gang kan opleves i Musikkens Hus. Koncerten er en sjælden mulighed for fordybelse og refleksion, hvor mørket sænker sig både uden for og inde i Koncertsalen, og lyden af korets stemmer får lov at tale direkte til sanser og følelser.

En stemningsfuld og usædvanlig koncert, hvor du kommer helt tæt på musikken og sangen med både nye, gamle og instrumentale toner ledsaget af en tankevækkende lydfortælling.

Repertoiret for DR Pigekorets Mørkekoncert hemmeligholdes inden koncerten

Vi ser frem til en hyggelig aften sammen med vores venner fra Thy-Mors og Vendsyssel.

Ansvarlig på dagen er Torben Frederiksen og kan kontaktes på 30 49 59 20 hvis der skulle opstå spørgsmål eller andet

PS Ledsagerkortet er ikke det samme som vores DBS medlemskort og kan fås ved henvendelse til medlemsservice på hovedkontoret.

Mange hilsner Aktivitetsudvalget DBS kreds Aalborg i samarbejde med Kreds Vendsyssel og Thy-Mors.
#DBSAalborg

Forsamlingshuset kom og hør om plusbusprojektet og kollektiv trafik

Så åbner vi dørene op igen til Forsamlingshuset på Vesterbro.
Den første tirsdag i måneden, fra kl. 14 til 16. Der serveres sædvanen tro kaffe og kage.
Tirsdag den 4. oktober får vi besøg af en repræsentant fra By og Land – Mobilitet – Infrastruktur, ved Aalborg Kommune, som vil fortælle om de kommende PlusBusser som afløser linje 2og hvad der ellers rører sig i den kollektive trafik.
Så kom og bliv kogere på de nye elbusser og hvad der skal ske i fremtiden.

Tilmelding senest søndag den 2. oktober til Tina på telefon 21 74 54 86 eller Palle på 21 44 87 45.
Transport efter kredsens gældende regler.
Vi glæder os til at se jer.

Mvh. Tina og Palle

Så er der høstfest

Så nærmer datoen for sidste tilmelding sig. Så skynd dig at få dig og gerne en ledsager meldt til. Læs mere herunder.

Lørdag den 17. september fra kl. 12-19:30 inviteres du og evt. ledsager til et brag af en høstfest i Sport- og kulturcenter Brovst.
Vi skal have dejlig mad, masser af musik og mulighed for en lille svingom bliver der også.
Vi har hyret Klaus og Servants med gæstesolister. JOW JOW – det bliver en høstfest med det hele. Du kan opleve både Dorthe Kollo, Drama Queen og Sound of Laban samt musikquiz og selvfølgelig underholdning.
Det kulinariske vil være en forret bestående af hønsesalat på ananasring, senere en buffet med 2 slags kød, 2 slags kartofler og 2 slags lækre salater. Selvfølgelig er der også en kop kaffe/te med lidt sødt til og skrub af maden er de gode gamle hotdogs.
Det er da et tilbud, man ikke kan sige nej til!
Prisen er KUN 200,- kr. per deltager. du får lækkermad inklusiv 4 øl/vand eller en halv flaske vin, bustransport og ikke mindst en fantastisk underholdning samt hyggeligt samvær med vores venner i de andre kredse..
Yderligere drikkevare kan selvfølgelig købes til rimelige priser.

Dagens program ser således ud:

11:30 – 11:50 Ankomst og udlevering af drikkebilletter (4 stk pr deltager).
12:00-13:00 Velkomst og forret
13:00 – 13:15 ”Klaus & Servants hylder FOUR JACKS”
13:15 – 14:30 Hovedret
14:30 – 15:00 Syng Med & Tip et Hit med værtinde Karin. Derefter underholdning ved diverse kunstnere
15:00 -18:30 Klaus & Servants med indslag under dansen af solisterne og kåring af vindere af quizzen. Der er også indlagt en lille pause.
18:30 – 19:30 Tak for i dag –” Skrub-af-mad”- og herefter afgang til busserne.

