NYT tiltag – Mangler stadig sælgere til “Blindes Jul”

Blindes Jul, DBS Aalborg
v/distributør
Anni Hald Jensen, Hornbækvej 36, 9270 Klarup, mobil 24230826 e-mail: annihaldjensen@gmail.com

Til sælgere af Blindes Jul 2018

Da vi i år har manglet sælgere i mange distrikter i Aalborg, har vi besluttet at lave et nyt tiltag, hvor vi vil forsøge at få solgt nogle blade i Aalborg.

Planen er derfor, at vi mødes på kontoret, Vesterbro 62A, 1. sal
lørdag, den 8. december kl. 10.00

hvor vi vil aftale, hvor hver især stiller sig eller går rundt. Fra kl. 12 er der pølser og sodavand eller øl og en kop varm kaffe og kage på kontoret, og I bestemmer selv, hvor lang tid I vil bruge i den gode sags tjeneste, og hvornår I vil komme ind på kontoret for at få lidt at spise. Vi skal nok sørge for, at der også er pølser og kage til de sidste, som kommer ind..

Så hvis du har lidt tid og overskud til at hjælpe med at få solgt nogle blade i Aalborg, vil vi blive meget glade, og hvis du har familie eller venner, som godt vil give en hånd med, så tag dem endelig med. Al hjælp er velkommen.

Hvis du ikke har fået udsolgt af de udleverede blade, så tag dem med og få dem solgt – og hvis du har udsolgt, har vi blade, som kan udleveres. Og salget er naturligvis på samme betingelser, som salg af de udleverede blade – dvs. at der kun skal afregnes kr. 20,- for hvert solgt blad.

Vi vil meget gerne have besked fra dig, hvis du kan hjælpe os. Tilmelding på telefon, sms eller mail til undertegnede.

På forhånd tak – og vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
Frode Fich (Formand)
og
Anni Hald Jensen (Distributør)
annihaldjensen@gmail.com
mobil 24230826

Vi mangler stadig sælgere i følgende områder: Nibe Hasseris, Skalborg,, Skørping, Terndrup,
Mariager En stor del af Hobro

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn