AFLYST Hvad gør du i en krisesituation?? – kom til fredags cafe

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Vi har valgt at aflyse og flytte fredagens emne til tirsdag den 15. september kl. 16. Vi syntes emnet er ret vigtigt og vil gerne have så mange af jer medlemmer med som muligt og da der ikke var ret mange tilmeldte til på fredag så har vi altså flyttet arrangementet til sensommeren.

Venlige hilsner
aktivitetsudvalget

Har du tænkt over hvad du skal og kan gøre i tilfælde af en krisesituation? Selvom vi lever i et trygt og stabilt samfund så kan der stadig ske uforudsete hændelser som gør at vi som synshandicappet måske er særligt udfordret. Dette vil vi gerne give dig et indblik i.

Deltag i Fredagscafe den 6. februar kl. 11 til 15 på Vesterbro 62A 9000 Aalborg.

Klub Aalborg har hermed fornøjelsen at invitere til en helt speciel og spændende fredagscafe.
Vi serverer smørrebrød, vin, øl, vand, kaffe og kage som vi plejer.
”Prepping”, det ord har vi efterhånden alle hørt om i forbindelse med en evt. krisesituation men hvad dækker det over og hvordan skal vi egentligt forholde os og er der ekstra udfordringer når man har et synshandicap? Det har vi valgt at sætte fokus på denne gang hvor vi får besøg af en person fra Beredskabsforbundet, som vil gøre os klogere på hvordan forbereder jeg mig på en eventuel krisesituation, med beredskab, prepping (forberedelse) og andet praktisk.
Os med et syns tab kan have ekstra udfordringer, derfor kan du stille spørgsmål omkring forhold der netop vedkommer din situation hvis der pludselig opstå strømsvigt, mangel på vand osv. Og forhåbentlig kan du gå klogere hjem efter dette foredrag.
Pris er kr. 100,- evt. ledsager til samme fordelagtige pris.
Tilmelding senest søndag den 1. februar til Palle på 21448745 eller tilmelding@dbsaalborg.dk
Betaling ved tilmelding på Mobile Pay 963031 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979
Aftal hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling at betale kontant på dagen

Mange hilsener
Aktivitetsudvalget
Dansk Blindesamfund kreds Aalborg

Mandelauget – program første kvartal 2026

Herunder kan du læse mandelaugets program for første kvartal af 2026

12 Januar: Orla Hav kommer og fortæller om Nr. Sundby
9 februar: Laugsforsamling
14 marts:OBS. OBS. Denne dag er en lørdag, hvor vi holder 25 års jubilæum på Skalborg Kro. Nærmere info senere.

Er du endnu ikke medlem af mandelauget, så bliv læredreng ved at kontakte oldermand Henning Elholm på henningelholm@youmail.dk eller ring på 29887798

På Laugsrådets vegne
skriverkarl Finn Bjørn.

Nytårskur 2026 på Vesterbro 62A

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Vi minder om deadline for tilmelding!!
Så er det atter tid til at sige farvel til det gamle år og byde det nye velkommen, der afholdes nytårskur fredag den 9. januar fra kl. 11 til KL 15 på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.
Som tidligere år serveres de lækreste Brioche boller, vin, øl og vand. Vi slutter af med kaffe
og kransekage.
Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag og hvor vi kan ønske hinanden Godt Nytår.
Pris er kr. 100,- ledsager til samme pris.
Kørsel koster kr. 60,- pr. person og dette tilrettelægges efter endt tilmelding, som er senest lørdag den 3. januar til Palle på 21448745 eller på mail tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling ved tilmelding på mobile pay 963031 eller overførsel til reg. 3409 konto 3201542979.
Aftal ved tilmeldingen, hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
På hyggeligt gensyn.
mange hilsener og en tak for opbakningen i 2025.
rigtig glædelig jul og godt nytår
Aktivitetsudvalget

God nyhed – Ledsagerordning for synshandicappede 67+ fortsættes med 7 timers ledsagelse

