Oktoberfest 24. oktober – husk at få dig tilmeldt

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Tilmeldingsfrist nærmer sig, så husk at få dig tilmeldt til den årlige fælles regionsfest, hvor Vi igen inviterer til fest med dans og hygge. Denne gang den 24. oktober hvor den står i Oktoberfestens tegn hvor vi i år har festlige indslag med tyrolermusik for at skabe den rette oktoberfeststemning, men også almindelig dansemusik så der bliver noget for en hver smag og lagt op til et brag af en fest. Skulle du for at give feste lidt krydderi klæde dig ud i oktoberfesttøj så er du meget velkommen til dette, og måske er du så den heldige finder af præmien for bedste udklædning. I år er der også indlagt en lille kort overraskelse som måske har noget med øl at gøre, men hvem hvad mv. Ja det må du vente og se på dagen.
Musikken står En af vores egne medlemmer Søren Lind med band for, søren er organist i det daglige, men derudover tager han rundt med band og de vil som skrevet igennem dagen underholde os med både festlig indslag fra tyrolermusikkens verden men også almindelig dansemusik så der bliver noget for en hver smag.
Som de foregående år har vi valgt at holde festen i Brovst sport og kulturcenter, Damengvej 2
9460 Brovst. Ligeledes som foregående år vil prisen være 300 kr. inklusiv 4 drikkebilletter og du kan tage en ledsager med til samme pris.
I år vil det være forret med varmrøget laks, Wienerschnitzel mit alles, og kaffe med småkager samt tarteletter med høns i asparges til natmad.
Program for dagen:
11:45 Ankomst og vi finder vores pladser.
12:00 – 12:15 velkomst og lidt praktisk info.
12:15 – 12:45 Der serveres forret.
12:45 – 13:30 En lille overraskelse.
13:30 – 14:00 Der serveres hovedret
14:15 – 15:15 Søren Lind og band spiller op til dans.
15:15 – 15:30 Kaffepause med lidt sødt
15:45 – 18:00 Søren lind og Band spiller igen op til dans med enkelte pauser lagt ind.
18:00 – 19:00 der serveres skrub af mad😊
19:00 Festen slutter og tid til hjemkørsel.

Tilmelding og betaling skal ske kredsvis som følger.
Kreds Aalborg:
Tilmelding til Palle på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling til Mobile Pay 96 30 31 eller indbetaling til reg. 3409 konto 3201542979, skriv fest og navn samt antal personer i kommentarfeltet.
Kørsel: Fælles buskørsel koster 60 kr. som indbetales sammen med deltagerprisen.
Aftal ved tilmeldingen hvis du undtagelsesvis ikke kan betale elektronisk

Sidste tilmeldingsdag for alle 3 kredse er 10. oktober, tilmelder man sig efter den dag kan der ikke tilmeldes til kørsel.

Vi ser frem til endnu en hyggelig fest og håber igen i år at møde mange af jer

Mange oktoberfesthilsner fra aktivitetsgruppen for Thy-Mors, Vendsyssel og Aalborg.

Fredags Cafe 2. oktober – kommer du?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

Klub Aalborg inviterer til efterårets første hyggelige fredagscafé på Vesterbro 62A.
Fredag den 2. oktober kl. 11.00-15.00 får vi besøg af “Snapsedamen fra Hvalpsund”.
Bodil Nymark kommer med mange forskellige smagsprøver på sine hjemmelavede kryddersnapse og fortæller om sin passion og store interesse for denne spændende verden. Der er med andre ord lagt op til en hyggelig og smagfuld eftermiddag med masser af inspiration til den kommende juletid.
Alle kredsens medlemmer er meget velkomne.
Vi serverer smørrebrød, vin, øl, vand, kaffe og kage.
Pris: 100 kr. pr. person. Eventuel ledsager betaler samme pris.
Der tilbydes gratis fælleskørsel, som tilrettelægges efter tilmeldingsfristens udløb.
Tilmelding senest søndag den 27. september til Palle på telefon 21 44 87 45 eller mail tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling skal ske ved tilmeldingen på: MobilePay 96 30 31 eller bankoverførsel til reg.nr. 3409, konto 3201542979.
Anfør “snaps” som bemærkning i tekstfeltet.
Har du ikke mulighed for elektronisk betaling, så aftal dette med Palle ved tilmeldingen.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig fredagscafé!
Mange hilsener
Aktivitetsudvalget DBS Aalborg