Hvordan tilmelder jeg mig:

Tilmelding for DBS Aalborg skal ske til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk
meddel ved tilmelding om du har behov for kørsel. Bemærk tilmelding er bindende og betaling skal ske umiddelbart efter tilmelding.

hvad koster det og Hvordan betaler jeg:

Arrangementet koster 200 kr. pr person.
Betaling ved tilmelding til bankkontonummer 3409 – 3201542979 eller MobilePay 96 30 31. Husk at skrive dit navn og høstfest i kommentarfeltet.
Har du ikke mulighed for at betale elektronisk, meddel da dette ved tilmeldingen for at lave anden aftale.

Hvordan kommer jeg til høstfesten:

Sørger du selv for transport er adressen Damengvej 2 9460 Brovst. husk at komme i god tid.
Ønsker du at bruge tilbuddet om fælles bustransport vil du efter sidste tilmeldingsfrist og i god tid inden festen (senest 3 dage før festen) blive kontaktet om tid og sted for hvor du kan stå på bussen. Der vil i nødvendigt omfang blive ydet transport fra din hjemadresse til opsamlingstedet så gem kvittering for kørslen. Du må derfor påregne ekstra tid både på turen til og fra festen. Transporten er gratis for både dig og din ledsager.

Vi glæder os til at feste sammen med dig.
MVH. Kredsene i Region Nordjylland

Sejltur på Limfjordens vande

Du kan stadig nå at tilmelde dig sejlturen på Limfjorden med ”Bertha-K”

Glæd dig selv og evt. en ledsager med en skøn sejltur lørdag den 18. juni fra kl. 11-15.
Vores venner fra kreds ThyMors inviterer os denne gang. Vi stiger ombord på ”Bertha-K” kl. 11 i Nykøbing Mors, og så går turen op langs den skønne ø Mors. Undervejs vil der være Ølsmagning fra Thisted Bryghus med 6 forskellige øl, og efterfølgende serveres en 2-retters menu (svinekam stegt som vildt med det hele og gammeldags æblekage). Der kan købes drikkevarer ombord til fornuftige priser.
Vi lægger til kaj i Nykøbing igen kl. 15.
Prisen for denne fantastiske oplevelse er KUN 150,- kr. pr. deltager. Der er begrænsede pladser så det er først til mølle, og man kan kun have én ledsager med. Turen egner sig IKKE for meget dårlige gående og kørestole.
Tilmelding starter den 16. maj kl. 12.00 og slutter den 7. juni kl. 18.00. Du kan tilmelde dig hos Per Dommerby 70 24 03 05 (modtager ikke sms) eller pdk@blind.dk

Hver kreds arrangerer kørsel i nødvendigt omfang – oplys behov ved tilmelding.
Betaling ved tilmelding på Mobile Pay 23 08 08 eller Reg. nr. 9114 konto nr.143-00-53961 Husk at skrive navn og sejltur i kommentar/tekstfeltet ved betaling.
Vi ses på Limfjordens vande!!!

Med venlig hilsen
Kreds ThyMors i samarbejde med kreds Vendsyssel og Aalborg.

Succesen gentages – tag med på familiefisketur

Efter en fantastisk fisketur sidste år, vil vi gerne igen i år give jer og jeres familier muligheden for at være med igen eller prøve det for første gang. Arrangementet bliver en tro kopi af sidste år, dog uden garanti for samme pragtfulde vejr
Så Tag din ægtefælle, ledsager, ven, børn eller børnebørn med
torsdag den 26 maj (kristi himmelfartsdag) fra 10-16.
Invitationen er for alle i Region Nordjylland. I Vesthimmerlands Put-and-take,er der blandt andet borde/bænke rundt om søen, små hytter hvor man kan sidde og hygge sig og en børnefiskesø. Så her får du en dag med ligesindede i naturen.
Vi starter kl. 10 med kaffe/te og rundstykker. Kl. 12 griller vores vært Dennis. Menu er: 2 slags kød, 2 slags salat, brød og en øl/sodavand. Kl. ca. 15 er der kaffe og kage før vi pakker sammen og drager hjemad kl 16. Yderligere forplejning står du selv for.
Fiskeparken er tilgængelig og der er 2 hjælpere i forhold til at sætte madding på og til rengøring af fisk.
Der er præmie til den størst fangede fisk (af både voksne og børn)
Fiskestænger kan lejes for 75,- kr. og der er en lille butik hvor man kan købe forskelligt endegrej, fx. blink eller powerbait.
Ved behov arrangeres der kørsel i bus fra de enkelte kredse.
Oplys ved tilmelding om du har brug for kørsel og leje af fiskestang.
Prisen er KUN 100,- kr pr. voksen og 75,- kr. pr barn under 15 år.
Tilmelding til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk senest den 16. maj. Betaling til Bankkontonummer 3409 – 3201542979 eller mobile Pay 96 30 31 husk at skrive dit navn og fisketur i tekstfeltet.
Har du ikke mulighed for at betale elektronisk, meddel da dette ved tilmeldingen for at lave anden aftale.
På gensyn ved søbredden
Hilsen DBS Aalborg i samarbejde med kreds ThyMors og Vendsyssel.
#DBSAalborg #Danskblindesamfund

Miniferien 2022

Kære alle.
Deadline nærmer sig.
Kredsens medlemmer, aktivitetsmedlemmer og eventuelle ledsagere inviteres hermed til at deltage i miniferien på Fuglsangcentret i Fredericia fra den 8.-11. august.
Tirsdag kører vi til Søby brunkulslejre. Her får vi historien om hvorledes man levede og arbejdede under gravningen af brunkul. Der kan f.eks. ses arbejderboliger, forsamlingshus, entreprenørkontor og maskiner. Der bliver rundvisning og til slut en bustur i området.
Frokosten spiser vi på Søbyhus Cafeteria.
Onsdag går udflugten til Bindeballe gamle købmandsgård. Her får vi lidt historie om stedet, og kan derefter på egen hånd se museet og handle i butikken.
Frokosten spiser vi i Cafeen.
Onsdag aften vil der være festmiddag med musik og dans.
Prisen for turen er 2.500 kr. pr. deltager. (drikkevarer dog for egen regning)
Tilmelding og betaling skal ske senest den 22. maj til Else på 21 75 54 82 eller Anna Lise på 24 47 23 84.
Beløbet indsættes på reg.nr. 3409 konto nr. 3201542979. Husk at påføre navn og miniferie i tekstfeltet.
Anni og Kurt er igen med som hjælpere.
Vi kører i bus til Fuglsangcentret og alle bliver kontaktet angående opsamlingssted og tidspunkt.
Program kan fås på e-mail og udsendes ca. 14 dage før afrejse.
Vi glæder os til at se jer.
VH. Else og Anna Lise

Familietur til Djurs sommerland

Sommeren nærmer sig og derfor vil vi gerne inviterer dig og din familie på en dejlig tur til Djurs sommerland lørdag den 7. maj fra kl. 10 til 16. Turen indbefatter entré til parken, western Buffet kl 11:45(præcist da vi bliver lukket ind i hold ifm spisning) og bustransport til dem som har behov.
Hele denne dag koster kun 150 kr. for voksne og 75 kr for børn under 15 og gælder for medlemmer/aktivitetsmedlemmer i region Nordjylland.
Drikkevare og yderligere forplejning er for egen regning.
Begrænset antal pladser. Tilmelding til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk senest den 29. april. Betaling for deltagelse kan ske til Bankkontonummer 3409 – 3201542979 eller Mobile Pay 96 30 31 husk at skrive dit navn og Djurs i kommentarfeltet.
Har du ikke mulighed for at betale elektronisk, meddel dette ved tilmeldingen for at lave anden aftale.
Evt fælles bustransport tilrettelægges efter sidste tilmelding.

Mødetid/ – sted: kl 09:50 ved hovedindgangen, Battrupholtvej 3
8581 Nimtofte.

Mvh. kredsene i Region Nordjylland