Vi vil gerne dele en meget god nyhed med jer medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Nedenfor følger den pressemeddelelse Social- og Boligministeriet netop har udsendt. Kort opsummeret – ledsagerordningen fortsætter i 2026 med 7 timer om måneden. Jeg

Herunder kommer det udsendte:
Forsøg med ledsageordning til borgere over 67 år med synshandicap fortsætter i 2026

Nyhed Pressemeddelelse
Regeringen og Det Konservative Folkeparti afsætter 30 mio. kr. til, at forsøgsordningen kan fortsætte i hele 2026.
Den meget populære forsøgsordning med ledsagelse til borgere over 67 år med synshandicap står til at løbe ud. Det ønsker regeringen at gøre noget ved og dermed sikre, at ældre borgere med synshandicap fortsat kan få hjælp til hverdagens gøremål i syv timer om måneden. Regeringen har rakt ud til Folketingets øvrige partier med henblik på at sikre opbakning til videreførelse i 2026.
Efter servicelovens § 97 har ældre over 67 år ikke ret til ledsagelse, med mindre de har fået ledsagelsen bevilget før det fyldte 67. år. Det er baggrunden for forsøgsordningen, som har kørt siden medio 2021 under administration af Dansk Blindesamfund.
Regeringen bevilligede allerede i sensommeren i år ekstra fire mio. til ledsageordningen grundet ordningens popularitet. Nu er der fundet yderligere midler til fortsat finansiering af ordningen i 2026.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp siger:
Jeg er utrolig glad for, at ældre med synshandicap fortsat kan benytte sig af ledsageordningen, som i forsøgsperioden har vist sig at være meget, meget populær. Den har givet ældre mennesker med synshandicap bedre muligheder i hverdagen. Det er ikke alle, som har familie eller venner tæt på, som kan træde til og hjælpe med alt fra indkøb til lægebesøg eller andre gøremål. Det her handler om velfærd og øget livskvalitet for de berørte. Og netop derfor har det været vigtigt for mig at finde en løsning, som jeg naturligvis håber, at Folketingets øvrige partier vil bakke op om.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at finde midler til at ledsageordningen kan fortsætte. Ældre svagtseende og blinde bør have samme muligheder som andre for at kunne komme ud og få hverdagen til at hænge sammen.
Erik Veje, socialordfører for Venstre siger:
Jeg er simpelthen bare så glad for, at vi har fundet en løsning, så blinde og svagtseende borgere fortsat kan få ledsagelse til fx indkøb, koncerter eller sociale arrangementer. Vi ved, at ordningen er meget populær, og det løfter livskvaliteten for de mennesker, der bruger den. Så det var den absolut bedste julegave, jeg kunne få.
Joachim Hoffmann-Petersen, socialordfører for Det Konservative Folkeparti siger:
I Det Konservative Folkeparti er vi meget glade for, at vi nu har fundet midlerne til at fortsætte ledsagerordningen. Ordningen bringer enormt meget livsglæde og mening i tilværelsen for de ældre svagtseende og blinde danskere, som har brug for den. Det, synes vi, er alle pengene værd. Derfor har Det Konservative Folkeparti arbejdet aktivt sammen med regeringen for at finde finansieringen til at fortsætte ordningen i 2026, og vi er meget begejstrede for, at vi nu er lykkedes med det.

mvh
DBS Aalborg

Udgivet
Kategoriseret som Nyheder

Fredags Cafe – kom til julebanko

Kære Medlemmer/Aktivitetsmedlemmer,

tilmeldingsfristen nærmer sig !!
Fredag 5. december afholder klub Aalborg årets sidste fredags cafe, og det er selvfølgelig med det traditionsrige julebanko på Vesterbro med “julesøde” præmier.
Der serveres smørrebrød, vin, øl, vand, kaffe og kage.
Fra kl. 11 til 15.
Pris er Kr. 100,- evt. ledsager samme pris.
Tilmelding til Palle på 21448745 eller mail, tilmelding@dbsaalborg.dk senest søndag 30. november.
Betaling ved tilmelding på MobilePay 963031 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979

Denne dag kunne vi også godt tænke os i bød ind med hvad de kommende fredags cafeer i det nye år skal indeholde.