Cocktail workshop 26 september

Kære Medlemmer og Aktivitetsmedlemmer.
Som nævnt i forrige medlemsblad afholder Klub Aalborg cocktail workshop lørdag den 26. september kl. 16 til 19.
Det kommer til at foregå på Gedulgt, Maren Turis Gade 10 i Aalborg.
Du laver selv cocktails under vejledning af det dygtige personale.
Deltagerne, det vil sige medlemmer / aktivitetsmedlemmer skiftes til at fremstille drinks og nyde de spændende og anderledes Cocktails sammen med eventuelle ledsagere. Der serveres snacks til.
Pris for dette spændende arrangement er 200 kr. for medlemmer / aktivitetsmedlemmer og 100 kr. for ledsager.
Der tilbydes gratis fælleskørsel, som tilrettelægges efter endt tilmelding.
Seneste tilmelding er søndag den 20. september til Palle på 21 44 87 45 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk
Bindende betaling ved tilmelding På Mobile Pay 96 30 31 eller bankoverførsel Rig. 3409 konto 3201542979. Skriv cocktail som bemærkning
Aftal ved tilmeldingen, hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Aktivitetsudvalget

Temamøde om kriseberedskab og prepping

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Klub Aalborg inviterer hermed alle kredsens medlemmer til et helt specielt og spændende Temamøde på Vesterbro 62A, tirsdag den 15. september kl. 17 til 20.
Vi serverer Briocheboller / Sliders med øl eller vand til.
Vi får besøg af en medarbejder fra Beredskabsforbundet, som vil gøre os klogere på hvordan forbereder jeg mig på en eventuel krisesituation, med beredskab, prepping og andet praktisk.
Os med et synstab kan have ekstra udfordringer, derfor kan du stille spørgsmål i forhold til hvad kører rundt i hovedet på dig og forhåbentlig kan gå klogere hjem efter dette foredrag.
Arrangementet er gratis og du er velkommen til at tage en ledsager med.
Der arrangeres fælleskørsel for dem som har behov efter endt tilmelding.
Tilmelding senest søndag den 6. september til Palle på 21 44 87 45 eller til tilmelding@dbsaalborg.dk
Mange hilsener
Bestyrelsen / Aktivitetsudvalget.

Kør selv bil på Jyllandsringen skal du med?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Så sker det. Invitation til en helt særlig køreoplevelse på Jyllandsringen.
Kredsene Vendsyssel, Aalborg, Thy-Mors samt Viborg/Skive inviterer til en oplevelsesrig dag med fart, fællesskab og nye udfordringer – Kør selv bil arrangement.

Hvornår: Lørdag den 29. august 2026 kl. 10 – 14 (hjemkørsel cirka kl. 14)

Hvor sker det:
FDM Jyllandsringen
Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

Hvordan kommer jeg dertil:
Hvis ikke du selv har mulighed for at arrangere transport så sørger din kreds for fælles buskørsel dertil.

Hvad skal der ske:
Vi gentager succesen fra tidligere aktiviteter – men denne gang i endnu større skala!
På dagen får blinde og svagsynede medlemmer mulighed for selv at sidde bag rattet og køre på Jyllandsringen sammen med en kørelærer som guide. Her bliver der mulighed for at prøve kræfter med en længere bane, lidt højere fart og flere udfordringer end på de traditionelle køretekniske anlæg.
Samtidig ønsker vi at give ledsagere og pårørende en helt særlig oplevelse – nemlig at opleve synshandicappede bag rattet på en måde, man i sagens natur sjældent ser. Måske bliver der også mulighed for en tur på bagsædet.
Arrangementet samler deltagere fra fire kredse og er en oplagt mulighed for at styrke fællesskabet på tværs af kredsene og møde medlemmer, man ikke ser til daglig.
🚨 Bemærk:
Der er maks. plads til 60 medlemmer, der kan komme ud at køre – pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, kreds Aalborg har plads til 20 som kan komme ud at køre, ledsagere tæller ikke med som deltager..
Program for køretider, spisetider mv. oplyses når vi kender det endelige deltagerantal.

Skal jeg gå sulten hjem?
Nej det skal du ikke😉 Der vil naturligvis være klassisk bane-stemning med både pølsevogn og burgervogn. Maden er inkluderet i deltagerprisen og som udgangspunkt er der en hotdog og en burger til hver, og måske lidt til den ekstra sultne😊
Drikkevare er for egen regning.

Hvad koster det at deltage:
• Medlemmer / aktivitetsmedlemmer: 400 kr.
• Ledsagere: 150 kr.

Hvordan Tilmelder jeg mig:
Du tilmelder dig hos din egen kreds senest 5. august
For kreds Aalborg:
Palle Thygesen på 21 44 87 45 – tilmelding@dbsaalborg.dk
Betaling på Mobile Pay til 963031 eller bankoverførsel til Reg. 3409 konto 3201542979
Husk at skrive dit navn og bil i forbindelse med din indbetaling.
Tilmelding og betaling er bindende. Aftal ved tilmeldingen, hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for elektronisk betaling.

Har du behov for at være med i den fælles bustransport så husk at meddele det ved din tilmelding, og du vil få nærmere besked omkring bustransporten efter sidste tilmeldingsfrist.

Vi glæder os til en dag med fart, grin og gode oplevelser!

Med venlig hilsen
Kredsene Vendsyssel, Aalborg, Thy-Mors og Viborg Skive

Oplev verdensballetten gratis i friluftsforestilling ved den tilsandede kirke den 12. juli

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Dansk Blindesamfund har fået mulighed for at give et antal billetter gratis ud til jer medlemmer og en evt. ledsager. vi har her i kredsen fået et meget begrænset antal billetter som vi gerne vil tilbyde til jer. Men da det kun drejer sig om 6 billetter så er det med at tage en hurtig beslutning, og vi vil bede jer kun byde ind på muligheden hvis i ved med 100 procent sikkerhed at i vil benytte billetterne.
Du kan tilmelde dig hos Torben Frederiksen på e-mail tilmelding@dbsaalborg.dk eller ring på 30 49 59 20.
Du kan læse om eventet herunder og som sagt er det et meget begrænset antal billetter.
Dette er ikke et arrangement som Dansk Blindesamfund står for vi formidler blot billetterne, transport mv. det skal du/i selv sørge for.
Vi skal have din tilmelding allerede i morgen 30. juni kl. 20.

Venlige hilsner
DBS Aalborg Torben Frederiksen.

Velkommen til Verdensballetten
Verdensballetten glæder sig til at byde publikum velkommen til en enestående kunstnerisk oplevelse under åben himmel. I år præsenterer vi vores 19. sæson, hvor nogle af verdens førende balletdansere møder skandinaviske operasangere i en række stemningsfulde open air-forestillinger på særligt udvalgte steder rundt om i Danmark.

Forestillingerne finder sted på steder, der ikke blot er omgivet af storslået natur, men som også rummer en særlig historie. Samspillet mellem kunsten, landskabet og de historiske omgivelser skaber en helt unik ramme, som år efter år gør Verdensballetten til noget ganske særligt.

Publikum kan se frem til at opleve solodansere og ballerinaer fra nogle af verdens mest anerkendte balletkompagnier, herunder The Royal Ballet, English National Ballet, Northern Ballet, Den Kongelige Danske Ballet og Staatsballett Berlin.

Årets program spænder bredt og byder på klassisk ballet, moderne dans samt helt ny koreografi, skabt særligt til årets forestilling. Sammen med de medvirkende operasangere skabes en aften fyldt med virtuositet, nærvær og kunstneriske oplevelser i verdensklasse.

Vi er samtidig meget taknemmelige for samarbejdet med Fondation Juchum. Fondens generøse donation gør det muligt for en særlig gruppe borgere i Danmark at få adgang til og opleve Verdensballettens forestillinger.

Forestillingen varer cirka 2 timer og 15 minutter inklusive pause.

Da arrangementet foregår udendørs under åben himmel, anbefaler vi publikum at klæde sig efter vejret, så oplevelsen bliver både behagelig og mindeværdig – hverken for kold eller, forhåbentlig, for våd.