På hyggeligt gensyn til julehygge og vi håber at se mange af jer til årets sidste fredags cafe.

Mange julehilsner
aktivitetsudvalget

Julebowling 12. december

Hygge- og kulturgruppen inviterer fredag 12. december igen alle kredsens medlemmer og aktivitetsmedlemmer samt DBSU’er i region Nordjylland til en hyggelig omgang bowling med efterfølgende julebuffet
Vi mødes kl. 17:30 på Bowl’N’Fun (tidligere Seaport), Strandvejen 7, 9000 Aalborg.
Vi bowler fra kl. 18 til 19, hvor efter vi spiser lækker julebuffet og hygger.
Konceptet har ændret sig lidt fra tidligere år grundet nye ejere, og aftenen skulle også byde på live musik. Arrangementet inkluderer chipskurv og et glas bobler mens vi bowler, samt selvfølgelig også en lille pokal til vinderen.
Prisen er 175 kr. (også for ledsager).
Kørsel og drikkevarer betaler man selv.
Af hensyn til reservation af baner mv. vil vi gerne have din tilmelding hurtigst muligt, og senest 4. december. (bemærk den nye tilmeldingsfrist) Tilmelding er bindende og skal ske til Ulla på telefon 22 81 00 99.
Betaling ved tilmelding på MobilePay til 96 30 31 eller overførsel til reg. 3409 konto 3201542979, skriv bowling og navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Vi håber at se rigtigt mange af jer
Mvh. Hygge-og kulturgruppen, Ulla og Carsten

**Invitation til årets fælles julefrokost – fredag den 21. november**

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

Vi glæder os til at invitere jer til årets fælles julefrokost, hvor vi samler klubber, undervisningshold og øvrige medlemmer til en hyggelig og festlig dag.
I år prøver vi noget nyt og holder julefrokosten på Restaurant Podium, som ligger på første sal i Aalborg Kultur- og Kongrescenter.
Arrangementet finder sted fredag den 21. november fra klokken 12.00 til 17.00.
Der vil være musik, fællessang, lotteri og mandelgaver, så der er lagt op til en eftermiddag fyldt med god stemning, fællesskab og julens glæder.
Menuen byder på en klassisk dansk julefrokost med:

Marinerede sild med karrysalat
• Æg og rejer
• Koldt røget laks
•Fiskefilet med remoulade
• Frikadeller og rødkålssalat
•Grønkål med brunede kartofler
• Glaseret skinke
• Lun leverpostej med bacon og champignon
• Risalamande med kirsebærsauce
Under spisningen, frem til klokken 15, er øl, vin og vand inkluderet i prisen.
Efter klokken 15 er drikkevarer for egen regning.
Til sidst serveres kaffe og hjemmebagte småkager.
Prisen for hele arrangementet er kun 250 kroner pr. person.
Eventuelle ledsager deltager til samme pris.
Der tilbydes fælleskørsel til 60 kroner pr. person. Kørslen planlægges, når tilmeldingsfristen er passeret.
Tilmelding skal ske senest søndag den 9. november til Palle på telefon 21448745 eller på mail til tilmelding@dbsaalborg.dk.
Betaling foretages samtidig med tilmeldingen via MobilePay 963031 eller bankoverførsel til reg. 3409 konto 3201542979.
Husk at skrive ”julefrokost” og dit navn i indbetalingen.
Hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling, kan du aftale kontant betaling på dagen, men vi foretrækker at der betales elektronisk.
Bemærk, at tilmelding og betaling er bindende.
Der er plads til højst 70 deltagere, så vent ikke for længe – Vi ser frem til en dejlig dag med god mad, hyggeligt samvær og masser af julestemning.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen og Aktivitetsudvalget

Kom på venteliste til mallorca tur 2026

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Vi kan konstaterer at nogen læser medlemsbladet og jungletrommerne går hurtigt, for nedenstående har vi ikke nået at lægge ud her på hjemmesiden/facebook før vi allerede nu må meddele at der er venteliste til at komme med på turen. Alle som tilmelder sig får direkte besked om de kan komme med, man skal ikke indbetale penge før man har fået en direkte bekræftelse på at man er tilmeldt turen.
Vi vil selvfølgelig gerne have all som ønsker det med med men det kan desværre ikke lade sig gøre da vi kun kan booke op til 52 deltagere ialt fra de 2 kredse.

¨Uforglemmelig 8 dages tur til Mallorca 2026 (Aalborg og Vendsyssel)
Efter en fantastisk rejse til Barcelona og Catalonien i år gentager vi succesen og inviterer igen jer medlemmer i kreds Aalborg og Vendsyssel med på en skøn ferie – denne gang til solrige Mallorca. Rejsen går fra Aalborg Lufthavn den 26. maj til 2. juni 2026 med direkte fly tur/retur med Norwegian. Vi bor på det 4 stjernede Nautic Hotel & Spa i Can Pastilla, tæt på stranden og byens hyggelige centrum med caféer og butikker. Her får du morgen- og aftensmad inkluderet, dog er drikkevarer til aftensmaden for egen regning. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for både afslapning, oplevelser og udflugter.
I løbet af ugen er der inkluderet to halvdagsudflugter og to heldagsudflugter, hvor vi blandt andet har i tankerne at prøve en togtur, besøge grotter, en perlefabrik og en vingård. Alle udflugter er inkluderet i prisen, men ved eventuelle valgfrie ekstraudflugter skal man påregne egenbetaling. Det endelige program offentliggøres først i starten af 2026, og de udflugter vi har i tankerne pt., kan være andre, når programmet endeligt er lagt. Der er også indlagt to fridage, så der er mulighed for at planlægge egne ture eller nyde afslapning ved hotellet. Dansk rejseleder følger med hele vejen og sørger for, at ugen bliver både tryg og oplevelsesrig.
Vær opmærksom på følgende, krav for deltagelse er, at rejsen kun er for voksne og ikke egnet for gangbesværede eller førerhunde, du må heller ikke have helbredsmæssige problemer. Rejser du alene, skal du så vidt muligt være selvhjulpen. Vi hjælper gerne med at finde en ledsager til medlemmer, der ikke har en. Medlemmerne betaler selv for ledsageren, men mad og drikke, der ikke er inkluderet i rejsen, betales af ledsageren selv (der skal ikke deles værelse med en tildelt ledsager). Husk at medbringe gyldigt pas, blåt sygesikringsbevis og rejseforsikring. Dansk Blindesamfund dækker ikke afbud, sygdom eller andre uforudsete udgifter.
Prisen pr. person i delt dobbeltværelse er 3.500 kroner, og der er et tillæg på 1.000 kroner for eneværelse (bemærk at vi ikke kan garantere at der kan fås eneværelse det afhænger af hotellets kapacitet, tilmelder du dig med ønske om eneværelse vil du få besked om det kan lade sig gøre). Tilmelding og betaling er bindende og kan ikke refunderes, medmindre pladsen overtages af en anden. Der er et begrænset antal pladser, så vær hurtig. Tilmelding starter den 16. oktober 2025 og skal ske senest den 27. oktober 2025. DBS Aalborgs medlemmer kan tilmelde sig hos Torben Frederiksen på telefon 30 49 59 20 eller mail tilmelding@dbsaalborg.dk. DBS Vendsyssel medlemmer kan tilmelde sig hos Liselotte Værens på telefon 23 40 92 42eller mail liw@blind.dk.
Vigtigt, Ved tilmelding oplys navn (som står i dit pas) på både dig og evt. ledsager), cpr nummer (kun medlem/aktivitetsmedlem) mobiltelefonnummer og mailadresse (bruges til al kontakt og information), så oplys også gerne mobilnummer og mail på ledsager.
Ved din tilmelding giver du os tilladelse til at videregive dine oplysninger og søge en fond om tilskud til rejsen på dine vegne. Samt videregive dine og evt. ledsagers kontaktoplysninger til Nilles Rejser til brug for bookning af hotel og flyrejse.