Læs mere om årets forestilling her: www.verdensballetten.dk

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder

Gin og Tapas – kommer du?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Som også meldt ud i medlemsbladet har Klub Aalborg hermed fornøjelsen at invitere til en spændende Gin smagning og Tapas.
Det sker fredag den 12. juni fra KL 17-21 på Vesterbro 62A.
Det er Morten fra Vin-Gaven i Vodskov, som kommer med forskellige smagsprøver af Gin og deler ud af sin viden.
Samtidig nyder vi lækker Tapas og brød fra Ostefruen i Sæby og dette udgør et aftensmåltid.
Vi håber I kan blive fristet til at deltage og vi kan nyde en hyggelig aften sammen.
Det er “først til mølle” princippet der gælder til dette arrangement, da der er begrænset antal pladser.
Pris er 250 kr. og eventuel ledsager er til samme pris.
Der tilbydes gratis fælleskørsel og dette tilrettelægges efter endt tilmelding, som er senest søndag den 7. juni.
Tilmelding til Palle på telf. 21 44 87 45 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk
Betaling på Mobile Pay 963031 eller bankoverførsel Reg. 3409 konto 3201542979
Aftal ved tilmeldingen, hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsener fra aktivitetsudvalget

Husk kredsens miniferie 17 til 20 august 2026

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Sidste frist for tilmelding nærmer sig hastigt😁
Du og evt. en ledsager inviteres hermed til at deltage i vores miniferie på Fuglsangcenteret i Fredericia.
Mandag 17. august rejser vi friske mod Fuglsangcentret hvor vi indkvarteres og nyder lækker aftensmad.
Tirsdag den 18. går turen til Linde ly Vingård, hvor vi får rundvisning, smagsprøver og slutter af med en tapasanretning.
Onsdag den 19. kører vi til Fyn, hvor vi først besøger Kongsdal Åben Have, får en fortælling om hvordan haven er blevet til. Her er der plads til vi må sidde og spise vores medbragte madpakker inden vi kører videre til Drejerinden og Værkstedsfejeren som er et lille trædrejeri der producerer kunsthåndværk og brugskunst i genbrugstræ. Her får vi kaffe og kage og en fortælling om hvordan de er kommet i gang med dette.
Onsdag aften er der festmiddag og efterfølgende musik og dans.
Torsdag 20. august tjekker vi ud senest kl. 10 hvorefter turen går hjem mod det nordjyske godt fyldte med gode oplevelser.
Deltagerprisen er 2.700 kr. pr. deltager, ledsager til samme pris.
Drikkevarer under hele ferien udover kaffe/te og vand er for egen regning.
Bindende tilmelding og betaling senest den 4. maj til Bruno på tlf. 29 88 53 57
Eller Inger Lise på tlf. 60 63 32 40.
Betaling kan ske på mobile pay 96 30 31 eller bankindbetaling
Reg. Nr. 3409 kontonr. 3201542979,
Husk at skrive ”Miniferie” og navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Anni og Knud er med som hjælper.
Der køres i fælles bus til og fra Fuglsangcentret, alle kontaktes angående opsamlingssted.
Vi glæder os til at se jer.
Mvh. Bruno & Inger Lise

Bowling for store og små

🎳
Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

🎳
Klar, parat… STRIKE!
🎳

Du, børn, forældre, bedsteforældre eller en ven inviteres til en sjov og hyggelig dag med bowling, grin og god mad – for både store og små.

Vi mødes til en festlig dag, hvor der vil være velkomstdrink og chipskurv i forbindelse med bowlingen – med både bobler og en alkoholfri variant til dem, der ønsker det.

Arrangementet finder sted

Lørdag den 16. maj, hvor vi mødes kl.11. 30 på
Bowlnfun og maksimum Aalborg City
Strandvejen 7
9000 Aalborg

Vi svinger kuglerne fra kl. 12.00 til 13.00, hvor vi dyster, hepper og forhåbentlig scorer en masse strikes!

Når keglerne har lagt sig, fortsætter hyggen med fælles spisning. Her står den på lækker byg-selv burger, nuggets, pizza og sprøde pommes frites – og som prikken over i’et er der fri softice. For børn under 12 år inkluder det også en lille slush ice.

Prisen for denne hyggelige dag er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn.(barnets alder er til og med 12 år) drikkevare udover velkomstdrinks er for egen regning.

Tilmelding til:
Ulla på telefon 22 81 00 99

senest onsdag den 6. maj.

Tilmelding er bindende

Betaling ved tilmelding på MobilePay 963031 eller bankoverførsel til: reg. 3409 konto nr. 3201 542979.