Vedrørende betaling:
Du vil efter du har tilmeldt dig rejsen få direkte besked om du har fået en plads og skal derefter straks indbetale beløbet for rejsen. Når vi har modtaget beløbet, er du endelig tilmeldt rejsen.
Alle indbetalinger skal ske til Kreds Aalborgs MobilePay-nummer 963031 eller bankkonto reg. nr. 3409, konto 3201542979. HUSK skriv dit navn og rejse ifm. indbetalingen, får du ikke en plads kan du komme på venteliste hvis du ønsker det, men kan ikke forvente at få en plads og det kan blive med få dages varsel før afrejse i maj 2026

Alle spørgsmål og andet vedrørende rejsen før og efter du er tilmeldt skal ske til Torben Frederiksen på ovennævnte kontaktinfo.

Tag trygt med på en uges sol, afslapning, spændende oplevelser og hyggeligt samvær blandt ligesindede på Mallorca. Vi glæder os til at dele denne fantastiske rejse med jer og der er selvfølgelig sol hele ugen!
Ps. Grunden til det kun er en rejse for Kredsene Aalborg og Vendsyssel er at det er en fond som kun personer der boende i det gamle Nordjyllands amt der kan komme i betragtning til støtte.

Mvh.
Kreds Aalborg & Vendsyssel

Invitation til informationsmøde om lokalpolitik og handicapråd 21. oktober

Som kredsformand for Dansk Blindesamfund Aalborg, der som bekendt dækker Aalborg, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland, vil jeg gerne inviterer nuværende DH‑repræsentanter samt interesserede medlemmer til et informationsmøde om arbejdet i DH-afdelingerne og Handicaprådene.
Vi mangler især medlemmer til Vesthimmerland og Rebild, og i alle kommuner søger vi suppleanter til de nuværende DH‑repræsentanter. På mødet kan du høre, hvordan arbejdet foregår, stille spørgsmål og få indsigt i, hvad det vil sige at repræsentere Dansk Blindesamfund og være med i Handicaprådet – samt mulighed for at stille op for den kommende 4‑årige periode.
Hvis du har lyst til at få indflydelse på lokalpolitikken, deltage aktivt og være med til at gøre en forskel, så kom helt uforpligtende og hør nærmere!
Kredsen er vært for kaffe/te/vand og kage.
Mødedato: Tirsdag 21. oktober kl. 15:30 (bemærk der var forkert dato udsendt i medlemsbladet, dato her er den korrekte)
Tilmelding senest 20 oktober kl. 16.

Tilmelding og spørgsmål: kontakt Torben Frederiksen på 30 49 59 20 eller pr. mail tgf@blind.dk
Venlig hilsen
Kredsformand Torben Frederiksen

Fredags Cafe – foredrag Afrikarejse og bestigning af Kilimanjaro som blind

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Så er det igen tid til Fredagscafe på Vesterbro.
Klub Aalborg inviterer hermed alle i kredsen til en spændende dag med frokost og foredrag.
Fredag den 7. November KL 11 til 15.
Traditionen tro serverer vi smørrebrød, vin, øl, vand, kaffe og kage.
Denne gang får vi besøg af konsulent Søren Uhrenholt, som vil fortælle om sin spændende tur til Afrika alene blind mand og bestigningen af Kilimanjaro. så Gå ikke glip af dette.
Pris er kr. 100,- evt. ledsager samme pris.
Der tilbydes fælleskørsel til dette arrangement. Kr. 60,-
Tilmelding senest søndag den 2. november til Palle på 21448745 eller tilmelding@dbsaalborg.dk
Betaling ved tilmelding på Mobile Pay 963031 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979
Aftal hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling at betale kontant på dagen

Vi ser frem til en spændende dag sammen med mange af jer.

Mange hilsener
Aktivitetsudvalget