Husk at skrive navn og bowling på overførslen.
Kan du ikke betale elektronisk så aftal kontant betaling ved din tilmelding.

Vores venner fra kreds Vendsyssel er også inviteret med.

Vi glæder os til en dag fyldt med gode grin, fællesskab og masser af bowling!

Venlig hilsen

Kreds Aalborg, Ulla

Kredsgeneralforsamling 20. april 2026

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Der indkaldes til ordinær kredsgeneralforsamling i DBS Aalborg mandag den 20. april kl. 15 – 20:30 på Restaurant Orkidee, Dania Daniavej 60B, 9550 Mariager.
Der bydes på kaffe og kage ved ankomsten og en genstand i pausen. Efter generalforsamlingen er kredsen vært for aftensmad. Drikkevare til maden er for egen regning.
I opfordres alle til at deltage denne dag, og være med til at sætte jeres præg på det fremtidige kredsarbejde. Forslag til behandling på kredsgeneralforsamlingen skal være kredsformand Torben Frederiksen i hænde senest 8 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.
Tilmelding af hensyn til forplejning og kørsel til Palle Thygesen på telefon 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk senest 10. april.
Fælleskørsel er gratis, og tilrettelægges efter tilmeldingsfristen. Husk at oplyse om særlige kosthensyn og om du er teleslyngebruger.

Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Mødet åbnes
2. Valg af stemmetællere og dirigent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Kredsformandens beretning
5. Kredskassererens beretning. (Regnskab kan fås ved henvendelse til Bruno Hjorth på mail brh@blind.dk)
6. Forslag:
6A. Behandling af lokale forslag
Forslag 1.
Bestyrelsen foreslår at beslutningen taget på generalforsamlingen i 2021 bortfalder og det alene er bestyrelsen der afgør hvor der afholdes kredsgeneralforsamlinger.
Begrundelse herfor er at det har vist sig at den ønskede effekt er udeblevet da det ikke har vist sig at der kommer flere til kredsgeneralforsamlingen selv om det afholdes i ens nærområde. det er mere gældende at det er ens interesse for at deltage der afgør om man deltager eller ej og ikke afholdelsesstedet. Det er samtidig blevet temmelig dyrt at bruge diverse transportformer.

Forslag på kredsgeneralforsamlingen 20. april 2026:
Kredsbestyrelsen ønsker nedenstående sat til afstemning.
Det på kredsgeneralforsamlingen 12. juni 2021 vedtagne forslag omkring afholdelsesprocedure for kredsgeneralforsamlingen bortfalder og det igen alene er kredsbestyrelsen som fastsætter hvor kredsgeneralforsamlinger afholdes.

Mvh.
Kredsbestyrelsen.

Nuværende vedtagne forslag fra KGF 2021 er herunder:
Forslag 2: Forslag til DBS kreds Aalborg generalforsamling 12. juni 2021

Den ordinære generalforsamling i DBS kreds Aalborg afholdes i kommuner under kredsen, hvor der er lokale klubber, dog hvert anden år i Aalborg.
På denne måde mener jeg at man tilgodeser alle medlemmer under kredsen

Med venlig hilsen
Bent Erik Petersen

Der var følgende ændring til forslaget inden afstemningen: at der afholdes i kommuner med klubber, ændres til at der afholdes i alle kommuner som kredsen dækker.

6B. Behandling af forslag fra landsforeningen.
7A. Valg af kredskasserer, Bruno Hjorth er på valg
7B. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Jesper Laursen, Palle Thygesen og Annette Winther er på valg.
7C. Valg af 3 suppleanter for 1 år. Nuværende er Morten Ungermann, Ulla Sørensen og Carsten Sørensen
8. Beretning fra landsforeningen. Ved FU medlem Anne Sofie Jensen
9. Eventuelt.

Program for dagen (cirka tider):
15:00 – 15:15 Velkomst og mødet åbnes (der serveres kaffe og kage)
15:15 – 18:15 Kredsgeneralforsamling med indlagt pause (kredsen er vært for en genstand).
18:15 – 18:30 Pause og klargøring til spisning.
18:30 – 20:30 Spisning.
20. Hjemkørsel.
Vi ser frem til at se mange af jer.
Mvh. Kredsbestyrelsen